- Spam er irriterende og anmassende reklamemail, der lover brugeren alt fra bedre sexliv til at blive mangemillionær på rekordtid – fup og fidus som optager plads på Internettet og i brugerens indbakke. Spam kan begrænses på flere måder:
Anvend et mailprogram som sorterer den indkomne post, så brugeren nemt kan kassere spammail.
Ofte er spammail store beskeder, mens almindelig mail er små beskeder. Nogle postprogrammer kan indstilles til at afvise mail, der fylder mere end fx. 20 kb.
Brugeren kan oprette flere mailkonti – en konto som anvendes til alle de steder, som kan tænkes at ville sende spam, mens en anden mailkonto anvendes til venner, familie og arbejde, som antages ikke at ville misbruge mailadressen.
Installer et antispamprogram, fx. Spamfighter www.spamfighter.com .
- Firewall betyder brandmur og er et
program, der forhindrer fremmede i at trænge ind på din
computer, mens du surfer
på
Internettet. En Firewall
registrerer, hvis fremmede
forsøger
at trænge ind på
computeren og lader
brugeren
afgøre om det kan accepteres.
Umiddelbart efter
installation og
opstart af en ny
Firewall, vil brugeren ofte blive
spurgt om,
der skal
gives adgang til
forskellige
sites. Men efterhånden etablerer
Firewall-programmet
overblik over hvem og hvilke
sites,
der har adgang til
computeren.
Zonealarm er en populær
og
gratis firewall der kan
downloades fra :
www.zonelabs.com Desuden følger der med
WindowsXP en firewall, vælg Start ->
Kontrolpanel ->
Sikkerhedscenter.
Sikker
dataoverføsel
Det
er
muligt
at få
sendt og administrere
personlige oplysninger fra typisk
offentlige hjemmesider, fx. om skatteforhold,
studiegæld,
ejendomsforhold etc.
Oplysningerne krypteres og sendes til brugeren,
hvis
brugeren kan identificeres. Med
en digital signatur
er det
muligt at
få
adgang til yderligere
personoplysninger samt at administrere dem. Du
kan
oprette
din egen digitale
signatur her www.digitalsignatur.dk.
- Kryptering er et
effektivt værktøj
og forhindrer crackere i at misbruge
data. Data består
typisk af en rækkefølge
af tegn, fx.
i et
bankkontonummer.
Med kryptering
omdannes
tegnsekvensen til
ukendelighed,
ved
at ændre rækkefølgen af tegnene samt udskifte tegnsættet
med
et alternativt tegnsæt. Kun
afsender og modtager er i
stand til med hver deres
krypteringsnøgle, at dekryptere
de
krypterede data. Store websites
der tilhører
banker,
e-handelsvirksomheder, offentlige myndigheder og
Internetudbydere bruger
sikre
krypteringsmetoder, der gør
det
sikkert at anvende
homebanking, e-handel
etc.
- Netbank og
pengeoverførsler hører til den slags
opgaver
der skal
udføres sikkert og
absolut
uden fejl. Ved hjælp af sikker forbindelse
krypteres data
om konti og
pengebeløb, opsnapper en
skummel
cracker disse data, så
vil han ikke kunne
bruge dem til noget. Bare
brugeren
er omhyggelig med sit
password, så
kan brugeren ikke gøres
ansvarlig
for
eventuelle fejl,
ligesom brugeren
også skal kontrollere sin
betalingsoversigter, så
eventuelle fejl kan blive
rettet
hurtigst muligt. I
browserens
adresselinie starter
adressen
med
https og et
hængelås-ikon
er i
statuslinien, som det fremgår
af skærmbilledet
nedenfor:
-
Password kan også være et
sikkerhedsmæssigt
problem,
især hvis
det er nemt at gætte.
Problemet er at opbygge et password,
der er nemt at huske
for
brugeren,
men tilsvarende svært at gætte for en
fremmed. Et
godt password
består af minimum otte tegn og
anvender både
små og
store bogstaver samt tal.
Følgende
eksempel kan give en ide til, hvordan et godt
password kan
opbygges: "osPEKos3640"
Det er svært at gætte, men nemt at huske
for brugeren, for
bogstaverne er det
første bostav i de
første syv ord
fra
sangen "Ole sad på en knold og sang"
efterfulgt af de sidste fire cifre i
brugerens
telefonnummer. IT-mediet
Version2 uddyber yderligere, hvordan et godt
password kan
opbygges, se dette
link: http://www.version2.dk/artikel/7936?nyhedsbrev
Brug
computeren
Brug din
computer, det er et værktøj og
du har betalt for det,
så brug
den
flittigt og brug den med
omtanke.
-
Datatransmissionsproblemer
-
data overføres
typisk via det fysiske net
tilknyttet det offentlige
telefonnet. Oprindelig er
det
udviklet til en helt anden type
kommunikation
og ofte
er det
en kilde til mange
fejl-transmissioner. Når
data
overføres
fra afsender til modtager
via
telefonnettet, passerer de
mange
typer kabler og
enheder
undervejs. Det kan ikke
undgås, at nogle data går
tabt.
Kommunikationsprogrammellet, der ligger på
netværksserverne, håndterer langt de
fleste af denne type
fejl. Men
enkelte fejl er så omfattende, at de bliver
synlige
for brugeren,
exempelvis når brugeren ikke kan
etablere
forbindelse til
et bestemt website,
forbindelsen
bliver langsom eller afbrydes helt.
-
Hastigheden på din
Internetforbindelse kan
være
en
flaksehals, fx. hvis
du vil
se film,
TV, spiller
online-spil eller henter store
programmer.
Ofte leverer Internetudbyderne
ikke den
hastighed, som kunderne har
betalt for. Er du i tvivl om
din
netværksforbindelse er lige så
hurtig, som din
udbyder
lover dig,
så kontroller
hastigheden fra dette link: http://hastighedstest.tdc.dk/
-
Børn og Internettet – børn og unge
er
flittige
computerbrugere. Spil og
udvalgte
websites er populære,
skaber et socialt miljø og giver de
unge mange
gode
oplevelser.
Chatrooms for unge er et
af de steder, hvor de snakker og selv
opbygger et
kommunikationsmiljø uden
voxnes indblanding.
Som regel –
for
desværre er der
voxne, som ikke
respekterer de unge og som blander sig i
de
unges
chatrooms – i værste fald
mhp.
at
udnytte de unge sexuelt. Foreningen ”Red
Barnet”
gennemgår på deres
hjemmeside www.sikkerchat.dk i detaljer
de problemer,
der kan opstå for de unge og sammenfatter
det i
følgende 5 råd til de unge
:
Sæt grænsen.
Mød aldrig en chatven alene.
Afgiv ikke personlige info.
Reager og gem beviserne.
Tal med en du stoler på.
Desuden har vi som voxne også et ansvar, vi er med
til at legitimere, hvordan computeren
skal
bruges.
Hvis vi
sender mail, søger
information, downloader filer og
foretager os andre nyttige ting på computeren,
så er vi de
gode rollemodeller
overfor vores børn og unge, som gennem det gode
eksempel
legitimerer hvordan
computern bør
anvendes.
-
Brugerfejl - fejl40 hedder det
spøgefuldt og lidt urimeligt om brugerfejl,
40 cm. fra
skærmen sidder årsagen
til fejlen! En urimelig betegnelse da de
fleste brugerfejl
skyldes dårlig
program- og
website-udvikling. I dag
er der
ingen undskyldning for
ikke at
udvikle brugervenlige
websites. Og når en bruger
går
i stå og ikke forstår
hvorledes et
website skal
betjenes,
så er
det typisk
webudvikleren, der
ikke
har
forstået at udvikle et design og et website på
brugerens
præmisser.
Mit råd
er, rodede og uoverskuelige websites bør
boykottes, surf
videre til et
website med en brugervenlig
grænseflade, der
reducerer
brugerfejlene til et minimum.
Det samme gør sig gældende
for
programmer med dårlig
brugergrænseflade, der er ingen undskyldning for
ikke
at
lave
brugervenlige
programmer og
kæmper
du med et besværligt program, så
skift det ud med
et der er nemt at
bruge og som
sætter
brugeren i
fokus.
Trim din
computer
Brugeren kan selv
gøre en
del for at trimme og
optimere computeren. Diskoprydning og
defragmentering er to system-værktøjer,
der følger med
Windows og som
bidrager til at din computer bliver mere stabil.
De aktiveres fra Start ->
Alle
programmer
->
Tilbehør
->
Systemværktøjer. Vær
opmærksom på
at
defragmentering
typisk vil
tage
nogle
timer.
-
Programopdatering er en af
de
de tiltag
brugeren selv
kan
udføre for at have en sikker og
stabil computer. De fleste
nyere
programmer opdaterer sig
selv, det kan tage lidt tid
ligesom brugeren
måske skal
bekræftige nogle
handlinger
under opdateringen. Microsoft
operativsystemet opdateres
hvis den
er sat op til det fra Start ->
Kontrolpanel
->
Microsoft-programmer kan også opdateres fra dette
link:
Open
Source-programmer
er en type programmer,
hvor mange
frivillige
programmører
arbejder effektivt på at finde
fejl
og rette dem så hurtigt som
muligt, hvilket
typisk
gør dem mere
stabile og sikre end
andre programmer. Fra
dette link kan
du
læse mere om open source: http://www.aigis.dk/it/opensource/opensource1.html
-
Trådløse netværk – i et trådløst
netværk
er
brugeren
fri for kabler, data
overføres
via radiobølger som kan
opfanges 50 – 100 meter fra
senderen
(basisstationen). Du
kan
sidde i
køkkenet eller ligge i hængekøjen med din
bærbare
computer koblet på det
trådløse netværk, men også
crackere
kan logge sig
på det trådløse
netværk, hvis ikke
det er
tilstrækkeligt sikret. Følgende
råd
har ”Rådet for
IT-sikkerhed”
opstillet for at sikre trådløse netværk:
Brug kryptering – helst WPA og skift jævnligt nøgle.
- Back Up bliver også
kaldt sikkerhedskopiering og bør udføres jævnligt.
Der er ingen regler for, hvor ofte man bør
lave back up. Når jeg
skriver et dokument i et
textbehandlingsprogram, så gemmer jeg dokumentet typisk
en
til to gange i timen afhængig af hvor meget jeg har skrevet. Textdokumenter
fylder ikke særlig meget, så dem plejer jeg at gemme på en
gmail-konto, jeg har
oprettet til formålet. Bliver min
computer stjålet eller huset brænder ned til
grunden, så
har jeg stadig mine textdokumenter liggende på gmail. Billeder
fylder til gengæld meget, dem gemmer jeg derimod på CDrom
eller DVD. Når skiven
er brændt, så opbevares den et
sikkert sted, fx. på mit arbejde eller et fysisk
andet
fjernt fra min computer.
Her kan du få mere viden om
it-sikkerhed:
http://www.itst.dk/it-sikkerhed
http://www.it-borger.dk/sikkerhed
www.betaling.dk
http://www.e-maerket.dk
www.forbrugersikkerhed.dk
https://www.cert.dk/vejled/10raad.shtml