Stjernehimlen i december

Lysmængden fra en stjerne kan variere, fra nogle stjerner kan varierer lysintensiteten temmelig meget. Variable stjerner kaldes denne type stjerner. I stjernebilledet Perseus er en af de mest fremtrædende variable stjerner, den hedder Algol og har en periode på 2,87 døgn mellem to maxima. Algol forøger lysstyrken 3 gange fra minimum til maximum.

Mælkevejens karakteristiske bånd af stjerner løber gennem Perseus og Casiopeia. I området mellem disse to stjernebilleder ligger to åbne stjernehobe tæt på hinanden, de kaldes også for dobbelthoben.

Plejaderne hører til et af mine favoritobjekter, syv-stjernen som den også kaldes, er en åben hob, der tydeligt kan ses med det blotte øje. I prismekikkerten er det let at se de første 50 funklende stjerner i denne skatkiste af unge stjerner. Hyaderne er også en åben hob med ca. 130 stjerner, der ligger i området omkring Aldebaran. Aldebaran er en rød kæmpe og befinder sig i en afstand af 64 lysår i stjernebilledet Tyren.

Den største planet i vores solsystem er Jupiter og kan ses først på aftenen, den går ned lige før klokken ni. Sidst på aftenen står Mars op i stjernebilledet Løven og kan ses hele natten og om morgenen. Lidt efter Mars kommer Saturn frem på himlen.

Geminiderne er en af de mest fascinerende stjerneskudssværme i løbet af året. Den er synlig fra d. 6. til d. 18 december og kulminerer natten mellem d. 13. og 14. december med op til 80 stjerneskud i timen i området omkring tvillingerne.

Stjernekortet nedenfor er sakset fra Heavens-above.
Hvis ikke andet er angivet, så er tid og sted for observationer d. 15. december kl. 21:00 midt i Danmark på Fyn. 
 
Stjernehimlen december 2009
 
Oprettet april 2009; sidst opdateret december 2009

Top   Email til Webmaster   Mainmenu