Endelig blev det jul. Dagene bliver længere, nætterne kortere og vi fejrer, at det bliver lysere dag for dag. De gamle vikinger sagde ”jol” og holdt vinterfest midt i januar. Oprindelig betyder jul bare fest eller at feste. Og festes det skal der. Med julebag, julemad, juleøl, julenisser, julekalender, julepost og julegaver ikke at forglemme. Julen er festen, der lyser op her i den mørke og kolde tid.
Nogle fejrer også, at Jesus blev født, selvom ingen rigtig ved præcis, hvornår han blev født. Astronomerne mener, at Jesus måske blev født om sommeren to år før vor tidsregning. Det passer med, at Venus og Jupiter tilsyneladende stod så tæt på hinanden, at de lignede en særlig stor og klart lysende stjerne.
Gennem tiderne har der været foreslået andre datoer, men i år 325 fastsætter kirken datoen til d. 25. december. En passende og belejlig dato der er sammenfaldende med den dag, hvor romerne i forvejen fejrede solguden og den ubesejrede sols tilbagekomst.
Årstallet for Jesus fødsel er der også stor tvivl om. Matthæusevangeliet siger, at det var mens kong Herodes levede, at Jesus blev født. Kong Herodes døde fire år før vor tidsregning, så det gør Jesus minimum fire år ældre end vi almindeligvis forstiller os.
Men i Lukas-evangeliet står der, at Jesus blev født, dengang Kvirinius var statholder i Syrien og kejser Augustus befalede, at der skulle være folketælling. Og da folketællingen blev afholdt seks år efter vor tidsregning, så må Jesus være seks år yngre end vor tidsregning ifølge Lukas.
Selvom datoen for Jesus fødselsdag er noget rod, så holder vi jul alligevel. Der skal festes sammen med familie og venner her i den mørke vintertid. Og dem vi ikke kan være sammen med, de skal have en julehilsen. I år har jeg tilføjet yderligere to til listen over julehilsen-modtagere, sidste år gjorde de to mørkemænd sig uheldigt bemærket med deres lunkne og negative holdning til julen.
Anjem Choudary skal have en julehilsen. Han er modstander af alt, hvad der har med jul at gøre, det er noget djævleværk, der leder til helvedsild, mener Anjem. Derudover er han muslimsk fundamentalist, bor i London, uddannet jurist og stor beundrer af de 19 terrorister, der gennemførte terror-angrebet på USA d. 11. september 2001.
Det kan være, han aldrig har fået en julehilsen og måske et lille julekort her fra Danmark, kan få hans negative og sortsynske tanker ud af hovedet. Måske bliver han et bedre menneske, hvis jeg sender en hilsen med billede af nisser og julegaver, han bliver næppe et ringere menneske.
Anjem er ikke den eneste, der har fordømt nisser, gaver og alt det andet, der hører julen til. Jon Knudsen er frikirke-præst i Nordjylland. Han sammenligner nisser med djævle, ”At pynte op med nisser til jul er derfor udtryk for djævledyrkelse…” har han udtalt. Hans børn skal i hvert fald ikke udsættes for julenisser, hvilket han har givet besked til både børnehave og dagplejemor.
Jon fra Løkken skal også have en julehilsen i år. Et rigtig flot kort med juletræ, julemand, julegaver og forventningsfulde børn. Han skal vide, at der er andre der tænker på ham og hans familie i denne tid, hvor dagene er alt for korte og nætterne alt for lange.
Hvis nogen trænger til at få lidt varme i denne kolde og mørke vintertid, så er det disse to religiøse stivnakker, der er fattige på alle de glædelige oplevelser, der hører julen til. De skal have en rigtig julehilsen, der oser af varme og julehygge. Og så skal de opfordres til at udskifte Gud med julemanden.
Julemanden er god og rar. Han giver gaver til børnene. Og han kunne aldrig være ophavsmand til læresætninger, åbenbaringer og andre religiøse proklamationer, der kan bruges til at legitimere forfølgelse af mennesker. Det eneste vi kan citere julemanden for at sige er: ”Ho ho ho”.
En glædelig julehilsen med opfordring om at tro på julemanden. Det er præcis, hvad Jon og Anjem skal have. Måske de bliver så positivt inspireret, at de også får lyst til at give julegaver. For gaverne er jo noget af det vigtigste ved julen.
En særlig julegave fik en af mine bekendte for ti år siden. Hans søn på syv år forærede ham en hammer-holder. Et simpelt bræt med tre forkølede søm, lavet henne i SFO’en. ”Far går altid rundt og leder efter sin hammer”, forklarede sønnen, ”men nu kan den ikke blive væk, for dens plads er i hammer-holderen”. I dag er sønnen en ung mand på sytten år, hammer-holderen hænger stadig i det lille værksted og bliver brugt, så min ven altid kan finde sin hammer.
Hammer-holderen er ikke en vare. Den er en gave, kendetegnet ved at være noget personligt fra drengen til hans far, den styrker relationen mellem de to. Gavens budskab signalerer, at giveren værdsætter modtageren. Gaven er væsentlig forskellig fra den anonyme og nødvendige vare.
Gaven er også forskellig fra ting. Den franske filosof Satre mente, at tingenes essens kommer før deres eksistens. Tingenes essens har vi med andre ord kendskab til uafhængigt af deres eksistens. Men hvad med gaverne? De er omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri, så vi ikke kender deres essens! Dermed bliver gaven mere end en ting, gaven bliver til en personlig relation mellem giver og modtager.
Det er ikke ting, der ligger under juletræet og det er ikke varerne julemanden kommer med, det er GAVER! I eksemplet med drengen på syv år, er der ikke tale om et anonymt og upersonligt vare-bytte-forhold. Der er tale om en relation mellem de to, hvor hammer-holderen er en gave. Drengen giver og faren modtager. Dermed sendes et signal om overskud og til at ville hinanden, gaven styrker båndet mellem de to.
Ved at give og tage imod gaver styrker vi sammenhængskraften mellem enkeltindivider og styrker dermed også de fællesskaber vi indgår i. Hvis vi undlader at give hinanden gaver, så bliver fællesskabet svækket og mindre personligt og mindre vedkommende. Fællesskabet bliver fattigt.
Gaverne har stor betydning, de er vigtige og det ved de fleste heldigvis, selvom nogle religiøse fanatikere forsøger at fornægte gavernes betydning. Tor Nørretranders har skrevet en anbefalelsesværdig bog om forholdet mellem gaver og varer, den hedder: ”Det generøse menneske”.
Julepynt, juletræer, julemad og alle de andre juletraditioner viser, at vi har evner og overskud til at skabe varme og glæde i den mørke og kolde vintertid. En spadseretur hen ad gågaden en sen eftermiddag midt i december er en herlig oplevelse. Gaden er pyntet op med julepynt, unge og gamle køber gaver, nogle nyder en juleøl på en cafe og andre lytter til gademusikanten, der spiller det bedste han kan. Prøv at forestille jer en verden uden alle disse juletraditioner, det ville være en trist og fattig verden.
Det var nogle beskedne strøtanker om julen, en hyldest til en herlig fest med alle dens julenisser, juletræer, julefrokoster, julekalendere, juleøl, julemand, julehilsner og julegaver – det er herligt, det varmer og lyser op. Og alle ønskes en rigtig god jul og et godt nytår.
Klaus Ankerstjerne Eriksen
Kronik trykt i Fyens Stiftstidende d. 22. december 2009