Stjernerne og alle de andre astronomiske fænomener vi kan opleve en mørk og klar aften, har fascineret menneskene gennem tiderne. På denne side gives gode råd om, hvordan du kan få en god oplevelse en aften, hvor der er hul gennem skyerne.
Er der optræk til en stjerneklar aften, så er det godt at forberede sig lidt i forvejen. På Internettet er der flere gode links til hjemmesider, som informerer om, hvad man kan opleve. På www.planetariet.dk er der exempelvis en oversigt over planeter, der er synlige samt hvilke stjerneskudssværme der kan ses.
Det engelsksprogede website www.heavens-above.com orienterer om positioner for planeter, sateliter, asteroider og kometer. De arbejder også på at lave en sms-alarm-facilitet, der sender en sms, når eksempelvis den internationale rumstaion er synlig på himlen.
På www.astronomibladet.dk er det også muligt at se hvad nattehimlen byder på lige nu. Klik på “Aktiv astronomi” -> “Den aktuelle nattehimmel” .
Stjerneatlas
Et stjerneatlas er også godt at have. På biblioteket kan du låne forskellige stjerneatlas. Men det er også muligt at købe små stjerneatlas til en overkommelig pris, der er nemme at have med overalt. Jeg har følgende to: ”Guide til nattehimlen” af P. Henarejos 2008 og ”Night Sky” af Ian Ridpath 1985.
Større stjerneatlas kan også bruges, de er bare lidt mere uhåndterlige og samtidig kan de virke temmelig uoverskuelige. ”Sky Atlas 2000.0” af Wil Tirion & Roger W. Sinnott udgivet på forlaget Cambridge University Press 1998, er et eksempel på et stort og detaljeret stjerneatlas.
“Norton’s star atlas and reference handbook” kan anbefales. Der er detaljerede men samtidig overskuelige stjernekort samt en omfattende introduktion til astronomi.
De fleste større forlag her i Danmark har udgivet stjerneatlas, som på en populær og inspirerende måde introducerer læseren i stjernehimlen. Fx. ”Politikens bog om stjernebillederne” af John Sanford fra 1991, ”Gyldendals store stjernehåndbog” af David Levy fra 2003 og ”Stjerneguiden” af Robin Kerrod udgivet på forlaget Aktium fra 2005.
Stjerneatlas på Internettet
På Internettet er der adgang til forskellige stjerneatlas. Et af de mest populære er det fri open source-program: Cartes du Ciel. Det er et program, du frit kan downloade og installere på din computer. Det kan downloades fra dette link: download Cartes du Ciel
Heavens-above har også et overskueligt online stjerneatlas, indtast bredde- og længdegrad for det sted du befinder dig og heavens-above viser, hvad du kan se lige nu: Heavens-above sky map. Fra skymaps.com kan du hente årstidens stjernekort som en pdf-fil: skymaps
Det er også muligt at orientere sig på nattehimlen med Google earth, som kan downloades herfra: Google earth, fra menulinien vælger du “Vis” -> “Skift til Google Sky”. Microsoft har også frigivet et stjernealas, se dette link: Wolrd wide telescope , der viser mange detaljer fra nattehimlen.
Husk de lange underbukser og håndkikkerten
Har du adgang til et teleskop, så er der mulighed for at se mange flere detaljer. Selv med en almindelig håndkikkert er det muligt at se mere end med det blotte øje.
Vil du opleve stjernehimlen i et rigtig teleskop, så er der flere steder i landet, hvor det er muligt. På oversigten nedenfor er medtaget et repræsentativt udsnit af observatorier. Klik ind på deres hjemmesider for at se hvornår de er åbne og hvor meget det eventuelt koster i entre.
•København, Rundetaarn folkeobservatorie, www.rundetaarn.dk
•København vest, Kroppedal museum, stjerneaftener i Kroppedal
•Tølløse, Brorfelde, www.brorfelde.dk/
•Odense, Munkebjergskole.
•Horsens, Taurus Observatoriet, .
•Århus, Ole Rømer observatoriet, Ole Rømmer observatoriet
Astronomisk Selskab i Danmark har lavet en mere deltaljeret liste over samtlige observatorier i Danmark, hvor der er adgang for offentligheden, se dette link:
Astro guide
Og husk nu, ofte er det koldt, når det også er stjerneklart. Find det varme tøj frem, så du ikke står og fryser efter ti minutters observation.
Astronomi i dag
Hvis der alligevel ikke er hul i gennem til stjernevrimlen, så kunne det måske være spændende at læse gode bøger eller se hjemmesider, som opdaterer din baggrundsviden om astronomi. Nedenfor er titler på bøger og links til hjemmesider om emnet:
•”Himlen set fra jorden …” Jan Teuber, Gyldendal 2007
•”Aschehougs bog om astronomi” Ian Ridpath 2006
•”Det levende univers” Henrik og Helle Stub, TRIP 2005
•”Politikens bog om astronomi” 2005
•”Vort solsystem …” Kjeldsen & Olesen, Systime 1984
Astronomi i går
Astronomien er en af de ældste videnskaber. Og før astronomi etablerede sig som en videnskab, var mange myter knyttet til stjernerne og planeterne. Nedenfor henvises til kilder om astronomiens historie:
•”Apollons oprør : de udødeliges historie” Villy Sørensen 1997
•”Olympen” M. P. Nilsson, Haase 1966
•”Græske guder og helte” Leo Hjortsø, Politikens forlag 2006
•”Guder og helte” Otto Gelsted, Thanning & Appel 1988
•”Verdensbilledet – astronomiens idehistorie” Toulmin & Goodfield, Steen Hasselbachs forlag 1964
•”Dansk astronomi gennem firehundrede år” redaktion: Claus Thykier, Rhodos 1990
•”De Revolutionibus Orbium Coelestium” Nicolaus Copernicus 1543, findes heldigvis i en engelsk oversættelse: ”On the Revolutions of the heavenly spheres” fra 1976, på side 35 til 78 beskriver han den sol-centrede teori, som er ligeså revolutionerende som Darwins teori om arternes oprindelse.
Teleskop-konstruktion
Og vil du lave dit eget teleskop, så er der mange vejledninger i bøger og på Internettet. Nedenfor er nogle af de bedste henvisninger, til den der vil kaste sig ud i at lave et teleskop:
•”How to make a telescope” Jean Texereau, Willmann-Bell 1984
•”Standard Handbook for Telescope Making” Neale E. Howard, Harper & Row 1984
•”Star testing astronomical telescopes …” H.R.Suiter, Willmann-Bell 1994
•”Telescope Optics” Rutten & Venrooij, Willmann-Bell 1989
Oprettet marts 2009; Sidst opdateret: januar 2019.