1. Der var engang …

Posted on by

Den første regnemaskine der så dagens lys blev udviklet af franskmanden og filosoffen Blaise Pascal i 1642. Pascals far brugte maskinen til hjælp i hans arbejde som skatteopkræver. Maskinen var fuldstændig mekanisk og kunne alene addere og subtrahere. 30 år senere byggede en tysk matematiker en maskine der også kunne multiplicere og dividere.

150 år senere laver englænderen Charles Babbage en maskine, der kan køre et enkelt program til beregning af taltabeller, som skulle bruges indenfor søfartsnavigation. Efter at have lavet denne maskine, forsøger han stædigt og indædt at udvikle en bedre maskine, der kan køre forskellige programmer. I 1864 udviklede han en maskine med et lager på 1000 adresser, en mølle der var maskinens regneenhed samt en indlæsnings- og en udlæsningsenhed. Selvom de mest moderne maskiner i dag har en struktur, der ligner Babbage analytiske maskine, lykkedes det ham aldrig at få hans mekaniske maskine til at fungere.

I 1946 præsenterede amerikanerne Mauchley og Eckert ENIAC1 (Electronic Numerical Integrator And Computer), en stor maskine bygget af 18000 radiorør, 1500 relæer, den vejede 30 ton og havde et strømforbrug på 140 kilowatt. Efter præsentationen af ENIAC1 blev mange andre eksperter inspireret til at bygge elektroniske datamaskiner. I 1952 præsenterer Mauchley og Eckert den første kommercielle datamaskine UNIVAC1.


Figur 1 von Neumann-maskinen kaldes strukturen for den måde computeren er opbygget på. RAM-lager er det samme som arbejdslager. IO-enhed er fx. tastatur, mus eller skærm. I processoren udføres selve beregningerne, der realiserer kørsel af programmer.
John von Neumann introducerede i 1946 en computerarkitektur, der kaldes for von Neumann-maskinen, et design der stort set bruges af alle datamaskiner, som er udviklet indtil i dag. Lageret i hans maskine indeholdt både data og program, processoren indeholdt registre, en regneenhed, en clock og et instruktionssæt som stilles til rådighed for programmerne. Hans maskine var også udstyret med en indlæsningsenhed og en udlæsningsenhed. Figur 1 viser en oversigt over von Neumannmaskinen.

Datamaskinen i starten
Især indenfor videnskabelige kredse udviklede der sig en stor interesse for datamaskinen op gennem -50erne. Dens anvendelsesmulighed som talknuser blev udbredt. Hurtigt og præcist kunne den løse trivielle regneopgaver og dermed frigive ressourcer til andre formål. Fra midten af halvtredserne udvikledes der programmeringsmiljøer, der gjorde det nemmere at udnytte computeren. Der blev også taget initiativ til udvikling af operativsystemer, som forbedrede udnyttelsen af datamaskinens ressourcer (dvs. processor, lager og andre enheder) og gjorde det lettere for brugeren at få kørt sine programmer.

De første datamaskiner var store og bygget op af radiorør. Sidst i -50erne eksperimenterede M.I.T. med udviklingen af en maskine der erstattede radiorørene med transistorer. Digital forsøgte sig i 1961 med markedsføring af den første minicomputer PDP-1, den var bygget op af transistorer i stedet for radiorør. PDP-1 blev en succes, og var den hurtigste datamaskine på det tidspunkt og kostede kun 120.000$!.

Op gennem -70erne vinder datamaskinen indpas i både erhvervsliv og i den offentlige administration. Datamaskinen bliver brugt til store databehandlingsopgaver såsom skattebehandling, personregistrering, lønberegning, regnskab og lign. Omfanget af de opgaver maskinen skal løse stiger, dermed stiger også kompleksiteten i de EDB-systemer, der skal udvikles. Systemudviklerne er ikke gearet til de store komplicerede opgaver, flere større EDB-projekter overskrider både tidsramme og økonomi uden at opfylde de aftalte krav. Der blev sluppet informationsteknologiske kræfter løs, der ikke helt var under kontrol. For at håndtere de store opgaver, blev der gjort meget for at udvikle nye systemudviklingsmetoder.

Også på hardware-siden sker udviklingen med stormskridt. Allerede i 1965 udvikledes integrerede kredse til computerens lager, men først i 1974 introduceres Intel’s 8080 CPU på en chip, der åbner op for, at de integrerede kredse for alvor afløser transistorene. Der forekommer yderligere et tigerspring i at optimere computerens pris, pladsforbrug og hastighed. I 1980 markedsfører IBM deres PC med Intels 8088 CPU, en maskine der både var hurtigere, kunne administrere mere plads og var meget billigere end de maskiner man lavede i radiorør 25 år tidligere.

Datamaskinen hjem i stuen
Op gennem -80erne opstår der en eksplosiv vækst i hjemmecomputermarkedet. For få tusinde kroner bliver det muligt at købe en Commodore-64, Amiga, Atari, PC, Macintosh eller en anden hjemmecomputer. Og det er muligt at vælge mellem mange forskellige programmer i form af spil, tekstbehandling, regneark, database, tegneprogram o.m.a.

Programmerne bliver yderligere forfinet, maskinerne kan yde mere og brugerne stiller større krav til let anvendelige programmer. Brugervenlige programmer får et gevaldigt løft, da Apple Macintosh indfører den grafiske brugergrænseflade, som i dag er et ganske naturligt krav til alle programmer.

De første kim til det Internet vi kender i dag udvikledes i USA i slutningen af -60erne på et tidspunkt, hvor den kolde krig var på sit højeste. I oktober 1969 – ca. 3 måneder efter de første astronauter gik på månen – var 2 computere forbundet og kunne kommunikere med hinanden. Det var starten på det, vi i dag kalder Internet.

I starten var brugerne af Internet hovedsagelig militær- og undervisnings-institutioner. Anvendelse af nettet til at overføre elektronisk post tog fart op gennem -70erne. Efterhånden blev også andre lande end USA koblet op. Der blev udviklet nye tjenester som fx. USENET, FidoNet, BBS og www.

I slutningen af -80erne udvikledes forskellige værktøjer til at styrke den grafiske præsentation af dokumenter. I november 1990 udviklede Tim Berners-Lee fra det europæiske atomforskningsinstitut CERN den første applikation til at vise og lave hjemmesider med. I løbet af få år sker der en explosiv udbredelse af hjemmesider, websites og www.

Som det fremgår af ovenstående er Internettet dynamisk og gennemgår en rivende udvikling – det er svært at bestemme nøjagtigt, hvad Internettet er, fordi dets form i dag har ændret sig afgørende i morgen. I afsnittet om “Internet” drister jeg mig alligevel til at lave en formel definition af Internettet.

Informationsteknologi i fremtiden
“I løbet af få år vil der være 10 til 20 store kæmpecomputere fordelt over hele verdenen, som afvikler alle ressourcekrævende beregningsopgaver indenfor private, offentlige og forskningsmæssige områder”. Omtrent sådan forudså computerexperter fremtiden i 1946. Kæmpecomputere i denne sammenhæng er vel og mærke maskiner, der kan det samme som en avancert lommeregner kan i dag. Udviklingen kom til at gå en hel del anderledes. ”Det er svært at spå, især om fremtiden” har Storm P. engang sagt, et citat der passer på denne situation. Alligevel vil jeg forsøge at skitsere hvordan jeg tror at fremtiden indenfor EDBverdenen måske kommer til at se ud.

I 1979 introducerede IBM den første personlige computer og siden har der udviklet sig et stort marked for private med enorme muligheder for EDB-branchen. Software-producenter har udviklet mange programmer med private kunder som målgruppe. Men for at sikre deres indtjening har software-producenterne belagt programmerne med omfattende regler, der skal sikre deres ophavsrettigheder. Regler der har ført til groteske indskrænkninger i brugen af EDB-programmel. Reglerne om ophavsret ophavsret har favoriseret softwareproducenterne i et helt urimeligt omfang. Men da reglerne om ophavsret ændrer sig med tiden og altid vil være et resultat af styrkeforholdet mellem forskellige interessegrupper, så vil der formentlig i fremtiden komme en opblødning, så brugerne ikke kriminaliseres og jagtes som var de farlige sørøvere, for at lave enkelte kopier af deres EDB-programmer.

Open Source-miljøet er et alternativ til de programmer der er omfattet af meget restriktive ophavsrettigheder. Programmer der distribueres efter Open Source-reglerne må kopieres, anvendes og ændres uden begrænsninger. Har en bruger lavet forbedringer af et Open Source-program og vælger at distribuere programmet med ændringer, så forpligtiger hun sig til at distribuere programmet efter Open Source-reglerne – dvs. at brugere må bruge hendes program uden begrænsninger, det må ændres og distribueres frit.

Mange U-lande vælger at bruge Open Source-programmer, fordi de ikke har pengene til at betale de dyre programmer. I Danmark er der også virksomheder, der bruger Open Source-programmer. Teknologirådet har i en redegørelse anbefalet brugen af Open Source-programmer, p.gr.a. pris og fordi de typisk kræver mindre computer-kraft end de traditionelle programmer. Open Source vil helt sikkert få en større betydning i fremtiden.

Link til endnu mere viden:
Computer – Wikipedia
Dansk datahistorisk forening

Oprettet august 2002; sidst opdateret juli 2008.