I gamle dage tillagde de fleste samfund stjernehimlen en mytisk betydning. Det var typisk fortællingen om gudernes liv, vores forfædre kunne berette om, når de kastede blikket mod stjerner og planeter. Nedenfor gengives de bedste fortællinger fra den græske mytologi. En fortælling for hver måned i året.
Januar :
ORION – DEN STORE JÆGER
Himmelguden Zeus, hans bror Poseidon og gudernes budbringer Hermes var en gang på gennemrejse i Boiotien. Om aftenen søgte de ly og gæstfrihed hos Hyrieus som tog vel imod de fremmede. Han sørgede for at de både fik mad og drikke samt en god seng at sove i om natten. Hyrieus havde ingen børn og som tak for hans gæstfrihed, fik han deres sæd gemt i en tyrehud. Den begravede han i jorden og ti måneder senere fik han en lille dreng, der voksede op og blev til Orion – jægeren der vandrer utrættelig gennem landet.
En gang var Orion taget ud for at besøge Oinopion på øen Chios. Han forelskede sig i Oinopions kone og en dag forgreb han sig på hende. Det skulle han ikke have gjort. Oinopion blev stik hamrende tosset. Oinopion drak Orion fuld, stak hans øjne ud og kastede ham ned på strandbredden. Nu var en af Orions tre fædre jo havguden Poseidon og han gav ham den evne, at han kunne gå på vandet. I blinde famlede han hen over havet til øen Lesbos, hvor smedeguden Hephaistos havde sin smedie. Han lånte ham en smedesvend, der hjalp ham over bjergene langt mod øst. Der satte Orion sig godt til rette vendt mod den opadgående sol, så han kunne tænde sine øjnes lys ved den. Og efter at have fået sit syn igen fremstod Orion atter i sin gamle kraft.
Februar :
TVILLINGERNE ET “KØNT” PAR
Den store himmelgud Zeus er ikke særlig trofast overfor sin kone Hera, ofte har han en affære med andre kvinder, fx. dengang han forførte Leda fra Lakedæmon. Forklædt som svane fløj han ned til hende, en dag hun tog bad i floden. Han nød og begærede hendes smukke krop. Da Leda kom hjem, fortalte hun ikke noget til sin mand Tyndareos om hendes mærkelige oplevelse i floden, og om aftenen tog han hende i sin favn og de dyrkede elskovens sødme. Ti måneder efter blev hun ved Zeus moder til den gudelige og udødelige Pollux, mens hun blev moder ved Tyndareos til den dødelige Castor.
Pollux og Castor har udført en del heltebedrifter, men også mindre heltemodige opgaver udførte de, fx. da de sammen med brødrene Idas og Lynkeus tog på et stort røvertogt til Arkadien, hvor de vendte hjem med et stort bytte. De to tvillingepar aftalte at dele en oxe i 4 dele, den der først blev færdig med at spise/æde sin del skulle have halvdelen af byttet, den der blev nummer to skulle have resten af byttet. Nu skal det siges, at Idas ikke alene var kæmpestor og stærk, men tilligemed også var en umådelig stor grovæder. Og da han havde sat sig til bords, gik der ikke lang tid, inden han havde ædt sig gennem sin del af oxen og vandt første halvdel afbyttet. Derefter hjalp han sin broder Lynkeus med at grovæde hans del af oxen, Idas og Lynkeus drog afsted med hele røverbyttet, mens Castor og Pollux ikke fik noget ud af det røvertogt udover bitterhed og besvær.
Marts :
LØVEN
Herkules skulle udføre 12 heltemodige bedrifter for at kunne avancere fra almindelig dødelig til en udødelig gud med bopæl i gudernes bolig Olympen.
Hans første opgave var at aflive en farlig løve, der teroriserede landet Nemea. Indbyggerne turde ikke gå ud i skræk for at blive slået ihjel af den farlige løve. Løvens pels skyede både pile og sværd, det var ikke muligt at slå den ihjel med våben, han måtte gøre det af med den i nærkamp. Efter lang tids søgen fandt han løvens hule. Hans kølle der var lavet af friskt ungt egetræ, stillede han fra sig og gik ind i løvens hule. Langt inde i hulen fandt han den farlige løve, der i et rasende brøl kastede sig over Herkules. Han undgik dens dødbringende angreb og i lang tid sloges de. Men til sidst fik Herkules med armen fat om løvens hals, med alle hans kræfter klemte han til. Løven forsøgte et sidste krampagtigt forsøg på at slippe løs, inden den faldt om og døde. Han flåede skindet af den og brugte det som kappe. I dag kan vi se løven på stjernehimlen om foråret.
April :
I STARTEN VAR KUN KAOS
Engang for længe, længe siden, var de første guder jorden og himlen. Jorden blev kaldt Gaia og himlen Uranos. De holdt meget af hinanden, så meget at de forelskede sig. Uranos omfavnede Gaia og Gaia ønskede kun at blive holdt tæt ind til Uranos.
Himlen sendte sin livgivende regn ned over jorden og det der ikke blev til hav, sugede den til sig. Overalt voksede græs, blomster, træer og planter frem, også dyrene skabte Gaia, alt liv piblede frem under Gaia’s og Uranos’s kærlighed. De gamle urtidsguder blev også født, da himmel og jord elskede hinanden. Gaia fødte 12 titaner, 3 jætter og kyklopperne, de var herrer over lyn og torden.
Uranos brød sig ikke om sine børn og lod dem ikke komme frem. Han gemte dem inde i Gaia, hvor de voksede op og blev store. Til sidst blev de så store, at hun ikke kunne have dem inde i sig mere, hun var lige ved at sprænges og måtte have dem ud. Gaia fandt på en plan, først lod hun det grå jern spire frem og lavede en stor krumsegl. Hun forklarede børnene, at de måtte gøre oprør mod deres far. Børnene frygtede hendes opfordring, kun sønnen Kronos vovede sig frem og lovede at straffe Uranos.
Om aftenen da Uranos kom for at omfavne Gaia, stillede Kronos sig parat, med den ene hånd holdt han krumseglet, med den anden hånd tog han fat om Uranos kønslem og hurtigt og beslutsomt huggede han den af. Med et øredøvende smertensskrig slap himlen sit tag om jorden og kastede sig ud på dens plads, hvor den befinder sig den dag i dag.
Maj :
BOOTES
Engang for længe siden skete det at Kallisto en usædvanlig smuk og skøn kvinde blev optaget i Artemis følge af nymfer. Den jomfruelige Artemis der var gudinde for de vilde dyr, var også jægerens gudinde. Hun strejfer om i skovens frie natur, og med bue og pil nedlægger kun de voksne dyr. Hvorimod drægtige hunner og hjælpeløse unger står hun bi.
Den skønne Kallisto blev optaget som en af Artemis’s nymfer, mod at hun højtideligt lovede at forblive jomfru ligesom Artemis. Den store himmelgud Zeus blev ganske betaget af Kallisto og havde helt andre planer med hende.
Tiden gik men Kallisto kunne ikke skjule sin tilstand. En dag hun bader sammen med de andre nymfer bliver hun afsløret. Artemis bliver rasende og forvandler hende til en hunbjørn, der strejfer om i skovene på flugt fra Artemis pile.
Hun føder sønnen Arkas, der vokser op til en dygtig jæger. En dag han er på jagt, genkender hunbjørnen Kallisto sin kæreste søn, men han ser kun det vilde dyr og vil skyde hende. I sidste øjeblik griber Zeus ind, han skubber dem bort og placerer dem på stjernehimlen. Hende kalder vi i dag Store Bjørn og Arkas er Bootes.
Juni :
HERKULES – EN KRAFTKARL
Herkules var ikke den latterlige tegneseriefigur, der bliver gengivet i Disney-filmen, men derimod en rigtig helt og kraftkarl, der kunne gå igennem selv de mest utrolige strabadser. Det siges at han som ganske nyfødt lå i sin vugge, da kom 2 giftslanger krybende op til ham. Med hans små babyhænder greb han beslutsomt fat om begge slanger og kvalte dem til døde. Senere da han var stor nok til at gå i skole fortælles det, at han altid kom for sent, næsten aldrig lavede sine lektier og ofte forstyrrede undervisningen. En dag mistede hans lærer besindelsen og stak ham en lussing. Det skulle han ikke have gjort. Herkules slog igen så læreren faldt om og døde. Der var ingen tvivl om, at Herkules var noget særligt.
En dag han går en tur, kommer han til en skillevej, to smukke kvinder kommer ham i møde den ene lysten og den anden dyden. Lysten tilbød ham et liv uden besvær, hans sanser skulle nyde hvad han ville. Derimod tilbød dyden ham et hårdt og besværligt liv, til gengæld ville han få berømmelse og ære i et omfang som kun guder får. Han valgte dyden. Herkules skulle nu udføre 12 bedrifter for den ringeagtede kong Eurystheus, der var konge over Mykene.
Juli :
LYREN
Der var tolv guder på Olympen. En af dem var Hermes en listig og rapmundet lille filur, der altid kunne finde på narrestreger. Hans far var Zeus og hans mor Maia en skøn nymfe med pragtfuldt langt hår. Samme dag som Hermes blev født, opfandt han musikinstrumentet lyren. Han tog rygskjoldet fra en skildpadde og spændte fåretarme over det, da han var færdig afprøvede han instrumentet, det gav den smukkeste lyd man nogensinde havde hørt. Han nøjedes ikke med at lave musikinstrument den dag, han måtte også ud og lave lidt drilleri.
Hans halvbror Apollon var sat til at passe kvæg ude på engen. Uden at Apollon opdagede noget, stak Hermes af med halvtreds stykker kvæg, som han gemte i en hule. Bagefter skyndte han sig tilbage til sin vugge, hvor han lagde sig og så meget uskyldig ud. Apollon fandt snart ud af, at det var Hermes der havde været på spil og blev meget sur på ham. De blev dog gode venner igen og da Apollon var vældig imponeret og interesseret i lyren, så aftalte de, at Hermes kunne beholde kvæget, mod at Apollon fik lyren.
Og i dag kan vi ganske nær ved Svanen se det lille men ganske klare stjernebillede Lyren med den funklende stjerne Vega som en af nattehimlens klareste stjerner.
August :
HESPIRIDERNES ÆBLER
Langt mod vest lå en æblelund, Hespiridernes Have blev den kaldt, æblerne fra denne have gav evig ungdom. Herkules blev sendt afsted for at hente æbler fra Hespiridernes Have. Undervejs kom han forbi Prometheus, der havde stjålet ild fra guderne og givet den til menneskene. Som straf havde Zeus lænket ham til en klippe, hverdag kom en ørn og hakkede i hans lever. Herkules skød ørnen med en pil og befriede Prometheus for sine lænker.
Da Herkules nåede frem til Hespiridernes Have, lå en mangehovedet drage og holdt vagt, end ikke Herkules kunne bekæmpe dragen og komme forbi. Atlas der stod i nærheden og holdt himmelhvælvingen, så den ikke styrtede ned over jorden, var den eneste der kunne komme ind til æblerne. Da han hørte, hvordan Herkules havde hjulpet hans bror Prometheus, tilbød han at hente æblerne. Imens holdt Herkules himmelhvælvingen på plads. Atlas kom tilbage med tre æbler, som Herkules vendte hjem med.
I dag kan vi se både ørnen, pilen og dragen på nattehimlen.
September :
PEGASUS
Pegasus den smukke hest med vinger er barn af Medusa, hendes hår var af slanger og hendes udseende så skrækkeligt, at enhver der så hende blev forstenet. Det siges, at Pegasus den flyvende hest sprang ud af Medusas krop, da Perseus skar hovedet af hende. Pegasus, der boede hos guderne, tilhørte den store himmelgud Zeus, den bar hans torden og lyn. Ingen indhegning kunne holde på Pegasus, så det hændte at den fløj af sted hen over himlen på sine vinger.
På nogle af sine ture besøgte Pegasus helten og digteren Bellerofontes. Med Athenes hjælp tæmmede Bellerofontes Pegasus og engang imellem tog han sig en lille flyvetur. Det hændte en gang, at Bellerofontes angreb det berygtede og ildsprudlende uhyre Chimaira, der hærgede Lykien. Chimaira var løve fortil, midt på kroppen var den ged og bagerst var den slangehale. Det var et farligt uhyre, der var vanskelig at komme til livs. Men på Pegasus var det lettere for Bellerofontes at angribe uhyret. Han fløj op over Chimaira og stødte sit spyd i uhyret.
Bellerofontes digtede om sin dåd og blev berømt viden om. Han blev så beruset af sin sejr over Chimaira, så han troede sig i stand til hvad som helst. På sin sidste tur på Pegasus ville han flyve til Olympen – gudernes bolig. Men som vi alle ved, så har ingen dødelige noget at gøre hos guderne. Under flyveturen til Olympen faldt Bellerofontes af Pegasus, styrtede mod jorden og slog sig ihjel.
Herefter fandt Pegasus tilbage til sin gyldne krybbe hos Zeus. I dag kan vi opleve Pegasus på stjernehimlen mellem Andromeda og Vandmanden.
Oktober :
PERSEUS
Perseus søn af Zeus og Danäe boede på øen Seriphos sammen med sin smukke moder, som øens hersker kong Polydektes bejlede til. Perseus forsvarede sin moder mod Polydektes, men under et offergilde kommer den unge Perseus til at prale med, at han kan bringe Medusas hoved som hædersgave til kongen. Kongen tager ham på ordet, hvis ikke Perseus skaffer Medusas hoved, vil kongen have Danäe som hustru. Medusa var en af de tre gorgonske søstre, der levede langt mod vest. Deres hår var af slanger, de hadede menneskene og deres blik var så skrækindjagende, at ethvert menneske der så det blev forvandlet til sten.
Perseus begav sig afsted mod gorgonerne, med sig havde han af guderne fået et par vingede sko, så han kunne flyve gennem luften, en vadsæk til at gemme hovedet i og et krumt sværd.
Sit skjold brugte han som spejl, så han undgik Medusas blik og kun så hendes spejlbillede. Han blev ikke forstenet og det lykkedes ham at hugge hovedet af Medusa. Med hovedet i sækken fløj han bort i de vingede sko.
På vejen hjem redder han den unge smukke prinsesse Andromeda fra et havuhyre. Hun er datter af dronning Casiopeia og kong Cepheus. Perseus fortsætter rejsen hjemad sammen med Andromeda. Han lægger vadsækken for føderne af kong Polydektes, der ikke tror på Perseus bedrift. Han beordrer sækkens indhold tømt, ved synet af hovedet forstenes han. Perseus reddede sin gamle moder fra Polydektes. Perseus og Andromeda bliver konge og dronning i Tiryns, de får mange børn og lever lykkeligt til deres dages ende.
I dag kan vi se både Perseus, Andromeda, Cassiopeia, Cepheus og Havuhyret på stjernehimlen.
November :
ZEUS – DEN STORE HIMMELGUD
Zeus den største og mest betydningsfulde af alle guderne på Olympen var søn af Kronos og Rheia. Kronos der herskede i himlen før Zeus blev spået, at han ville blive styrtet af hans søn. Han valgte for en sikkerheds skyld at sluge sine børn, så snart de blev født, for at undgå at spådommen skulle gå i opfyldelse.
Kronos slugte 5 af Zeus søskende, inden Rheia med list fik sat en stopper for Kronos forslugenhed. Da Zeus blev født gemte Rheia ham bort i en hule på øen Kreta. Til Kronos gav hun en sten pakket ind i et svøb, som han straks slugte i den tro, at det var det nyfødte barn.
På Kreta dansede præsterne en våbendans foran hulen, hvor Zeus-barnet lå, for at overdøve dets klynken. Geden Amaltheia gav næring til gudesønnen. Amaltheias horn var et overflødighedshorn, den der satte munden til hornet kom hverken til at lide sult eller tørst. Som tak for hvad Amaltheia havde givet Zeus, blev geden sat på himlen. I dag kalder vi den Capella og kan se den som den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken. Jupiter er det latinske navn for Zeus og passer fortrinligt til den største planet i vores solsystem.
December :
MÆLKEVEJEN
Zeus den store himmelgud, lynets hersker og guden over alle guder var en skørtejæger! Han var far til mange børn, men kun to havde han fået med sin kone Hera. Med den smukke Alkmene fra Mykene fik han sønnen Herkules.
– En gudesøn skal naturligvis have gudemælk, forklarede Zeus Hera. Men hun var sur og gal på ham, fordi han havde været på pigesjov. Og hun var ikke indstillet på at lade Herkules amme ved sit bryst. Zeus traskede ud til sin trone, der sad han og surmulede over Heras afvisning. Men efter nogen tid fik han idé.
– Det må gøres i smug, sagde Zeus til Hermes, der var gudernes budbringer. – Når det bliver nat, smutter du ned og henter Herkules, bringer ham herop og lader ham få mælk hos Hera, mens hun sover. Bagefter bringer du ham atter hjem til Alkmene.
Som sagt så gjort – i mange nætter udførte Hermes denne lille opgave, det var lige en opgave for ham den drilagtige gud. Men en nat gik det galt. Lige som alle andre små børn fik også Herkules tænder. Og da han satte sine små sylespidse tænder i Heras bryst, vågnede hun med et sæt, opdagede hvad der var på færde og flåede brystet ud af munden på Herkules. I det samme spredtes en stor stråle mælk ud over himlen.
Og den dag i dag kan vi i et bredt bælte fra Skytten, Ørnen, over Svanen, Cassiopeia, Perseus, Kuske, Enhjøringen og forbi Store Hund se Mælkevejen, der hvor Heras mælk ramte himmelhvælvningen.
Links til mere viden:
Den Græske Mytologi – Netspirit
Sidst opdateret: januar 2005