Der er mindst 3 gode grunde til at stemme på en unionsmodstander ved EU-valget 10. juni.
Der er skepsis og modstand over for EU også uden for Danmarks grænser. Endnu har det ikke været muligt for EU-tilhængerne at mønstre et absolut flertal ved diverse folkeafstemninger om EU (fx. om Maastricht-traktat og Edingburgh-aftale).
Hvis Europarlamentet skal afspejle synspunkter og holdninger i den europæiske befolkning, burde EU-modstanderne være repræsenteret i langt større omfang. Set ud fra et demokratisk synsopunkt er det oplagt at stemme på en EU-modstander, så også den del af den europæiske befolkning bliver repræsenteret i et rimeligt omfang i parlamentet.
Med Amsterdam-traktaten kan EU gennemføre arbejdsmarkedspolitiske beslutninger i større omfang end tidligere. EU er en oplagt mulighed for at hæve niveauet på det sydeuropæiske arbejdsmarked, udtaler mange EU-tilhængere begejstret. En defensiv argumentation, der undlader at forholde sig til, hvad EU betyder for det danske arbejdsmarked. Fx. risikerer vi indførelse af det sydeuropæiske lovgivningssystem på arbejdsmarkedet til afløsning af det danske aftalesystem. Desuden har den nye kommissionsformand Prodi meldt klart ud – mere liberalisme er løsningen på arbejdsmarkedspolitiske opgaver, mener han. EU tegner dermed til at blive en modstander til europæiske arbejdstagere.
EU som institution er syg! Sygdomssymptomerne er svindel, bureaukrati samt griske politikere og embedsmænd. Jeg tror, at alle – både tilhængere og modstandere – oprigtigt ønsker, at Europa skal være en god verdensdel, både for os europæere og for folk i andre verdensdele. Men det er ikke det gode Europa, Europa-parlamentet ønsker at tjene, når det afviser at begrænse frynsegoder til politikere og embedsmænd. For 2000 år siden foreslog den græske filosof Platon, at samfundets ledere ikke burde have løn. De skulle have alle deres udgifter betalt, men ikke have mulighed for at berige sig eller sælge sig selv til den højstbydende. Det ville tilsmudse den gode tanke og svække deres evne som gode ledere. Platons overvejelser for 2000 år siden er i dag mere aktuelle end nogensinde.
Klaus Eriksen, læserbrev i Fyns Stiftstidende 31. maj 1999