For mange ministre i VK-regeringen har leveret dårligt håndværk, nu er det tid til udskiftning
Jagten går ind på dårlige håndværkere, det er titlen på et populært TV-program. Men hvorfor nøjes med fokus på dårlige håndværkere? Regeringen og dens måde at udøve statens magt bør også udsættes for et kvalitetstjek. Kan ministerene deres håndværk? Er de kompetente? TV burde lave en serie med titlen : ”Klamphuggerne – jagten går ind på dårlige ministre”, der er rigeligt at tage fat på.
Et historisk eksempel på en klamphugger-minister var justitsminister Ninn Hansen, han syltede familiesammenføring af Tamilske flygtninge. Ninn Hansen misbrugte forvaltningen af den udøvende magt og Schlüter-regeringen trak sig tilbage. Også i VK-regeringen har der været mange tilfælde af inkompetence eller decideret klamphuggeri.
Da forsvarsministeren hed Søren Gade forekom den ene skandale efter den anden. Militærprojekter kostede langt mere end de var budgetteret eller også blev de slet ikke realiseret. Tårnfalken, IT-systemer og redningshelikoptere er et lille udsnit af skandaleramte militærprojekter.
I 2007 bringer TV2 nyheden om en gruppe jægersoldaters hemmelige mission i Irak. Sagen skaber en del turbulens. Oppositionen og alle mulige andre får skylden for at tale over sig. I dag ved vi, at det kun kan være forsvarsministeren selv eller hans spindoktor, der har snakket for meget med journalisterne.
Og så er der miseren om Thomas Rathsack og hans bog. forsvarskommandoens pinlige optræden rejser spørgsmålet om, der overhovedet er en ansvarlig og kompetent ledelse af det danske forsvar. Sammenfattende må Søren Gade karakteriseres, som en af de største klamphuggere, der har siddet i VK-regeringen.
Tidligere statsminister Anders Fogh tilhører også gruppen af klamphuggere. Fogh afviste at mødes med arabiske ambassadører lige efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne. Det var ellers en oplagt anledning til at redegøre for det danske demokrati og vores ytringsfrihed. Men Fogh valgte passivt at se på den eskalerende sag om Muhamedtegningerne.
Ansvaret for fødevarekontrollen hørte ind under forbrugerminister Lars Barfoed. Et ansvar han havde svært ved at leve op til i 2006. Først var der virusinficerede hindbær fra Polen, som ikke blev standset i fødevarekontrollen. 1000 blev syge og 5 døde af disse hindbær. Ydermere blev det afsløret, at engrosfirmaer solgte alt for gammelt kød. Rigsrevisionen kritiserede Lars Barfoed i skarpe vendinger, selv DF ville ikke holde hånden over ham og han trak sig som forbrugerminister.
I 2009 afsløres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i en række uregelmæssigheder og ulovligheder. Bl.a. afskaffede han udenlandske arbejderes sikkerhed i farlige job, desuden bad han kommunerne om at administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde. Borgernes sikkerhed er en fundamental hoved-opgave for ethvert ministerium. Claus Hjort Frederiksen modarbejdede systematisk dette formål og placerer sig selv i gruppen af klamphuggere.
Helge Sander var videnskabsminister og en af hans meget nære venner er forskeren Milena Penkowa, som svindlede med sine forskningsresultater. Indtil videre er hun dømt for underslæb samt for falsk anklage mod en studerende. I januar 2009 bevilger Sander 1,1 mio. kr. til Penkowas forskning, selvom hun på dette tidspunkt er under mistanke for svindel. Sander holder hånden over hende og kaldes Penkowas nyttige idiot. Sander er endnu en klamphugger i VKregerningen
Allerede i 2004 får miljø- og fødevareminister Hans Christian Schmidt en alvorlig påtale fra rigsrevisionen om kammeratteri og nepotisme, da han favoriserede sin hjemkommune. Schmidt får en ny chance og bliver transportminister. Men igen udviser han alvorlig mangel på kompetence til at løfte minister-opgaven. DSBs datterselskab DSB First låner penge af DSB til en meget lav rente. Allerede i 2009 bemærker rigsrevisionen, at der er problemer og i en undersøgelse fra i år karakteriserer kammeradvokaten lånet som skjult statsstøtte. Transportministeren har forsøgt at løbe fra ansvaret, typisk for en klamphugger.
Lene Espersen blev udenrigsminister i 2010. Hun prioriterede en Mallorca-rejse fremfor et vigtigt møde i Arktis og signalerede dermed, hvor lavt hun havde tænkt sig at engagere sig i sit nye job. Klamphugger bliver hun allerede i 2009. På dette tidspunkt er hun økonomi- og erhvervsminister og misinformerer folketinget vedrørende betaling for privathospitaler, hvilket bedømmes til brud på ministeransvarlighedsloven. Derudover var det Lene Espersens opgave at realisere digitaliseringen af tinglysningen, det gik ikke så godt! Systemet blev forsinket, kom til at koste meget mere, der var mange fejl og det opfyldte ikke de krav, der var stillet.
Lars Løkke blev i 2009 kritiseret af statsrevisionen for at have foranlediget overbetaling i størrelsesorden 900 millioner kroner til privathospitalerne. Kritikken blev stadfæstet af rigsrevisionen. Afviklingen af klimatopmødet COP15 var heller ikke nogen succes, Lars Løkke og co. havde ikke den fornødne diplomatiske erfaring til at afvikle klimatopmødet. Desuden er der bilagssagen, hvor staten har dækket Lars Løkkes private udgifter.
Ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge udløste en fyreseddel til Birthe Rønn Hornbech, men afslagene blev givet allerede da Berthel Haarder var integrationsminister. Utroligt men sandt, hele to ministre udfører klamphuggeri i samme sag.
Ministeriel klamphuggeri er et særligt problem, fordi regeringen opererer på vegne af os alle. Statens magt er summen af den magt, hvert individ de facto har overgivet til staten. Og regeringen er ansvarlig for udøvelsen af denne magt. Selvom vi ikke umiddelbart føler os krænket af det ministerielle klamphuggeri, så er det et forhold, der vedrører os alle.
Man kan være enig eller uenig i den politik der føres. Uanset om regeringen er for eller imod efterløn, Irak-krig eller mange andre politiske spørgsmål, så er det rimeligt at forlange kvalitet. Regeringen bør træffe ansvarlige og kompetente beslutninger, hvilket i mange tilfælde ikke har været tilfældet med denne regering. Det er på tide, at de dårlige ministre og klamphuggerne bliver udskiftet.
Klaus Ankerstjerne Eriksen, maskinoperatør
Kronik trykt i Fyens Stiftstidende d. 11. august 2011