150 år senere laver englænderen Charles Babbage en maskine, der kan køre et
enkelt program til beregning af taltabeller, som skulle bruges indenfor
søfartsnavigation. Efter at have lavet denne maskine, forsøger han stædigt og
indædt at udvikle en bedre maskine, der kan køre forskellige programmer. I 1864
udviklede han en maskine med et lager på 1000 adresser, en mølle der var
maskinens regneenhed samt en indlæsnings- og en udlæsningsenhed. Selvom de mest
moderne maskiner i dag har en struktur, der ligner Babbage analytiske maskine,
lykkedes det ham aldrig at få hans mekaniske maskine til at fungere.
I 1946 præsenterede amerikanerne Mauchley og Eckert ENIAC1 (Electronic
Numerical Integrator And Computer), en stor maskine bygget af 18000 radiorør,
1500 relæer, den vejede 30 ton og havde et strømforbrug på 140 kilowatt. Efter
præsentationen af ENIAC1 blev mange andre eksperter inspireret til at bygge
elektroniske datamaskiner. I 1952 præsenterer Mauchley og Eckert den første
kommercielle datamaskine UNIVAC1.
John von Neumann introducerede i 1946 en computerarkitektur der kaldes for
von Neumann-maskinen, et design der stort set bruges af alle datamaskiner, som
er udviklet indtil i dag. Lageret i hans maskine indeholdt både data og program,
processoren indeholdt registre, en regneenhed, en clock og et instruktionssæt
som stilles til rådighed for programmerne. Hans maskine var også udstyret med en
indlæsningsenhed og en udlæsningsenhed. Figur 1 viser en oversigt over von
Neumannmaskinen.
Datamaskinen i starten
Især indenfor videnskabelige kredse udviklede der sig en stor interesse for
datamaskinen op gennem -50erne. Dens anvendelsesmulighed som talknuser blev
udbredt, hurtigt og præcist kunne den løse trivielle regneopgaver og dermed
frigive ressourcer til andre formål. Fra midten af halvtredserne udvikledes der
programmeringsmiljøer, der gjorde det nemmere at udnytte computeren. Der blev
også taget initiativ til udvikling af operativsystemer, som forbedrede
udnyttelsen af datamaskinens ressourcer (dvs. processor, lager og andre enheder)
og gjorde det lettere for brugeren at få kørt sine programmer.
De første datamaskiner var store og bygget op af radiorør, sidst i -50erne
eksperimenterede M.I.T. med udviklingen af en maskine der erstattede radiorørene
med transistorer. Digital forsøgte sig i 1961 med markedsføring af den første
minicomputer PDP-1, den var bygget op af transistorer i stedet for radiorør.
PDP-1 blev en succes, og var den hurtigste datamaskine på det tidspunkt og
kostede kun 120.000$!.
Op gennem -70erne vinder datamaskinen indpas i både erhvervsliv og i den
offentlige administration. Datamaskinen bliver brugt til store
databehandlingsopgaver såsom skattebehandling, personregistrering, lønberegning,
regnskab og lign. Omfanget af de opgaver maskinen skal løse stiger, dermed
stiger også kompleksiteten i de EDB-systemer, der skal udvikles.
Systemudviklerne er ikke gearet til de store komplicerede opgaver, flere større
EDB-projekter overskrider både tidsramme og økonomi uden at opfylde de aftalte
krav. Der blev sluppet informationsteknologiske kræfter løs, der ikke helt var
under kontrol. For at håndtere de store opgaver, blev der gjort meget for at
udvikle nye systemudviklingsmetoder.
Også på hardware-siden sker udviklingen med stormskridt. Allerede i 1965
udvikledes integrerede kredse til computerens lager, men først i 1974
introduceres Intel's 8080 CPU på en chip, der åbner op for, at de integrerede
kredse for alvor afløser transistorene. Der forekommer yderligere et tigerspring
i at optimere computerens pris, pladsforbrug og hastighed. I 1980 markedsfører
IBM deres PC med Intels 8088 CPU, en maskine der både var hurtigere, kunne
administrere mere plads og var meget billigere end de maskiner man lavede i
radiorør 25 år tidligere.
Datamaskinen hjem i stuen
Op gennem -80erne opstår der en eksplosiv vækst i hjemmecomputermarkedet. For
få tusinde kroner bliver det muligt at købe en Commodore-64, Amiga, Atari, PC,
Macintosh eller en anden hjemmecomputer. Og det er muligt at vælge mellem mange
forskellige programmer i form af spil, tekstbehandling, regneark, database,
tegneprogram o.m.a.
Programmerne bliver yderligere forfinet, maskinerne kan yde mere og brugerne
stiller større krav til let anvendelige programmer. Brugervenlige programmer får
et gevaldigt løft, da Apple Macintosh indfører den grafiske brugergrænseflade,
som i dag er et ganske naturligt krav til alle programmer.
De første kim til det Internet vi kender i dag udvikledes i USA i slutningen
af -60erne på et tidspunkt, hvor den kolde krig var på sit højeste. I oktober
1969 - ca. 3 måneder efter de første astronauter gik på månen – var 2 computere
forbundet og kunne kommunikere med hinanden. Det var starten på det, vi i dag
kalder Internet.
I starten var brugerne af Internet hovedsagelig militær og
undervisningsinstitutioner. Anvendelse af nettet til at overføre elektronisk
post tog fart op gennem -70erne. Efterhånden blev også andre lande end USA
koblet op. Der blev udviklet nye tjenester som fx. USENET, FidoNet, BBS og www.
I slutningen af -80erne udvikledes forskellige værktøjer til at styrke den
grafiske præsentation af dokumenter. I november 1990 udviklede Tim Berners-Lee
fra det europæiske atomforskningsinstitut CERN den første applikation til at
vise og lave hjemmesider med, i løbet af få år sker der en explosiv udbredelse
af hjemmesider, websites og www.
Som det fremgår af ovenstående er Internettet dynamisk og gennemgår en
rivende udvikling – det er svært at bestemme nøjagtig hvad Internettet er, fordi
dets form i dag har ændret sig afgørende i morgen. I afsnittet om
"Internet" drister jeg mig alligevel til at lave en formel definition af
Internettet.
Informationsteknologi i fremtiden
- I løbet af få år vil der være 10 til 20 store kæmpecomputere fordelt over
hele verdenen, som afvikler alle ressourcekrævende beregningsopgaver indenfor
private, offentlige og forskningsmæssige områder. Omtrent sådan forudså
computerexperter fremtiden i 1946. Kæmpecomputere i denne sammenhæng er vel og
mærke maskiner, der kan det samme som en avancert lommeregner kan i dag.
Udviklingen kom til at gå en hel del anderledes. ”Det er svært at spå, især om
fremtiden” har Storm P. engang sagt, et citat der passer på denne situation.
Alligevel vil jeg forsøge at skitsere hvordan jeg tror at fremtiden indenfor
EDBverdenen måske kommer til at se ud.
I 1979 introducerede IBM den første personlige computer og siden har der
udviklet sig et stort marked for private med enorme muligheder for EDB-branchen.
Software-producenter har udviklet mange programmer med private kunder som
målgruppe. Men for at sikre deres indtjening har software-producenterne belagt
programmerne med omfattende regler, der skal sikre deres ophavsrettigheder.
Regler der har ført til groteske indskrænkninger i brugen af EDB-programmel.
Reglerne om ophavsret ophavsret har favoriseret softwareproducenterne i et helt
urimeligt omfang. Men da reglerne om ophavsret ændrer sig med tiden og altid vil
være et resultat af styrkeforholdet mellem forskellige interessegrupper, så vil
der formentlig i fremtiden komme en opblødning, så brugerne ikke kriminaliseres
og jagtes som var de farlige sørøvere, for at lave enkelte kopier af deres
EDB-programmer.
Open Source-miljøet er et alternativ til de programmer der er omfattet af
meget restriktive ophavsrettigheder. Programmer der distribueres efter Open
Source-reglerne må kopieres, anvendes og ændres uden begrænsninger. Har en
bruger lavet forbedringer af et Open Source-program og vælger at distribuere
programmet med ændringer, så forpligtiger hun sig til at distribuere programmet
efter Open Source-reglerne – dvs. at brugere må bruge hendes program uden
begrænsninger, det må ændres og distribueres frit. Mange U-lande vælger at bruge
Open Source-programmer, fordi de ikke har pengene til at betale de dyre
programmer. I Danmark er der også virksomheder, der bruger Open
Source-programmer. Teknologirådet har i en redegørelse anbefalet brugen af Open
Source-programmer, p.gr.a. pris og fordi de typisk kræver mindre computer-kraft
end de traditionelle programmer. Open Source vil helt sikkert få en større
betydning i fremtiden.
Link til endnu mere viden:
Dansk datahistorisk
forening
PC-world
Komputer for alle