Historiefortæller Else Marie Kristensen fortæller folkeeventyr, H.C.Andersen, Gys og gru,  Myter og sagn, Kipling, Lindgren, Lagerlöf og meget mere.

Historiefortæller Else Mrie Kristensen

Der var engang ...

... et eventyr og det ville så gerne fortælles. Men hvem skulle fortælle det lille eventyr, så det kunne komme ud i verdenen og blive hørt? Det gik rundt i verdenen ensom og ganske uhørt, men så en dag bankede det på døren til Else Marie Kristensen og eventyret spurgte om hun ikke gerne ville fortælle det lille eventyr for børn og for voksne, - joh, sagde Else Marie som heldigvis er historiefortæller, - men hvad handler du om?

Sådan kunne et af de mange eventyr eller historier være begyndt, som Else Marie Kristensen tager ud for at fortælle. Eventyr, historier og fortællinger kan vi ikke undvære - med en god fortælling forlader vi dagligdagens stress og lader os forføre til fantasiens verden, der hvor alt kan ske - hekse, unge elskende, spøgelser, ridderen og prinsessen og mange andre lever i historierne og lader vores fantasi få frit spil. Og Else Marie kan  fortælle mange eventyr og histoirer.
 
 

Else Marie fortæller på sommerkursus
Else Marie fortæller historier på biblioteker, i daginststitutioner, skoler, zoo, cafeer, arrangementer i Odense fortællekreds og andre steder hvor mennesker samles.
- Børnene elsker historierne og ofte bidrager de selv til historierne, det er inspirerende og selvforstærkende,  forklarer Else Marie som er pædagog og bruger fortællingen i sit arbejde.
- Børnene bruger historierne til at sætte ord på deres følelser. De genkender deres egen virkelighed i eventyrene. Fx. pigen hvis far er bortrejst, når hun hører historien om dragen der rejser væk, så forbinder hun historien med sin egen virkelighed. Det bliver nemmere at få kontakt med hende og lettere for hende at håndtere hendes afsavn. 

- Desuden udvikler fortællingen sproget, koncentracionsevnen og giver lyst til selv at fortælle.
- Den mundtlige fortælling indeholder kraft og magi som facinerer og tryllebinder. En god fortælling skaber nærvær og samhørighed. Vi danner selv billederne inde i hovedet, udfra det liv og erfaringer vi har, når vi hører en god historie.

Børn og voksne får en god historie.
Ingen er for gamle til en god historie.
På dette link kan du se et udsnit af de historier børnene har lavet.

Else Marie fortæller historier for børn og voksne indenfor genrene nye og gamle eventyr, gyserhistorier og sagn, Astrid Lindgren, Kipling og H.C. Andersen, sagnet om Vissenbjergrøverne. Hun tager også ud på din skole, børnehave, bibliotek eller andet og fortæller en god historie, kontakt hende og lav en aftale.

Else Marie er uddannet pædagog fra Jydsk Pædagog Seminarium 1994, og er bla. medlem Odense fortællekreds og Fortællere på Højfyn. Desuden samarbejder hun med historiefortæller Inge Strandby fra Kundu.

Else Marie Kristensen 
Magtenbøllevej 78
5492 Vissenbjerg
tlf. 64473640
mail : elsemarieeventyr@msn.com

 
 

Top   Sidst opdateret 9.11.2004  Mail til Else Marie Kristensen

Endnu et site fra :  Aigis