Nvu – hjemmesider hurtigt og let

Brugervenlig og grafisk præsentation af textdokumenter var en af de store udfordringer indenfor softwareudvikling i slutningen af 1980erne. Tim Berners-Lee fra CERN udvikler i 1990 det system, vi i dag kalder World Wide Web med hjemmesidedokumenter i stedetfor textdokumenter. Hjemmesider præsenterer text, grafik, tabeller, etc., samt understøtter multimediefremstilling af et budskab ifa. lyd, video, animation etc. Hjemmesidedokumenter er en elegant videreudvikling af textdokumenter, men på et punkt adskiller de sig væsentligt fra traditionelle textdokumenter. Hjemmesider er i stand til at linke til andre hjemmesider, da de ligger på servere, hvorfra det er muligt for alle brugere af Internettet at få adgang til dem. At hjemmesider er i stand til at linke til hinanden, så det er nemt at springe fra et dokument til et andet, gør WWW til et utrolig stærkt medie.

HTML-kode er instruxer og koder i et hjemmesidedokument. HTML står for Hyper Text Markup Language og er et opmærkningssprog, der fortæller browseren, hvordan et hjemmesidedokument skal præsenteres. Konsortiet W3C vedligeholder HTML-standarden og beskriver, hvordan korrekt HTML-kode skal se ud. På www.w3.org kan du læse mere om W3C.

Koden til et hjemmesidedokument kan laves i en lille simpel lille texteditor, men Nvu er en hjemmesideeditor, et effektivt og stabilt redskab til udvikling af hjemmesider. Nvu er bla. karakteriseret ved:

Lav hjemmesider med NvuFigur 1 : Lav din hjemmeside i Nvu.


NVU - generel introduktion

I denne gennemgang anvendes Nvu version 1.0. Efter opstart af Nvu præsenteres arbejdsområdet også kaldet editoren. Editoren er arbejdspladsen, hvor hjemmesidedokumenterne laves. Øverst i skærmbilledet vises titellinien, hvis ikke brugeren har navngivet dokumentet kaldes det ”untitled”. Herefter kommer menulinien og omfatter menupunkterne:

File – herfra åbnes, oprettes nye eller gemmes dokumenter. Det er også muligt at overføre dokumenter til en Internetserver, hvorefter dokumentet bliver tilgængeligt for alle Internetbrugere.

Edit – udover klippe-, kopiere- og klistre-funktioner er her en søg- og erstat-funktion, fortryd-facilitet samt mulighed for at administrere oplysninger om, hvor hjemmesiden skal publiceres fra.

View – det er muligt at vælge mellem 4 forskellige visningstilstande: Normal Edit Mode er den mest brugte og normale arbejdstilstand, HTML Tags viser på overskuelig vis de anvendte koder i dokumentet, HTML Source viser nøjagtig de anvendte koder i dokumentet, Preview præsenterer hjemmesiden som den vil komme til at se ud på Internettet. Desuden er det muligt at ændre på størrelsen af texten samt vælge tegnsæt.

Insert – det er muligt at indsætte billeder og links samt lave tabeller og formularer fra dette menupunkt. Det er også muligt at tilføje kommentarer i selve HTML-koden, vandret linie, specielle tegn, HTML-kode og andre detaljer.

Format – herfra er det muligt at vælge tegnstørrelse, fonttyper, fed text, kursiv og understregning. Det er også muligt at oprette en liste og tilføje farve til tegn og baggrund. Dokumentets titel bestemmes også herfra.

Table – opret en tabel herfra. En tabel er defineret ved et antal rækker og søjler. Det er også muligt at bestemme farver, størrelse og placering af celler i tabellen.

Tools – adgang til et valideringsværktøj udviklet af W3C, som kontrollerer HTML-koden for fejl. Et CSS-værktøj til udvikling af CSS-kode. Det er også muligt at lave opsætning af Nvu.

Help – den detaljerede hjælpfunktion kan svare på de fleste spørgsmål.


Et exempel

Start Nvu op, skriv i arbejdsområdet følgende text:

Min første hjemmeside

mit navn er NN”

    I fanebladet Link tilføjes et link, hvis billedet skal referere til et andet dokument.

  • Forhåbentlig opnår du et resultat der ligner dette:


Min første hjemmeside













Figur 2 : Text, links og billeder laves i arbejdsområdet.

Nu skal siden overføres til en server, hvorfra det er muligt for alle andre på Internettet at få adgang til hjemmesiden.

De fleste Internetudbydere afsætter plads til brugernes hjemmesider. Hos TDC er det exempelvis muligt at få adgang til hjemmesideadministration fra tdc.dk -> Privat -> Internet & TV ->Selvbetjening. Login med brugernavn og password, klik på Bredbåndstjenester -> Hjemmeside, herfra kan du læse og rette oplysninger om hjemmesiden, som følger med i de fleste TDC-abonnementer. Du skal bruge navnet på serveren hjemmesiden skal uploades til, samt brugernavn og password.

Nvu overfører de færdige hjemmesider til serveren ved hjælp af Site Manager. Hvis Site Manager ikke allerede vises i venstre side af skærmbilledet, så klik på View->Show/Hide->Site manager (Genvej: F9) og i Site Manager klik på Edit sites. Formularen udfyldes en gang, med oplysninger om navn på hjemmesiden, domænenavnet, navnet på ftp-serveren hvor hjemmesiden skal være tilgængelig fra, samt brugernavn og password. Klik på OK. Nu er Site Manager sat op til at overføre hjemmesidedokumenter. Se også figur 3.

Sitemanager

Figur 3 : Nvu skal kende adressen på din hjemmeside, serveren, dit brugernavn og password for at kunne overføre dokumenter til din hjemmeside.

For at overføre selve dokumentet, klik på Publish-ikonet i værktøjslinien. Udfyld oplysninger om sidetitel, filnavn og klik OK. Husk også at oplyse hvilken billedfil der eventuelt skal overføres. Site Manager vil etablere forbindelse til serveren og filen bliver uploadet. Typisk skal den første hjemmeside på et website hedde noget med index.htm, home.htm eller lignende, din Internetudbyder oplyser dig om, hvad den skal hedde. Men ellers er det op til den enkelte bruger, at vælge navn på filer der skal uploades.


Et udvidet exempel

Et link kan være en adresse på et dokument på en server et helt andet sted i verdenen. Men et link kan også være adressen på et andet dokument, du har liggende på dit website. Typisk vil der være mange html.dokumenter på et website. Det gør det nemmere at vedligeholde et site, men stiler også krav til et struktureret og logisk design.

T


Website exempel

il venstre for denne text er vist exemplet gartneriet Solglimt og hvordan de har struktureret deres hjemmeside. Hovedsiden hedder index.htm og er siden brugerne kommer ind på, når solglimt.dk skrives i browserens adresselinie.


Fra hovedsiden er det muligt at springe over i det selvstændige dokument salg.htm. Her kan være beskrivelse og billeder af produkter. Det er også muligt at springe fra hovedsiden til dokumentet kontakt.htm, som indeholder adresseoplysninger, telefonnumre etc.. Denne måde at strukturere hjemmesiden på gør det nemmere at vedligeholde den, uanset om der skal laves ændringer i existerende dokumenter eller der skal tilføjes yderligere dokumenter.

Det vil ofte være naturligt at oprette en mappe for hvert hjemmesiddokument, hvor også tilhørende billedemateriale og andre filer er gemt. Skal der laves en rettelse, fx. tilføjes nye billeder til salg.htm, så er det kun i mappen ”salg” du skal finde og erstatte filer. I et struktureret mappehierarki med sigende filnavne er det nemt at lave rettelser og opdateringer på hjemmesidernes indhold. Men det er ikke kun indholdet der skal vedligeholdes, præsentationen af hjemmesidedokumenter kræver også en del administration og til det formål er værktøjet CSS (Cascading Style Sheet) udviklet.

Før udviklingen af CSS måtte den ansvarlige for et website ind i hvert eneste html-dokument og lave rettelser i html-koden, hvis der skulle laves en ændring eller rettelse af fx. fonttype, farve, baggrund, rammer etc.. Med CSS er det muligt at flytte information om præsentationen af en eller flere hjemmesider til et style-sheet. Det resulterede i mere simpel html-kode, optimering af hjemmesideoverførslen samt lettere administration og vedligehold af et website.

Gartneriet Solglimt vil blive brugt i det følgende exempel:

Gartneriet Solglimt

Salg

Kontakt

Solglimt – frugt&grønt


Stylesheet
Figur 4 : Stylesheets hjlæper med at administrere og vedigeholde en hjemmeside.



Det er også muligt at lave CSS-kode som gælder for flere eller alle dokumenter på en gang:

Gartneriet Solglimt

Salg

Kontakt

Solglimt – frugt&grønt



Hvis filen salg.html skal anvende den oprettede CSS-fil, så klik på New og lav underdokumentet salg.html sådan her:

Salg

tomat – velsmagende

agurk – sprøde

Solglimt frugt&grønt



Et website med mange html-dokumenter som refererer til det samme stylesheet får et ensartet udseende og rettelser skal kun laves et sted. Det er illustreret med ovenstående exempel.

Links til yderligere vejledning i anvendelse af Nvu :

http://kimludvigsen.dk/programmer-internet-nvu-trin-nem.html

http://www.mozilladanmark.dk/wiki/Nvu

http://www.eccentricgnat.com/nvu/index.html


-ke/06

Oprettet maj 2006; opdateret juli 2006.