Stjernehimlen i december
Lysmængden
fra en stjerne kan variere, fra nogle stjerner kan varierer
lysintensiteten temmelig meget. Variable stjerner kaldes denne type
stjerner. I stjernebilledet Perseus er en af de mest fremtrædende
variable stjerner, den hedder Algol og har en periode på 2,87 døgn
mellem to maxima. Algol forøger lysstyrken 3 gange fra
minimum
til maximum.
Mælkevejens karakteristiske bånd af
stjerner løber gennem Perseus og Casiopeia. I området mellem disse to
stjernebilleder ligger to åbne stjernehobe tæt på hinanden, de kaldes
også for dobbelthoben.
Plejaderne hører til et af mine favoritobjekter, syv-stjernen
som den også kaldes, er en åben hob, der tydeligt kan ses
med det blotte øje. I prismekikkerten er det let at se de
første 50 funklende stjerner i denne skatkiste af unge stjerner.
Hyaderne er også en åben hob med ca. 130 stjerner, der ligger i området
omkring Aldebaran. Aldebaran er en rød kæmpe og befinder sig i en
afstand af
64 lysår i stjernebilledet Tyren.
Den
største planet i vores solsystem er Jupiter og kan ses først på
aftenen, den går ned lige før klokken ni. Sidst på aftenen står Mars op
i stjernebilledet Løven og kan ses hele natten og om morgenen. Lidt
efter Mars kommer Saturn frem på himlen.
Geminiderne er en af
de mest fascinerende stjerneskudssværme i løbet af året. Den er synlig
fra d. 6. til d. 18 december og kulminerer natten mellem d. 13. og 14.
december med op til 80 stjerneskud i timen i området omkring
tvillingerne.
Stjernekortet nedenfor er sakset
fra Heavens-above. Hvis
ikke andet er angivet, så er tid og sted for observationer d.
15. december kl. 21:00 midt i Danmark på Fyn. Oprettet april 2009; sidst opdateret december 2009
Top Email til Webmaster Mainmenu