I/Oenheder
Brugergrænsefladen opleves via IOenheder, en dårlig grænseflade opleves
exempelvis når skærmen viser intetsigende beskeder eller der skal skrives lange
sekvenser af specialtegn med tastaturet eller printeren udskriver i et underligt
format. I det følgende vil brugergrænsefladens funktionalitet og typiske
fejlsituationer for de mest almindelige enheder blive gennemgået.
Skærm
Skærmen er typisk den mest brugte udlæsningsenhed. På skærmen kan brugeren
følge med i et spil, læse en text eller surfe på Internet. Når computeren
tændes, vil det første skærmbillede vise skrivebordet og nogle ikoner. Ikonerne
er genveje til programmer, ved at klikke på en af ikonerne opstartes et program.
Ikoner gør det nemmere at huske programmer og opstarte programmer. Nederst i
skærmbilledet er vist en linie (taskbar kaldes den), hvor et ikon yderst til
venstre hedder Start. Klik på Start og du får adgang til en
oversigt over forskellige faciliteter, fra Kontrolpanelet kan der hentes
systemoplysninger og ændres på operativsystemets opsætning. Fra Hjælp kan
der hentes ... ja, du gættede rigtigt – hjælp! Fra programmer startes
programmer, der ikke ligger som ikoner på skrivebordet.
Figur 7 Notesblok er et lille simpelt textbehandlingsprogram, det ikke kan særlig meget men har en simpel brugergrænseflade, som ligner de fleste andre programmers brugergrænseflade.
Prøv nu at starte et program, ved at klikke Start - Programmer – Tilbehør - Notesblok. Notesblok er et meget lille program, et textbehandlingsprogram med en simpel opbygning, som i sin grundform ligner brugergrænsefladen til mange andre programmer. Figur 7 viser brugergrænsefladen til Notesblok. Det store hvide felt kaldes en editor eller skrivefladen og kan sammenlignes med et arbejdspapir eller et arbejdsområde og det er her brugeren laver sine opgaver. Opbygningen af menulinien med
Filer Rediger Søg Hjælp
er typisk. Ved at følge denne ensartede form er det lettere for brugerne at anvende forskellige programmer. Fra menulinien er det muligt at manipulere på sin text. I de fleste textbehandlingsprogrammer er der tilføjet yderligere menupunkter, det kan fx. være muligt at vælge stavekontrol, opsætning, typografi, indsætte billeder, tilføje fodnoter etc. I andre programmer er der behov for andre typer menupunkter.
Typiske fejl : de samme programmer bruger forskellig terminologi for de samme
begreber, fx. kan en mappe med filer også hedde et bibliotek eller et katalog.
Tastatur
Sammen med musen er tastaturet den mest anvendte indlæsningsenhed. Tastaturet omfatter tegnene som de kendes fra en god gammel skrivemaskine, derudover er der øverst på tastaturet en række funktionstaster, hvis funktion bestemmes af de programmer, der vælger at bruge dem.
Til højre for det traditionelle tastatur sidder en gruppe taster (Ins, Del, Home, End, Page up, Page Down og piletaster), der gør det muligt at springe rundt i et dokument samt at slette eller indsætte tegn. Yderst til højre er en regnemaskine. Desuden findes specialtegnene Caps Lock, Ctrl, Alt og Alt Gr, som aktiveres sammen med en af de øvrige taster og udfører bestemte handlinger, der afhænger af det enkelte program. Figur 8, 9 og 10 viser hvordan specialtegnene kan anvendes. Der kan være mindre afvigelser i opbygningen af de enkelte tastaturer, der afviger fra den ovennævnte gennemgang. Fx. findes der i en del tastaturer en speciel Windows-tast, der sender brugeren ud i operativsystemet Windows.
På dette link kan du se en mere detaljeret gennemgang af tastaturet.
Typiske fejl : Backspace sletter det foregående, Delete sletter
det tegn cursoren står i. Det hænder også at Caps Lock aktiveres uden at
brugeren bemærker det, hvorefter en del af texten skrives med stort.
Insert erstatter text i stedet for at tilføje text.
Musen
Musen styrer den lille pil på skærmen (som kan være en lodret bjælke), der
også kaldes musecursoren. Den almindelige cursor er en lodret blinkende streg og
styres af tastaturet. Brugeren peger med cursoren eller trækker cursoren henover
en del af skærmbilledet. På musen er der mindst to knapper – en højre og en
venstre knap. Knapperne bruges til at markere et objekt eller udføre en
handling. Et enkelt venstreklik markerer et objekt, et dobbelt
venstreklik aktiverer en handling og et højreklik viser alternative
valg ifa. en værktøjskasse med forskellige hjælpeværktøjer, der sandsynligvis
kan bruges i den aktuelle situation programmet befinder sig i.
Det er også muligt at trække med en mus, ved at holde en af knapperne nede og flytte musen. Det er muligt at markere et område med musen, ved at holde venstreknappen nede og trække musen og musecursoren henover den del der skal markeres. I nogle textbehandlingsprogrammer er det muligt at markere en linie ved at venstreklikke i venstremargen ud for linien. På en del mus findes også en scrollknap, der gør det muligt at køre op eller ned i en text. I figur 8, 9 og 10 er vist, hvordan det er muligt at klippe en textdel ud og flytte den til en anden del af dokumentet ved brug af specialtegn. Det er også muligt med musen – prøv selv!
Typiske fejl : der findes ikke nogen fælles standard for, hvornår der skal
bruges enkeltklik eller dobbeltklik. For begynderen kan det være forvirrende og
en kilde til irritation – desværre. Der er kun en ting at gøre, prøv dig frem.
Figur 8 Skriv en text i editoren.
Figur 9 Marker en del af texten ved at holde <Shift> nede og trykke
på piletasten. Klip herefter textdelen, der ønskes flyttet, ved at holde
<Ctrl> nede og trykke på <X>.
Figur 10 Flyt cursoren til det sted hvor textdelen ønskes indsat, hold <Ctrl> nede og tryk på <V>
Lager
Et lager tilhører en gruppe enheder, der anvendes til at opbevare programmer og data. Harddisken er et ydre lager, som regel det største lager, hvor brugeren har sine programmer liggende, når de ikke bruges. Ved at opstarte stifinder er det muligt at se, hvad der er på harddisken. Stifinder viser de mapper og filer, der er adgang til fra computeren. Ud for C: viser operativsystemet, hvad der ligger på harddisken. A: viser hvad der er gemt på floppy-disk, som er et meget mindre lager end harddisken, men anvendeligt til at sikkerhedskopiere fx. en text. B: anvendes hvis der er flere floppy-diske på computeren. D: (og E:) viser indholdet på CD og DVD-lager. Er computeren koblet op på et netværk, kan N: og M: være fælles harddiske, som flere computere i netværket har adgang til. I afsnittet om operativsystemet (3.2) vises hvordan stifinder præsenterer filer, mapper og drev fra et lager.
For at et lager kan anvendes, så skal det formateres. Dvs. at lagermediet (som regel harddiske og floppy-diske) skal klargøres, så operativsystemet kan gemme filer og filoplysninger i lageret. I Stifinder formateres et lager ved at højreklikke på drev-navnet (fx. A:), i værktøjskassen vælges Formater. Vær opmærksom på at en formatering sletter alle data på lagermediet. Og at der ikke er nogen fortrydelsesret med mindre der er lavet sikkerhedskopi.
Typiske fejl : Navngivning af filer og mapper kan være en kilde til fejl.
Brug sigende navne, fil435 i mappe98 er umuligt at finde rundt i. Derimod er
julehilsen2002 i mappen private texter nem at finde. Desuden er det en god ide
at lave sikkerhedskopier. Det sker at et lager bliver ødelagt eller overskrevet
ved en fejl, og så er det rart at have en sikkerhedskopi. Sikkerhedskopiering af
textfiler og billedfiler bør foretages jævnligt, sikkerhedsspørgsmålet
gennemgåes yderligere i afsnittet om sikkerhed.
Modem
Modem er enheden, der etablerer forbindelsen fra computeren og ud på Internettet. Internettet er et netværk af mange millioner computere over hele jorden og som anvender telefonforbindelsen til at realisere netværket med. Telefonnettet er en gammeldags teknologi, der stiller store krav til de signaler, der skal overføres. Modem er en forkortelse for modulator demodulator. Det omformer computerens signaler til signaler der kan overføres via telefonnettet og omformer modtagne signaler fra telefonnettet til signaler som computeren kan forstå.
Typiske fejl : Hvis du har en god gammeldags 56000 Baud forbindelse, så udnyt
din onlinetid optimalt. Hav så megen text som muligt skrevet ned på forhånd.
Desuden kan du godt hente post, samtidig med at du surfer i flere
browservinduer. Internettet gennemgåes yderligere i afsnittet om Internet .
Printer
Printeren er en udlæsningsenhed, der kan udskrive texter og billeder. I lægning af papir, udskiftning af farvepatron og kalibrering af printerhoved er de mest typiske opgaver, brugeren skal håndtere på sin printer. Men som regel følger der en god brugervejledning med til printeren. Udskrivning foregår fra de enkelte programmer, fx. textbehandling, regnark, tegneprogram etc. Og det kan være nødvendigt at lave lidt opsætning inden udskrivning. Fx. skal programmet vide hvilket papirformat der udskrives på, på langs eller på tværs, høj eller lav udskriftskvalitet, hvor mange sider og hvor mange kopier der skal laves.
Typiske fejl : Husk at tænde for printeren inden du skriver ud og at
printerkabel skal være korrekt forbundet til computeren.Desuden kan de fleste
printere lave pæne udskrifter i en økonomisk printerkvalitet, hvormed der spares
på farvepatronen.
Sammenfattende brugergrænseflade
I det foregående afsnit blev den grafiske brugergrænseflade introduceret vha. det lille text-behandlingsprogram Notesblok (se figur 8, 9 og 10). I dette afsnit uddybes og præciseres det, der kaldes den grafiske brugergrænseflade.
Brugergrænsefladen til de fleste programmer indeholder følgende elementer :
Figur 12 : Notesblok er et lille simpelt program, men brugergrænsefladen
er grundlæggende den samme som for de fleste andre programmer.
Figur 13 : Dialogboxen gør det muligt at præcisere en handling programmet
skal udføre. I dette exempel ønsker brugeren at gemme en fil, programmet skal
vide hvorhenne filen skal gemmes, hvad den skal hedde og hvilken type den skal
gemmes som.
Figur 14 : Beskedboxen formidler en besked der beskriver en tilstand
programmet befinder sig i. I dette exempel har brugeren to valgmuligheder.
Figur 15 : Listen indeholder en række af valgmuligheder, som brugeren kan
vælge imellem. I dette exempel kan brugeren vælge i tre lister, - skrifttype,
typografi og størrelsen på tegnene i texten.
Figur 16 : Ved hjælp af faneblade er det nemt at bevæge sig rundt i et omfattende hierarki af valgmuligheder.
Figur 17 : I en checkbox er det muligt at foretage nul eller flere valg. |
Figur 18 : Med radioknapper kan brugeren kun foretage et valg. |
Som regel findes der mere end en måde at få udført en handling på. Ofte er
det muligt at vælge en forholdsvis langsommelig måde, hvor handlingen er
beskrevet trinvis med hele ord, mens der samtidig findes en hurtigere genvej,
der er kryptisk for begynderen men nem for den mere øvede. En liste over de mest
almindelige genveje findes i nedenstående oversigt.
Oversigt over de mest almindelige genveje ctrl er tasten nederst til venstre på tastaturet, hold den nede samtidig med at der trykkes på den tast der angives efterfølgende. ctrl + n
åbner et nyt dokument
ctrl + o
åbner et existerende dokument
ctrl + s
gemmer et dokument
ctrl + p
udskriver en text
ctrl + z
fortryder den sidste handling
ctrl + v
indsætter det der sidst er klippet eller kopieret
ctrl + c
kopierer det der er markeret
ctrl + x
klipper det markerede
ctrl + a markerer hele dokumentet ctrl + w afslutter et program F7 starter stavekontrollen F1
starter hjælp Der er også genveje til undermenuerne i
menulinien, alt + det understregede bogstav i menulinien er en genvej til
den pågældende undermenu, fx. alt + f åbner filmenuen og alt + r åbner
menuen rediger. Alt-tasten er til højre for ctrl-tasten. Ctrl + del + alt afbryder kørslen af det
aktuelle program og viser dig systemets aktuelle tilstand. Der findes ingen formel standard over
genveje, derfor kan ovenstående liste godt afvige fra program til program.
|