Ifølge de gamle grækere blev Mælkevejen skabt, da Hera sendte en fed bryststråle mælk op på himmelhvælvingen. I dag ved vi bedre
I år er det internationalt astronomiår, det har FN taget initiativ til på opfordring af den Internationale Astronomiske Union. Anledningen er, at for fire hundrede år siden udviklede Galilei en kikkert og begyndte at iagttage stjerner, planeter og andre himmelobjekter. Hans observationer bekræftede Copernicus’ teori om, at solen er centrum for planternes bevægelser.
I årtusinder har astronomi givet anledning til undren og fascination. Babylonerne, grækerne og andre kulturer havde stor kendskab til astronomi. Ved hjælp af matematik og omhyggelige observationer kunne de forudsige, hvornår en solformørkelse eller andre astronomiske begivenheder indtraf.
Men hvorfor og hvad der var årsagen til, at bestemte astronomiske fænomener forekom, det forklarede de med mytologiske forklaringer. Følgende historie om mælkevejen er et eksempel på en mytologisk forklaring:
I det gamle Grækenland var Zeus guden over alle guder, og når han sad på sin trone højt oppe på Olympen, så kunne han se alt, hvad de dødelige mennesker gik rundt og foretog sig. Han kunne også se de unge smukke kvinder – suk! For Zeus var en skørtejæger, mange børn havde han, men kun to havde han med sin kone Hera – til hendes store utilfredshed.
En gang fik Zeus øje på den unge smukke Alkmene fra Mykene, og han blev ganske varm om hjertet. Han forvandlede sig til en stor flot svane, fløj ned til hende og de dyrkede elskovens sødme. Ni måneder senere føder Alkmene drengebarnet Herakles, der er halvt menneske og halvt gud. Alkmene sørger godt for det lille barn. Men der er et problem, han får ikke brystmælk fra en gudinde.
Zeus foreslår Hera, at det kunne være en opgave for hende at amme det lille Zeus-barn.
– Ha – først føjter du rundt på jorden efter tøserne, og bagefter skal jeg give bryst til dit horeafkom. Glem alt om det min fine ven!
Heras afvisning var ikke til at tage fejl af, Zeus traskede ud til sin trone og satte sig til at surmule.
Men så fik han en idé. Han kaldte på Hermes, det var gudernes budbringer og en spasmager, altid var han med på sjov og ballade. Zeus forklarede situationen:
– … og Hermes, når alle er faldet i søvn, så flyver du ned og henter Herakles, lægger ham ved Heras bryst mens hun sover. Når han har drukket sig mæt i Heras mælk, flyver du tilbage og lægger ham i sin vugge hos Alkmene. Hermes var nem at overtale til den smarte plan, aften efter aften bragte han Herakles til Heras bryst og tilbage igen, uden at nogen opdagede det.
Men … lige som alle andre små børn så fik Herakles en dag små sylespidse tænder. Og da han sætter sine tænder i Heras bryst, vågner hun med et sæt, opdager hvad der er på færde og flår sit bryst ud af munden på Herakles. I det samme sprøjter en fed stråle mælk ud i rummet og rammer himmelhvælvingen. Og den dag i dag kan vi en stjerneklar aften se en bred hvid stribe fra Ørnen, Svanen over Cassiopeia, Perseus og gennem Kusken, som vi kalder Mælkevejen.
Se det var ikke bare en god historie, det var også en mytologisk forklaring på et naturfænomen. I dag ved vi, at Mælkevejen er et udsnit af ca. 200 milliarder stjerner, vi kan se i vor egen galakse. De gamle myter er smukke, men vi godtager dem ikke som forklaring.
Astronomen Copernicus godtog heller ikke de mytologiske forklaringer. I 1543 udgiver han en bog, som er et betydningsfuldt bidrag til en sammenhængende fysisk og naturvidenskabelig forklaring om vores solsystem og verdensopfattelse.
Han sagde, at solen er midtpunkt i vores solsystem og at jorden foretager tre bevægelser. Den daglige bevægelse om sig selv, den årlige bevægelse om solen og præcessionen (en snurretopagtig bevægelse i løbet af 26.000 år).
Copernicus byggede sin påstand på bl.a. følgende argumenter:
At jorden drejer om sig selv er mere logisk, end at hele universet skulle dreje om jorden.
Når et skib sejler fra kysten, opleves det umiddelbart som om, kysten bevæger sig væk. På samme vis oplever vi planeterne bevæge sig ift. jorden, selvom det lige så godt kan være jorden der bevæger sig.
Observationer viser, at planeterne tilsyneladende ændrer størrelse, derfor kan de ikke have jorden som midtpunkt.
Planeternes bevægelser kan forstås meget bedre ud fra et solcentreret system.
Pythagoræerne og andre af de gamle grækere foreslog teorier, hvor enten jorden bevæger sig og solen er centrum for jorden.
Copernicus havde en misundelsesværdig evne til at undre sig, reflektere over fakta og forklaringer samt en fordomsfri evne til at tænke nyt. Heldigvis fik han udgivet bogen “De revolutionibus orbium coelestium”, faktisk består den af seks små bøger, hvor han i den første bog præsenterer sin revolutionerende verdensopfattelse. For os der ikke er så skrappe til latin, findes den i en engelsk oversættelse med titlen: “On the Revolutions of the Heavenly Spheres”.
Copernicus reducerer os mennesker fra at være noget særligt i verdens centrum til »bare” at være ganske almindelige mennesker på en helt tilfældig planet i omløb omkring en tilfældig stjerne, vi kalder solen.
Han dør 70 år gammel få dage efter udgivelsen af hans bog, der bidrager til en ny og markant anderledes videnskabsopfattelse, et paradigmeskift som også får stor indflydelse på vores menneskesyn og samfundsudvikling.
Andre af datidens videnskabsfolk afprøvede Copernicus’ forklaring. Gennem mange års møjsommeligt feltarbejde indsamlede Tycho Brahe data om bl.a. planeternes bevægelser i solsystemet.
Tycho Brahe var begejstret for Copernicus’ teori og forsøgte at teste teorien. Desværre kunne hans test ikke bekræfte teorien om det solcentrerede system. Derfor lavede Tycho Brahe en ny teori, hvor jorden stadig er centrum, men inspireret af Copernicus så bevægede alle de andre planeter sig omkring solen.
Johannes Kepler var tysk matematiker og astronom. Han fastholder og finpudser Copernicus’ teori om, at alle planeter inklusive jorden bevæger sig omkring solen. Kepler var Tycho Brahes assistent, efter hans død i 1601 studerede Kepler omhyggeligt de data, han havde indsamlet. Kepler var god til matematik og logisk tænkning. Han analyserede, undersøgte og reflekterede over det omfattende datamateriale Tycho Brahe havde efterladt. Og i 1609 fastslår han, at planeterne bevæger sig i ellipsebaner.
Galileo Galilei var astronom, fysiker og er kendt som eksperimentalfysikens fader. Han udviklede en stjernekikkert, og som den første astronom studerende han stjernehimlen gennem et teleskop. Han kunne bl.a. se, at Venus havde faser lige som månen og at der kredsede fire måner omkring Jupiter. Galileis observationer gennem stjernekikkerten bekræftede Copernicus’ og Keplers teorier om jordens bevægelser.
De videnskabelige forklaringer var ikke særlig smukke sammenlignet med de gamle myter, men de gamle astronomer var nysgerrige, undrede sig og var fascineret af stjernehimlen, lige som mange andre har været det gennem tiden.
Fordomsfri nytænkning, dataindsamling i felten, refleksion og eksperimenter, det var kendetegnende for firkløveret Copernicus, Brahe, Kepler og Galilei. De bidrog til et nyt verdenssyn og en virkelighedsopfattelse, der bygger på viden og facts.
I anledning af astronomiåret er det oplagt at komme ud og opleve nattehimlen, en aften hvor det er stjerneklart. Her på Fyn har vi et lille observatorium på Munkebjergskolen i Odense, hvor der står et smukt teleskop, som er åbent for offentligheden.
Udenfor Fyn er det muligt at opleve stjernehimlen fra bl.a. Orion observatoriet i Jels, Ole Rømer-observatoriet i Århus og Rundetårn i København.
Klaus Ankerstjerne Eriksen
Magtenbøllevej 78, Vissenbjerg, er amatørastronom
Kronik trykt i Fyens Stiftstidende d. 19. marts 2009.