Stop Putins krig – Arkiv 2025

Posted on by

Ukraine_Information har frigivet følgende beskeder/nyhedsbreve til russiske sociale medier og mailadresser i 2025 :

Uge 1 – 2024

95% syrere støttede Bashar al-Assad

Putins totalitære regime bygger på fortællingen om, hvordan det russiske samfund skal opbygges. Det er Putins fortælling og dem der forsøger at stille spørgsmålstegn eller kommer med andre fortællinger, de er samfundsfjender og risikerer lange fængselsstraffe eller det, der er værre.

Efter Sovjetunionens opløsning vil Putin genoprette det russiske imperium gennem erobring og okkupation af nye landområder. Den oprindelige befolkning har intet at sige. I Ukraines tilfælde ønskede den ukrainske befolkning en selvstændig stat. Ved en folkeafstemning i 1991 stemte et stort flertal for ukrainsk suverænitet og frihed i alle ukrainske regioner, også på Krim og i de områder russerne i dag har besat i øst-ukraine.

Putin begår overgreb på civilbefolkningen både i Rusland og udenfor Rusland. I Rusland bliver Putins kritikere sendt i fangelejr. Det er ikke muligt for russerne at vælge en ny og mere ansvarlig præsident for Rusland. Demokratiet i Rusland er også afskaffet, i næsten 25 år har Putin været præsident i Rusland.

Kan Putin ikke blive afsat via demokratiske valg, så er det fuldt ud legitimt at afsætte ham med magt. Kender du en, som er kanonføde i Putins krig i Ukraine? Kender du en, som er fængslet for at have en anden mening end Putin? Har du oplevet, at staten kontrollerer og bestemmer over dig og tilsidesætter din fri vilje? Så har du ret til at gøre oprør og smide diktatoren ud af landet. Statens opgave er at skabe fred og sikkerhed, det er ikke statens opgave at undertrykke befolkningen, smide kritikere i fangelejr og bruge unge mænd som kanonføde i en illegitim krig.

For en måned siden havde den syriske præsident Bashar al-Assad 95% opbakning fra den syriske befolkning ifølge officielle meningsmålinger, i dag er den syriske præsident afsat med magt. I dag har Putin 95% opbakning fra den russiske befolkning og det er fuldt legitimt at afsætte Putin med magt, gerne i løbet af den næste måned!

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

31/12 : Ukraines militære efterretningstjeneste (HUR) har gennemført en nedskydning af en russisk helikopter ved brug af en havdrone af modellen Magura V5, den ramte en russisk Mi-8 helikopter med missiler. Helikopteren blev ødelagt, mens en helikopter af samme model også blev ramt. Den kunne dog flyve tilbage til sin base, skriver HUR.

1/1: Fire sårede, blandt dem en gravid kvinde, da Rusland angreb Kyiv med droner. Civil beboelse og lokal infrastruktur blev ødelagt af det russiske angreb.

1/1 : I et russisk droneangreb imod hovedstaden blev den berømte ukrainske hjerneforsker Ihor Zyma og hans kone dræbt i deres hjem i Kyiv. Ihor Zyma underviste på Institut for Biologi og Medicin på Kyivs Taras Sjevtjenko Univerzitet.

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine

Ukraine_information/kae


Uge 2 – 2025

Hvem er fascister? Rusland eller Ukraine?

Ukraine er inficeret af fascisme og nazisme, mener Putin. Men er det Ukraine eller er det Rusland, der er fascistisk? Hvad er fascisme og hvem opfylder betingelserne for at være en fascistisk stat :

– Fascisme er en totalitær statsideologi. Den fascistiske stat er fejlfri og dem der kritiserer og kommenterer statens eventuelle fejl, bliver forfulgt og eventuelt fængslet for statsfjendtlig virksomhed. I dag er mere end 1000 russiske politiske fanger fængslet for at kritisere Rusland og mere end 20.000 russere har været tilbageholdt for at kritisere krigen. Ukraine er en ung stat og er kommet langt med at udvikle et åbent demokrati.

– Fascisme er modstander af demokrati, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. I Rusland bliver demokratiske partier og fredelige demonstranter forfulgt og i værste fald likvideret. I Ukraine har borgerne ret til at arrangere regeringskritiske demonstrationer og politiske partier.

– Nationalisme, konservatisme og religion er vigtige egenskaber ved fascismen. Egenskaber der i høj grad kendetegner Putins ideologi, der er ikke plads til andre ideologier i Putins Rusland. Zelenskyj har på rekord tid opnået stor respekt i mange lande. Ukraine er ikke fastlåst i en bestemt ideologi.

– Statslederen i en fascistisk stat er ikke demokratisk valgt af folket. Putin har været præsident i Rusland i næsten 25 år. Kandidater der stiller op til præsidentvalg, bliver fængslet eller bliver på anden vis forhindret i at blive valgt. Ukraine har haft mange forskellige præsidenter siden Ukraines oprettelse i 1991.

– Fascister har vrangforestillinger og konspiratoriske opfattelser af virkeligheden, eksempelvis at hele verden er et stort komplot mod den fascistiske stat. Det er USA og vesten, der har startet krigen i Ukraine, mener Putin. I virkeligheden er det vesten og USA, der lige siden 1991 har forsøgt at skabe fredelige relationer til Rusland. Vi skaber forandring gennem handel, som den tyske kansler Merkel sagde. Putins svar var imperial krig i Tjetjenien, Georgien og Ukraine.

– Den fascistiske stat udbreder løgnagtige fortællinger om modparten, eksempelvis at modparten er styret af fascister og at det slet ikke er en selvstændig stat, men blot et landområde, der oprindelig tilhører den fascistiske stat. Putin har opdigtet historien om, Ukraine ingen eksistensberettigelse har, så det er hans pligt at udslette Ukraine. Ukrainerne har prøvet det før, i 1933 udsultede Stalin 4 millioner ukrainere under hungerkatastrofen Holodomor. Folkedrab er også et af fascismens særlige og meget kedelige kendetegn.

– Vold mod civile anvendes både mod egen befolkning men også mod civile i udlandet. Volden omfatter voldtægt, tortur samt vilkårlige mord på civile i alle aldre. Ukrainske myndigheder har registreret mere end 145.000 tilfælde af krigsforbrydelser udført af russiske soldater siden 24. februar 2022. Ukrainske myndigheder forsøger at beskytte befolkningen mod den russiske vold. I Rusland udsættes civile for vilkårlige fængslinger og mænd i alderen 18 til 60 år risikerer tvangsudskrivelse til fronten som kanonføde.

– Kapitalistiske magtstrukturer, hvor driftige erhvervsmænd laver særdeles gode forretninger med den fascistiske stat. Putin har sikret sig magten i Rusland i samarbejde med en lille gruppe oligarker, 144 millioner russere får ingen andel af de ekstremt mange milliarder rubler, en lille gruppe oligarker og Putin får. I Ukraine reguleres ejerforhold gennem demokratisk lovgivning og frivillige aftaler.

– Et stærkt kollektiv, folk er ikke frie individer, individet er underlagt staten, minoriteter og politiske modstandere bliver undertrykt i den fascistiske stat. Russerne er ikke frie individer i en fri stat. Russerne skal være kanonføde i Putins krige, hvis Putin befaler det. Ukraineren er et frit individ i en fri og suveræn stat.

På alle parametre opfylder Putin egenskaberne for at være en fascist, som har invaderet en fri og selvstændig europæisk stat.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

4/1 : Ukrainske droner angreb det russiske foretagende “Avangard” i Smolensk regionen. Virksomheden “Avangard” er en af de største virksomheder til fremstilling af raketter i Den Russiske Føderation.

8/1 : I Zaporizhzhia blev 13 dræbt og 116 såret. Russerne sendte glidebomber mod Zaporizhzhia. Civile var på vej hjem fra arbejde og blev koldblodigt dræbt i et russisk luftangreb.

https://www.youtube.com/watch?v=_iLpIocmCVQ

https://www.youtube.com/watch?v=m90JsWvg23w

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine

Ukraine_information/kae


Uge 3 – 2025

Russiske soldater deserterer, de vil ikke slå civile ukrainere ihjel!

Putin invaderede Ukraine 24. februar 2022. Det var ikke præsident Zelenskyj, som omringede og terrorbombede Moskva, Sankt Petersborg, Vladivostok og andre byer i Rusland. Putin er aggressoren. Dagligt angriber Rusland hospitaler, kulturhuse, forretninger, gader, jernbanestationer og overalt, hvor civile færdes. Helt almindelige civile er mål, for Putins krigsforbrydelser.

Ude ved fronten kan russiske soldater se med deres egne øjne, at uskyldige civile ukrainere systematisk bliver terrorbombet af russiske missiler og droner. Ukrainerne er ikke fascister. De indbyggere i en nation, som forsvarer sig mod den russiske aggressor. Det er tydeligt for russiske soldater, som spørger sig selv, er Putins krig en retfærdig krig? Når russiske soldater får ordre til at bombe et hospital eller en skole, så er spørgsmålet : er det en moralsk forsvarlig ordre, der tjener et retfærdigt og godt formål? Mange russiske soldater svarer nej, de har ikke samvittighed til at deltage i Putins krig, de tager moralsk ansvar og fravælger krigen. Russiske soldater vælger at desertere. De vil ikke slå deres ukrainske brødre og søstre ihjel. De fleste russere vil leve i fred med deres ukrainske naboer.

Mange russere flygter fra Rusland for at undgå at blive tvangsudskrevet til krigen, hvor næsten 2.000 russiske soldater bliver dræbt hver dag. Under den store mobilisering i efteråret 2022 flygtede mere end 1 million russiske mænd ud af Rusland af frygt for at blive tvangsudskrevet til skyttegravenes helvede, de ønskede ikke at blive kanonføde i skyttegravene.

Der findes alternativer til at være kanonføde i Putins krigsforbrydelser. Er du soldat i den russiske hær, så kontakt følgende websites for at få vejledning i at komme ud af Putins krig:

https://hochuzhit.com/
https://visitukraine.today/ru/blog/928/how-not-to-join-the-russian-army-or-surrender-step-by-step-instructions-for-the-occupiers

Den russiske organisation ” Идите Лесом ” udfører ikke-voldelig civil modstand. Deres mål er, at så mange mennesker som muligt ikke involveres i krigen. Идите Лесом hjælper russere med at undgå værnepligt, at flygte ud af landet, hjælper med asyl og meget andet : https://iditelesom.org/ru

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

14. januar : Volgograd olieraffinaderi Lukoil blev ramt af ukrainske missiler. En meget stor virksomhed, de laver mere end 15 millioner tons olie om året, som bliver brugt i den russiske krigsmaskine i Putins krig mod Ukraine.

15. januar : I Kherson Oblast angreb russiske styrker 36 bosættelser, herunder det regionale centrum af Kherson. Tre mennesker blev dræbt og 10 blev såret.

https://www.youtube.com/watch?v=X_Xlb-0JWwc
https://www.youtube.com/watch?v=fFrOuZRIvIw

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine

Ukraine_information/kae


Uge 4 – 2025

Putins terrorstat og hans løgnehistorier

Putins krig i Ukraine startede for næsten tre år siden. Siden krigens start har Putins soldater udført 147.000 grusomme krigsforbrydelser, som omfatter voldtægt, tortur, overgreb på civile, tvangsdeportationer af børn og meget mere. For at legitimere krigen i Ukraine har Putin fundet på følgende løgne:

– Ukraine er inficeret af nazister og ukrainerne ønsker Rusland, skal komme og befri dem. Nej, det er russerne som opfører sig som nazister og ukrainerne ønsker absolut ikke at blive befriet af russiske soldater, der opfører sig som gemene røvere, voldtægtsforbrydere og torturbødler.

– Putin udspreder løgne om, at Rusland er frit og demokratisk. Men der er ingen ytringsfrihed i Rusland. Kritikere af Putin og demonstranter der protesterer mod krigen, risikerer at blive forfulgt og fængslet. Hans politi og soldater begår overgreb på de kritiske russere, der endnu ikke er flygtet ud af Rusland.

– Putins løgne handler også om de slemme amerikanere, englændere og andre udlændinge, som kun er ude på at true Rusland. I 1994 besluttede Ukraine at opgive alle sine atom-våben, på det tidspunkt var Ukraine verdens tredje største atomvåbenmagt. Til gengæld for Ukraines nedrustning skulle Rusland, USA og England give sikkerhedsgarantier for Ukraines suverænitet og frihed. USA og England overholder aftalen og sender naturligvis militær støtte til Ukraine, Rusland bryder aftalen, russerne krænker Ukraines grænser og overholder dermed ikke Budapest-aftalen.

– Det er løgn, når Putin påstår, at det er NATO og Ukraine har startet krigen. Allerede i 2014 deltog russiske soldater i prorussiske separatisters oprør i Luhansk og Donetsk. Det var ikke Zelenskyjs soldater, som invaderede Rusland og angreb Skt. Petersborg, Moskva og Vladivostok den 24. februar 2022, det var Putin og hans soldater som invaderede Ukraine og begik alvorlige krigsforbrydelser i Bucha, Dnipro, Kramatosk og mange andre steder iUkraine.

Rusland har udviklet sig til et totalitært regime, hvor statens magt er koncentreret omkring Putin. Demokrati og frihed er sat ud af kraft. Nordkorea, Belarus og Iran er de eneste lande, der bakker op om Rusland. De fleste andre lande tager skarp afstand fra Putins krig i Ukraine. Og mange opfatter Rusland som en terrorstat.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

18. januar : Ballistiske missilangreb rammer Kyiv. Tre mennesker er dræbt og tre er såret under et russisk angreb på Kyiv. Branden i tre biler er slukket. Der er også sket delvis ødelæggelse af en administrativ bygning, et forretningscenter og en butik.

18. januar : Ukraine har udført flere angreb på oliedepoter i det vestlige Rusland. Engels, Saratov-regionen og Liski samt flere lagerfaciliteter i de russiske regioner Kaluga og Tula er angrebet af ukrainske droner. Der er sket omfattende skader på olie-depoter. Der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne.

https://www.youtube.com/watch?v=XRD2xGW2Hb4
https://www.youtube.com/watch?v=bRndKAJ0-H0

Stop Putins krig i Ukraine

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Telegram: Ukraine_information /kae


Uge 5 – 2025

14 fejl ingen ønsker at gentage – Putins regime skal bekæmpes

Vi skal lære af historien, så vi bliver klogere og undgår at gentage fortidens fejl og samtidig bliver bedre til at tage gode beslutninger i fremtiden.

Følgende egenskaber for totalitære regimer og diktaturer er eksempler på fortidens alvorlige fejl, vi kan lære af :

1. Hierarkisk samfundsopbygning, diktatoren i toppen af hierarkiet bestemmer alt.

2. Diktatoren er fejlfri, alle der tvivler på diktatorens fejlfrihed er folkefjender og skal forfølges.

3. Diktatoren er ikke demokratisk valgt.

4. Gennemførelse af manipulerede og kontrollerede afstemninger i besatte territorier.

5. Demokratiske rettigheder er afskaffet.

6. Forskellige meninger og synspunkter ekskluderes, der er kun plads til en ideologi.

7. Nedgørelse og forfølgelse af bestemte befolkningsgrupper.

8. Tvangsdeportationer af kvinder, børn samt andre grupper mennesker fra besatte områder.

9. Forfølgelse og ekskludering af kritiske journalister og af folk, der taler imod regimet.

10. Militære angreb på nabolande med konstruerede begrundelser, som er tilpasset til lejligheden.

11. Militære og systematiske angreb på civilbefolkningen i nabolande.

12. Regimet udøver vilkårlig vold mod civile generelt.

13. Diktatoren og regimet har vrangforestillinger, hele verden er et komplot mod regimet.

14. Udbredelse af løgne om modparten.

Vi har prøvet det før, historien omfatter gentagne eksempler på totalitære regimer, som opfylder ovennævnte egenskaber. Hitlers Nazi-Tyskland, Pol Pots Cambodja, Idi Amins Uganda og mange andre regimer. Der er kun et svar, de totalitære regimer skal bekæmpes og stoppes med det samme.

I dag kæmper ukrainerne en heroisk kamp mod Putin og hans krigsmaskine. I modsætning til Putin og andre totalitære herskere, så ønsker Ukraine og den vestlige verden demokrati, frihed, fred, sikkerhed, respekt for menneskerettighederne, plads til forskellighed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, frie valg og plads til minoriteter.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

27. januar : En person meldes dræbt og en person meldes såret i et russisk droneangreb tirsdag på landsbyen Antonivka i Kherson-distriktet i det sydlige Ukraine. Det meddeler ukrainske myndigheder via beskedtjenesten Telegram.

29. januar : Ukrainske droner ramte endnu et olieraffinaderi i Rusland. Nizjnij Novogorod olieraffinaderiet blev ramt og der er registreret voldsom brand på stedet. Olieraffinaderiet er en vigtig leverandør af olie til Putins krigsmaskine.

29. januar : Kraftig eksplosion i Mykolaiv. Fjenden affyrede et missil mod en af virksomhederne i fødevareindustrien i det regionale center. To ansatte på 54 og 56 år blev dræbt.

30. januar : Ukrainske droner angriber Novozybkov oile pumpe station. En voldsom brand er registreret på anlægget.

https://www.youtube.com/watch?v=F3SigW–c1M

https://www.youtube.com/watch?v=_wSlWq_JVNg

Stop Putins krig i Ukraine

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Telegram: Ukraine_information /kae


Uge 6 – 2025

Staten er en fredsaftale

Statens formål er at skabe fred og sikkerhed for statens borgere. Statens succes med at opfylde dens formål er bestemt af omfanget af den fred og sikkerhed, som individerne i staten føler. Nogle stater er bedre til at opnå dette mål end andre. Succesraten kan måles på forskellige måder, f. eks. ved at se på flygtningestrømme ind og ud af den enkelte stat. Chile, Vietnam, Sovjetunionen, Syrien og mange andre stater har oplevet store strømme af flygtninge ud af landet. Omvendt har de fleste vestlige og demokratiske lande modtaget mange flygtninge.

I Sovjetunionen var der også utilfredshed med staten og mange sovjetborgere forsøgte at flygte til Vesten. Da kommunismen blev opløst og kapitalismen blev indført udviklede Rusland en særlig form for kapitalisme, vi kalder for røverkapitalisme. Nogle få personer ejer hovedparten af de russiske virksomheder og fabrikker, det har skabt ekstrem stor ulighed mellem en meget lille gruppe oligarker og resten af den russiske befolkning. Samtidig er der opstået et totalitært regime under ledelse af Putin, han er en typisk diktator og sammen med FSB styrer han Rusland med hård hånd.

Rusland er en syg stat, ledet af en enehersker, der er fuldstændig ligeglad med sit eget folk. 800.000 russiske soldater er indtil nu dræbt i en komplet meningsløs krig, som ikke tjener noget som helst formål. Massegrave er et kedeligt kendetegn for totalitære regimer. Også Rusland er begyndt at begrave soldater og andre ofre for Putins regime i store massegrave. Det viser en video på youtube : https://www.youtube.com/watch?v=HWBgAyrrbvw

Mange russere protesterer og kritiserer krigen, men de bliver meget hurtigt arresteret af det russiske politi. Der er god grund til at russere flygter fra Rusland, fred og sikkerhed eksisterer ikke i Putins totalitære regime.

Ruslands invasion af Ukraine er uprovokeret, kriminel, brutal og barbarisk. Hver dag bliver uskyldige civile ukrainere dræbt og udsat for grusomme krigsforbrydelser. Putin er ansvarlig for krigsforbrydelserne udført mod Ukrainerne. Han er også skyldig i overgreb og forfølgelser begået mod den russiske befolkning. Putin skal dø nu eller indfanges og stilles for en domstol.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

30. januar : Sumy blev ramt af et droneangreb udført af russiske soldater. 9 dræbte og 13 sårede heriblandt en 8-årig pige.

1. februar : Et russisk misil ramte en boligbygning i den ukrainske by Poltava. Dødstallet er nu opjusteret til 14 dræbte og 17 sårede, herunder 2 børn.

3. februar : Armen Sarkisjan er dræbt ved en eksplosion i et boligkompleks i Moskva. Armen Sarkisjan var tilhænger af Putin-regimet og en kriminel forbryder. Han har været internationalt efterlyst for mord begået i Kyiv i 2014.

Ukraine har angrebet et olieraffinaderi i Volgograd og et gasanlæg ved Astrakhan, flere olielagre, anlæg og ammunitionsdepoter ramt.

https://www.youtube.com/watch?v=nWN_TusaGuk

https://www.youtube.com/watch?v=Zna5N1Tqtlg

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine

Ukraine_information/kae


Uge 7 – 2025

Putins tyranni eller oplyst fornuft?

Det er en udbredt misforståelse blandt Putins tilhængere, at russerne var nødt til at starte krigen mod Ukraine. Intet kan være mere forkert. Påstanden, at russerne bestemmer, den påstand er falsk. Russerne bestemmer ikke noget i Rusland og bestemmer slet ikke om Rusland skal starte en krig eller ej. Det er mange år siden, at FSB og Putin afskaffede demokratiet i Rusland og indførte et diktatur. Russere blev ikke spurgt om, hvad de mente, da Putin besluttede at invadere Ukraine i 2014 og i 2022. Det er diktatoren Putin og hans venner i FSB, som bestemmer, de er ansvarlige for krigen i Ukraine.

Kritik af Putin er farligt. Mange russere risikerer at blive sendt til fjerntliggende straffelejre eller det, der er meget værre, for at kritisere Putins krig i Ukraine. Nogle russere falder ud af et vindue fra syvende sal, hvis de udtrykker mistro til krigen! Mange russiske soldater vælger at desertere fra fronten. Og nogle tusinde russere er flygtet til Ukraine for at kæmpe sammen med de ukrainske soldater mod Putins invasionshær. Det er heldigvis ikke alle russere, der ønsker den krig.

Nogle russere støtter desværre Putins krig i Ukraine. Jeg har været i kontakt med nogle af Putin-sympatisørerne i de sidste tre år på vk.com. Kort fortalt udtrykker Putin-sympatisørerne en temmelig primitiv, useriøs og hadsk holdning til USA og Vesteuropa. Og det på trods af at Vesten har ført en yderst forsonende og samarbejdsvenlig politik over for Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Putin leger den stærke mand i Rusland og sammen med hans venner i FSB, udøves kontrol og undertrykkelse af den russiske befolkning. Det er også Putin, der er ansvarlig for krigen mod Ukraine og de brutale krigsforbrydelser, den ukrainske befolkning udsættes for. At invitere Putin til fredsforhandlinger er en alvorlig fejl. Putin er en kriminel krigsforbryder, han bør stilles for en domstol og idømmes en meget lang fængselsdom.

Anerkendelse af Putin som repræsentant for russerne, er en anerkendelse af den stærkes ret til at bestemme, Det er en sejr for tyranniet og et nederlag for fornuften. Den oplyste fornuft, som i modsætning til tyranniet handler om frihed, menneskerettigheder, respekt for individet etc. Hvis Putin ikke bliver stillet til ansvar for hans kriminelle og brutale krigsforbrydelser, så er det den stærke dreng i skolegården, som bestemmer. Det vil være en legitimering af tyranniet, som hverken russere, ukrainere eller nogen som helst andre ønsker.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

20. februar : Mindst 7 dræbte og mindst 30 sårede efter russisk angreb i det seneste døgn. Russerne angreb civile ukrainere i Donetsk Oblast, Kostiantynivka, Predtechyne, Pokrovsk, Kherson Oblast, Kupiansk samt andre ukrainske destinationer.

20. februar : Ukraines militære forsvar har siden starten af den russiske invasion givet de indtrængende russere stor modstand. I løbet af næsten 3 år har russerne mistet :
863.580 soldater,
10.134 kampvogne
21.12 pansrede køretøjer
23.410 artillerisystemer
370 fly
331 helikoptere

https://www.youtube.com/watch?v=BY48bGcy38g
https://www.youtube.com/watch?v=5kAZ43LmTFo

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre
Stop Putins krig i Ukraine
Ukraine_information/kae


Uge 8 – 2025

Putin er en forræder

Mange russere er modstandere af Putins krig. Nogle russere vælger side og deltager aktivt i modstanden mod krigen. Både Russiske soldater og civile russere melder sig til militser, som aktivt bekæmper Putins krig mod Ukraine. Det er Putin, der er forræderen, Putin har forrådt sit folk og startet en krig mod Ukraine. Mange russiske soldater vil ikke deltage i krigsforbrydelserne i Ukraine. De tilslutter sig eksempelvis en af følgende militser : Ruslands frihedslegion, den Nationale republikanske hær og Frihed for Rusland.

Det kritiske medie ”The Insider” har interviewet tre russere, som mener, Putin er en forræder mod sit land.

– Jeg ønsker at se min søn vokse op i et normalt land. Rusland er ikke et normalt land. Derfor er min søn og min familie i Ukraine. Det er vigtigt, at gøre Rusland til normalt land igen, så andres sønner kan vokse op i et normalt land. Jeg ønsker at sætte en stopper for Putin og hans FSB-bande, udtaler den ene russer.

– De russiske soldater er terrorister, ukrainerne forsvarer deres land. Hvis den russiske hær trækker sig tilbage til 1991 grænsen, så vil Putin styret bringes til fald. Det vil skabe fred, udtaler en anden russer, som har meldt sig til den russiske frihedslegion.

– Udviklingen i Syrien viser, at det er muligt at træffe de rigtige valg og med befolkningens opbakning er det ikke vanskeligt, at styrte et tyranni, som har eksisteret i flere årtier. Putins tropper ødelægger alt, Bakhmut, Adivka men også russiske byer, Sudzha og Novaja Tavolzhanka, fortæller den tredje russer

– Jeg har en ærepligt overfor det ukrainske folk, at beskytte dem mod mine gale landsmænd og deres aggressioner. Jeg har samtidig en pligt overfor mine landsmænd i Rusland at frigøre dem fra Putins tyranni. Jeg vil gøre alt for at gøre Rusland til et civiliseret land, som ikke angriber sine naboer.

Der findes alternativer til at være kanonføde i Putins krigsforbrydelser. Er du soldat i den russiske hær, så kontakt følgende websites for at få vejledning i at komme ud af Putins krig:

https://hochuzhit.com

https://visitukraine.today/ru/blog/928/how-not-to-join-the-russian-army-or-surrender-step-by-step-instructions-for-the-occupiers

Den russiske organisation ” Идите Лесом ” udfører ikke-voldelig civil modstand. Deres mål er, at så mange mennesker som muligt ikke involveres i krigen. Идите Лесом hjælper russere med at undgå værnepligt, at flygte ud af landet, hjælper med asyl og meget andet : https://iditelesom.org/ru

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

10. februar : ukrainske droner ramte Saratovsky raffinaderi. Også Engels Lufthavn blev ramt af ukrainske droner.

12. februar : Kyiv blev angrebet af ballistiske missiler. Foreløbig er tre døde og et ukendt antal sårede. Kontorbygninger, boliger og virksomheder er ramt af de russiske droner og missiler.

12. februar : IT eksperter angreb 120 servere i Rusland fordelt på 22 firmaer indenfor russisk olie og gas infrastruktur.

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine

Ukraine_information/kae


Uge 9 – 2025

Demokrati eller diktatur?

Putin mener ikke præsident Zelenskyj er kompetent til at være Ukraines præsident. Et temmelig grotesk synspunkt set i lyset af, at der i Rusland ikke afholdes frie og demokratiske valg. Men præsident Zelenskyj er overbærende med Putins sjove ideer, han har tilbudt at afholde nyvalg til præsidentposten, hvis det er det, der skal til for at sikre fred.

Zelenskyjs forslag bringer Putin i et vanskeligt dilemma. Et frit og demokratisk valg vil ikke resultere i en Putin-venlig præsident, så længe Putin ikke kontrollerer valghandlingen. Samtidig vil et valg tvinge Putin til at anerkende Ukraine som en selvstændig, demokratisk og suveræn stat. Og hvad nu hvis kravet om frie valg breder sig til Rusland? Det vil ikke være heldigt for Putin, som har sat demokratiet ud af kraft i Rusland og stort set har været præsident siden 1999.

Der er stor forskel på Ukraine og Rusland, lad os sammenligne de to frie og suveræne stater. Hvilke egenskaber gør dem til gode stater og hvilke egenskaber mangler de for at blive en god stat?

Demokrati : Ukraine har frie valg og samarbejder med internationale organisationer om at afholde valg. Rusland har en præsident, der har været præsident i 25 år, kun afbrudt af 4 år, hvor marionetdukken Medvedev var præsident. Seriøse modkandidater til præsidentposten forhindres i at stille op til valg. Kritik og opposition undertrykkes i Rusland med brutal magt. Russerne kan kun ”vælge” præsidentkandidaten udpeget af FSB. I Ukraine har der i samme periode været mange forskellige præsidenter.

Justits : Ukraine har tredeling af statsmagten, det er grundlaget for en demokratisk stat. Tredeling af statsmagten er et genialt redskab til at amputere magtkoncentration. Ruslands retsvæsen er præsident Putins forlængede arm, russere der er uenige med Putin anholdes vilkårligt og i dømmes lange fængselsdomme. Kun kandidater godkendt af Putins apparat kan blive medlemmer af Dumaen. Tredeling af statsmagten er ikke eksisterende i Rusland.

Menneskets ret til at leve i fred, sikkerhed og frihed : Ukraines militær kæmper en heroisk kamp for at smide Putins bøller ud af Ukraine og skabe et land, hvor alle ukrainere kan leve i fred og sikkerhed. Rusland er et totalitært regime, hvor kritikere smides i fængsel. Over en million russere er flygtet ud af Rusland for at undgå at blive mobiliseret til Putins krig og mere end 30.000 russiske soldater er deserteret, de vil ikke være kanonføde i Putins meningsløse blodbad.

Fredelig sameksistens og samarbejde med andre lande : Ukraine er et fredeligt land og udgør ikke en trussel mod andre lande. Ukraine var i 1994 et land med et stort atomvåben arsenal, men valgte at afskaffe sine atomvåben og har ydet et særdeles stort bidrag til verdensfreden. Ukraine samarbejder med mange lande, der ønsker fred og frihed. Rusland har startet eller engageret sig i krige i blandt andet Georgien, Tjetjenien, Syrien og nu Ukraine. Rusland samarbejder med diktatur-stater eksempelvis Nord-Korea, Iran, Tjetjenien og Belarus.

Ytringsfrihed : Ukraine har ytringsfrihed og ukrainerne må mene, tro og udtrykke sig frit i skrift og tale. Rusland forfølger kritikere, frie medier er lukket og journalister risikerer mange års fængsel eller det der er værre.

Konklusion : Ukraine er en demokratisk stat. Fred, sikkerhed og frihed er vigtige mål for ukrainerne. Rusland er et diktatur, hvor Putin og hans venner i FSB har magten i Rusland. Almindelige russere kan bruges som kanonføde i Putins krig og dem der ikke vil være kanonføde, de flygter fra Rusland. Mangel på fred, frihed og sikkerhed er kendetegnede for Rusland.

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

26. februar : Mindst 5 civile personer blev dræbt og 11 sårede som følge af russiske angreb med luftbomber på Konstantinivka. Russiske angreb på civile i Konstantinivka er blevet hyppigere og hårdere.

26. februar : Ukrainsk droneangreb rettet mod strategiske mål i Krasnodar Krai. Tuapse olie raffinaderi blev også ramt. Ukraine lancerer rutinemæssigt angreb mod militære og industrielle faciliteter i Rusland.

Stop Putins krig i Ukraine

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Telegram: Ukraine_information /kae


Uge 10 – 2025

Putins brudte løfter

Er det muligt at lave bindende aftaler med Putin? Et aktuelt og relevant spørgsmål, hvis der skal laves seriøse fredsforhandlinger. Den tidligere ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba publicerede februar 2025 ukrainske erfaringer med Putins aftaler. Kuleba’s erfaringer gengives nedenfor.

Til dem, der er gået glip af de foregående 30 år, er her en liste over forhandlingsresultater med Rusland, som Rusland aldrig har respekteret:

1. Budapest-memorandummet fra 1994, Rusland indvilligede i at “respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser” og at “afstå fra truslen eller brugen af magt mod Ukraines territoriale integritet eller politiske uafhængighed.” I 2014 invaderede Rusland Krim.

2. Den russisk-ukrainske venskabstraktat fra 1997, Rusland indvilligede i at respektere Ukraines territoriale integritet og “bekræftede grænsernes ukrænkelighed” mellem de to lande. Det overtrådte Rusland i 2014.

3. OSCE’s Istanbul-topmøde i 2002, Rusland forpligtede sig til at trække sine tropper tilbage fra Transnistrien-regionen i Moldova og Georgien inden udgangen af 2002. Dette skete aldrig.

4. Georgiens våbenhvileaftale fra 2008: Efter dets militære aggression i landet indvilligede Rusland i, at “russiske militærstyrker skulle trække sig tilbage til linjerne, før fjendtlighederne begyndte.” Dette skete aldrig.

5. Ilovaisks “grønne korridor” i august 2014 og andre “humanitære” dødskorridorer. Rusland lovede at lade ukrainske styrker forlade den belejrede by Ilovaisk i det østlige Ukraine, men i stedet forvandlede Rusland den hurtigt til en “dødens korridor”, der åbnede ild og dræbte 366 ukrainske soldater. I de følgende år angreb Rusland adskillige humanitære korridorer i Syrien.

6. Minsk-aftalerne fra 2014 og 2015. Rusland indvilligede i en våbenhvile i det østlige Ukraine. Der var 200 forhandlingsrunder og 20 forsøg på at indføre en våbenhvile, som alle omgående blev overtrådt af russerne. Den 24. februar 2022 indledte Rusland en fuldskala invasion af Ukraine.

7. Black Sea Grain Initiative, 2022 – Rusland lovede at “give maksimale garantier for et sikkert og trygt miljø for alle fartøjer, der er involveret i dette initiativ.” Derefter hindrede Rusland initiativets drift i flere måneder, før det ensidigt trak sig et år senere.

Og det er blot aftaler indgået med Rusland for at løse specifikke problemer og konflikter. For slet ikke at tale om de næsten 400 internationale traktater, som Rusland har overtrådt siden 2014. Ingen kan for alvor bruge ordene “Rusland” og “forhandlinger” i samme sætning.

Putin er en patologisk løgner, der lovede internationale ledere, at han ikke ville invadere Ukraine få dage før invasionen i februar 2022.

Ruslands taktik er forblevet konsekvent i dets talrige krige i løbet af de sidste tre årtier: drab, røveri, løgne og benægtelser.

Hvorfor skulle nogen virkelig tro, at Rusland i dag er anderledes end Rusland i 1994, 1997, 1999, 2008, 2014, 2015?

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

28. februar : ukrainske forsvarsstyrker angreb et ammunitionslager tilhørende russiske besættere nær Selydove i Donetsk-regionen. De ramte også Ilsky-olieraffinaderiet i Ruslands Krasnodar-territorium, som er en vigtig forsyningskilde til den russiske besættelseshær.

5. marts : Russiske aggressorer opsendte 181 droner, tre Iskander missiler og et S-300 missil mod den ukrainske civil befolkning og dræbte mindst to civile og sårede mindst syv andre.
Ukraines luftforsvar skød 115 droner ned og yderligere 55 droner forsvandt fra radarer uden at forårsage skade. I Kherson Oblast ramte russerne beboelsesejendomme samt det regionale centrum af Kherson. En person blev dræbt og seks andre såret.

https://www.facebook.com/100013488828385/videos/571362998275054

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine.

/Telegram : Ukraine_information /kae


Uge 11 – 2025

Putins krigsforbrydelser

De første forhandlinger mellem parterne er startet op i Saudi Arabien, Ukraine og USA har sendt et våbenhvileforslag til Rusland. Alle håber krigen snart får en ende. Men vi glemmer ikke, at Putin er aggressoren, Putin er en brutal krigsforbryder.

Putin ønsker at sikre fred og sikkerhed for ukrainerne, men det er en meget underlig form for fred og sikkerhed. Når Putins soldater vil ”befri” en ukrainsk by, starter de med et massivt artilleri bombardement og smadrer store dele af byen. Herefter rykker russerne ind og besætter byen. Civilbefolkningen udsættes for systematisk voldtægt, tortur og vilkårlige mord. Efter at have terroriseret byen i nogle uger stjæler russerne alt, hvad der er af værdi og flygter ud af byen. Det er den russiske model for fred og sikkerhed i Ukraine! Vi andre kalder det for systematisk terror.

Siden krigens start har ukrainerne registreret mere end 147.000 krigsbrydelser, som omfatter voldtægt, tortur, tvangsfjernelse af børn, terrorbombning af sygehuse, skoler, beboelsesejendomme, banegårde og mange andre steder, hvor civile ukrainere opholder sig.

Amnesty International har marts 2025 frigivet en rapport om, hvordan russerne udsætter ukrainske krigsfanger og civile fanger for tortur, langvarig incommunicado-fængsling, tvungen forsvinden og anden umenneskelig behandling, som svarer til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Incommunicado forekommer når en tilbageholdt nægtes adgang til personer uden for tilbageholdelsesstedet, især advokat, familiemedlemmer og en uafhængig domstol.

“Ruslands systematiske incommunicado tilbageholdelse af ukrainske krigsfanger og civile afspejler en bevidst politik designet til at dehumanisere og bringe dem til tavshed, og efterlade deres familier i smerte, mens de venter på nyheder om deres kære,” udtaler Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard.

Civile tegner sig også for et betydeligt antal af dem, der menes at være udsat for tvungen forsvinden. Rusland har længe brugt vilkårlig arrestation, tortur og tvungen forsvinden til at intimidere civilbefolkningen i områder, som Rusland kontrollerer. Sådanne handlinger svarer til forbrydelser mod menneskeheden.

Ruslands handlinger bryder åbenlyst Genève-konventionerne, som garanterer krigsfanger ret til regelmæssig korrespondance, adgang til lægehjælp og besøg fra internationale organisationer. Amnesty Internationals rapport er tilgængelig fra dette link : https://www.amnesty.org/en/wp-content/uploads/2025/03/EUR-50.9046.2025-A-deafening-silence-2.pdf

Sidste nyt fra Putins krig i Ukraine :

8. marts : Byen Dobropillya blev udsat for massivt angreb af missiler og droner. Ni beboelsesejendomme, et indkøbscenter og flere butikker ramt. 21 dræbte og 80 sårede, blandt de sårede er også en del børn, den yngste er en 10-årig pige.

8. marts : Ved et massivt ukrainsk drone-angreb i Chertkovsky-distriktet opstod en brand på en olierørledning. Ukrainske droner ramte også et industrianlæg i landsbyen Sokhranovka og angreb også Novokujbishevs olieraffinaderi, det er et af Ruslands ti største olieraffinaderier. Mange olieraffinaderier, industrianlæg og andre forsyningsenheder med stor strategisk betydning for den russiske hær er legitime militære mål for de ukrainske droneangreb.

Alle europæere ønsker fred, både russere, ukrainere og alle andre

Stop Putins krig i Ukraine.

/Telegram : Ukraine_information /kae


Uge 12 – 2025

P