Teleskoprenovering :

Flytbar ækvatorial gaffelmontering

I 1996 lavede jeg min 6” reflektor, på mindre end en måned havde jeg indkøbt delene, samlet teleskopet og monteret på et simpelt stativ i lægter. En løsning der ikke var særlig stabil. Halvandet år senere lavede jeg en gaffelmontering i 3 mm sort jern monteret på en støbt betonfod. En tålelig løsning der var tilstrækkelig stabil, men jeg gjorde den erfaring som mange andre hjemmeteleskopbyggere også har gjort, det kan blive en omstændelig udviklings- og konstruktions-opgave at lave et tilfredsstillende montering.

Siden sidste sommer har jeg forsøgt at lave en ny montering, der bla. skal gøre det lettere at flytte mit teleskop. Mine erfaringer med udvikling og konstruktion af teleskopmontering vidergiver jeg på denne side. Sammenfattende kan udvikling og konstruktion af en god teleskopmontering helt eller delvist opridses i følgende delmål :

I sommeren 2001 trængte mit teleskop til en kærlig hånd. Samtidig inspireres jeg af en artikel i Knudepunktet (medlemsblad for Astronomisk Selskab) om en amerikansk amatørastronom, der lavede flytbare teleskoper (den største er en 22"). Så jeg beslutter at gå i gang med et teleskoprenoveringsprojekt, med følgende delopgaver :

Teleskop før renovering Teleskop efter renovering

Teleskop før og efter renovering. Teleskopet mangler stadig at få renset spejle og at få monteret ny søgekikkert.




Kikkertspecifikationer :
    6" Parks sejl
    F:8
    Okkular : 25mm
    Ækvatorial gaffel-montering
    Søgekikkert (6X30)



Arbejdsbeskrivelse

Det flytbare stativ kunne være en Dobsonmontering, men jeg vælger at experimentere med en flytbar ækvatorial gaffelmontering. Dermed opfylder jeg lettere delmålet om betjeningseffektivitet. Jeg laver stativet i pladejern (2 og 3 mm tyndplade) mhp. at det både bliver stabilt og flytbart.

Tubus er 200 mm pvc-rør fra det lokale byggemarked, det er et nemt materiale at arbejde i og samtidig tilstrækkeligt stabilt til at ophænge hovedspejl , skråspejl og okular i. Mat sort malling indvendig og hvid malling udvendig.

Rengøring af glasoverflader. Alle glasoverflader i en kikkert bliver med tiden nussede og beskidte, mit glas er ingen undtagelse. Brug følgende fremgangsmåde ved rengøring af glas :

Inden glasrengørring af primærspejl til en Newton-reflektor, skal du tjekke spejlbelægningen. Erik Persson inddeler spejle i følgende 3 grupper og efterfølgende vedligeholdelsesmulighed :
  1. Den profesionelle belægning har ingen coatning og tåler derfor ingen rengøring. Spejlet aluminiseres når det er påkrævet.
  2. Blød magnesium coatning er meget let modtagelig for ridser som nedbryder aluminiseringen, kan rengøres forsigtigt men realuminisering er bedst.
  3. Hår quarts coatning tåler at blive badet i sulfovand.
Selve stativet består af en gaffel, tubusholder, axel, axelholder samt en fod som hovedsaglig er klippet, stanset, bukket og svejst i 2 og 3 mm plade. Nogle af delene er varmgalvaniseret hvorefter de er samlet. Af arbejdstegningerne nedenfor fremgår det, hvordan delene er lavet. Delene kan opfattes som moduler, der har hver sin opgave og funktionalitet. Modulerne kan udskiftes med bedre moduler efterhånden som de laves og behovet opstår. Modulopbygningen understøtter dermed delmålet om tilpasningsevne. Det er tilstræbt at opnå ensartethed, hvilket også gør det lettere at tilpasse fremtidige behov.

Links til arbejdstegninger, gif-fil på 26 kb.

Teleskoprenoveringen er forløbet planmæssigt og resultatet er et flytbart teleskop med ækvatorialmontering. Følgende kan gøres endnu bedre :
- tubusophæng i stativ virker, men er ikke udformet særlig kønt, skal gøres bedre.
- axel påsvejst gaffel er for svag, anvend mindst 50mm rør. I blæsevejr bliver teleskopet for ustabilt. Sandsynligvis vil påsvejsning af en forstærkning kunne stabilisere teleskopet tilstrækkeligt.
- fod i 3 mm sort jern er spinkelt. Der kan påsvejses vinkeljern for at øge stabiliteten. Alternativt vil 6 eller 8 mm jernplade kunne bruges, hvilket dog øger vægten betragteligt og dermed forringer flytbarhed.
 

Andre teleskopprojekter: TOC
 

Links til teleskop- og spejlforhandlere :

NOVA Optical Systems
Galaxy Optics Home Page
A&A Astronomical - Telescopes, astronomical equipment, binoculars and spotting scopes
Torus Technologies Home Page
Welcome to Hands on Optics!
Pegasus Optics
telescopes, binoculars, CCD cameras, astronomical accessories, scs astro astronomy shop, UK


-ke/02.
 
 

Top   Email til Webmaster   Mainmenu