Ateister tror, at de ikke tror, og da de ikke kan bevise deres ikke-tro, så eksisterer Gud.
Det er i korthed den polemiske argumentation, religiøse roder sig ud i, når de forsøger at gøre ateister religiøse.
Det er de troende, der påstår, at Gud eksisterer og dermed også dem, der har bevisbyrden.
Ganske enkelt betyder ateisme, at man vælger guddommelighed fra – ateisten tror ikke på en eller flere guder. Længere er den såmænd ikke.
Desuden er der en udbredt tendens blandt religiøse til at guddommeliggøre begrebet tro. Jeg tror ikke i ordets religiøse eller guddommelige betydning, men jeg tror, der kommer en dag i morgen, jeg tror også, Saddam Hussien var en tyran, og jeg tror, vindmøller er en god energikilde. Der er mange ting, jeg tror. Men Gud eller guder tror jeg ikke på. Det er det, der gør mig til ateist.
Werner Elof Sørensen forsøger at gøre ateister religiøse og guddommeliggøre begrebet tro. Ærgerligt, at det fylder så meget i hans debatindlæg, da der også er kimen til en interessant diskussion om, hvad viden er.
Begrebet viden er forskelligt fra begrebet tro, der er synonym med begreberne formoder, antager, gætter, mener, synes og mange andre ord. Alligevel, så formoder den troende ikke, at Gud eksisterer. Den troende tror, at Gud eksisterer.
Werner Elof Sørensen roder begreberne sammen ved at sige, at vi må tro på Gud for få sikker viden, ligesom vi må tro på videnskabens grundregler for at få sikker viden. Der er meget, jeg tror på, men jeg tror ikke i betydningen guddommelig-tro.
Der er også meget, jeg ved, eksempelvis ved jeg, at uanset hvad, vi tror, så er vi alle født ateister.
Læserbrev i Fyens Stiftstidende 15. januar 2008.