Zeus den store himmelgud, lynets hersker og guden over alle guder var en skørtejæger! Han var far til mange børn, men kun to havde han fået med sin kone Hera. Med den smukke Alkmene fra Mykene fik han sønnen Herkules.

- En gudesøn skal naturligvis have gudemælk, forklarede Zeus Hera. Men hun var sur og gal på ham, fordi han havde været på pigesjov. Og hun var ikke indstillet på at lade Herkules amme ved sit bryst. Zeus traskede ud til sin trone, der sad han og surmulede over Heras afvisning. Men efter nogen tid fik han idé.

- Det må gøres i smug, sagde Zeus til Hermes, der var gudernes budbringer. - Når det bliver nat, smutter du ned og henter Herkules, bringer ham herop og lader ham få mælk hos Hera, mens hun sover. Bagefter bringer du ham atter hjem til Alkmene.

Som sagt så gjort - i mange nætter udførte Hermes denne lille opgave, det var lige en opgave for ham den drilagtige gud. Men en nat gik det galt. Lige som alle andre små børn fik også Herkules tænder. Og da han satte sine små sylespidse tænder i Heras bryst, vågnede hun med et sæt, opdagede hvad der var på færde og flåede brystet ud af munden på Herkules. I det samme spredtes en stor stråle mælk ud over himlen.

Og den dag i dag kan vi i et bredt bælte fra Skytten, Ørnen, over Svanen, Cassiopeia, Perseus, Kuske, Enhjøringen og forbi Store Hund se Mælkevejen, der hvor Heras mælk ramte himmelhvælvningen.