Open source, GNU og Linux
Lidt historie
I computerens og Internettets barndom var det i høj
grad universiteterne og militæret der brugte computeren,
hvilket medførte at softwareudvikling forløb efter
andre kriterier end snævert økonomiske målsætninger.
Det var legitimt at hjælpe hinanden uden at forvente økonomisk
gevinst til gengæld. Hvis en programmør havde lavet et
textbehandlingsprogram, så var programmøren stolt af
sit produkt og forærede gerne kopier af sit program til dem
der var interesseret. Kunne en anden programmør lave
forbedringer af programmet, så var det godt. Det blev ikke
opfattet som upassende at lave forbedringer, tvært imod var
det med til at gøre programmet endnu mere attraktivt, så
endnu flere forhåbentlig ville kopiere og distribuere det.
I
1979 introducerer IBM PC'en (Personal Computer) med styresystemet
DOS. Et lille computerfirma ved navn Microsoft var heldige, de havde
for ganske få penge fået fingre i styresystemet DOS, de
lavede lidt ændringer på det, hvorefter de solgte det
til IBM. PCen er startskuddet til hjemmecomputeren, den indtager de
fleste hjem og skaber grundlaget for et kommercielt marked fpr
EDB-programmer. Denne kommercialisering medfører at mange
programmer i starten af 1980erne bliver rettighedsbeskyttet. Førhen
kunne programmerne frit kopieres, nu koster de penge og må
ikke kopieres.
I 1985 dannes FSF (Free Software Foundation),
som støtter udviklingen af fri programmer - også kaldet
GNU-programmer. GNU-programmer udgives under GPL-licensen og alle må
frit kopiere og distribuere dem. Desuden skal kildekoden være
åben, dvs. programkoden skal være tilgængelig, så
alle har mulighed for at lave forbedringer på programmet.
Denne type licenser kaldes også copyleft i modsætning
til copyright, som de proprietære programmer er omfattet af. I
1991 frigives første version af operativsystemet Linux. Linux
er open source og frit tilgængeligt. Det bliver nu muligt at anvende sin
computer uden at være afhængig af programmer fra de
store software-huse.
Kendetegnende for GNU-Linux er åbenhed,
programmørerne deler viden, erfaring og laver programkode, så
andre nemt kan lære, rette fejl eller tilføje
forbedringer til programmerne. I de første år var
GNU-Linux mest for ”computer nørderne”, dem der
kender processorens instruktionssæt bedre end deres eget
telefonnummer. Men efterhånden er der udviklet en brugervenlig
grænseflade, så vi almindelige brugere også kan
anvende GNU-Linux. I dag findes mange forskellige
Linux-distributioner. Fælles for dem alle er, at de har den
samme linuxkerne, og at et linuxprogram kan afvikles i alle linux
distributioner.
Open Source
Open source er en viderudvikling af GNU-Linux-miljøet
og et alternativ til programmer omfattet af meget restriktive
ophavsrettigheder. Programmer der distribueres efter Open
Source-reglerne må kopieres, anvendes og ændres uden
begrænsninger. Har en bruger lavet forbedringer af et Open
Source-program og vælger at distribuere programmet med
ændringer, så forpligtiger hun sig til at distribuere
programmet efter Open Source-reglerne, dvs. brugerne må bruge
hendes program uden begrænsninger, det må exempelvis
ændres og distribueres frit. Mange U-lande vælger at
bruge Open Source-programmer, fordi de ikke har pengene til at
betale for dyre programmer. I Danmark er Open
Source-programmer på vej ind i private og offentlige
virksomheder.
Teknologirådet har i en redegørelse
fra 2002 anbefalet brugen af Open Source-programmer, p.gr.a. pris og
fordi de typisk kræver mindre computer-kraft end traditionelle
programmer. Fem offentlige institutioner har i en rapport fra
videnskabsministeriet 2004 overvejende positive oplevelser med at
overgå til Open Source. Den præcise beskrivelse af open
source-licensen kan du finde på dette link:
http://opensource.orgdocsdefinition.php.
Der findes mange tilgængelige Open Source-programmer, fx. den avancerede kontorpakke Open Office der bla. omfatter et
stærkt textbehandlingsprogram og et kraftfuldt regneark,
Firefox en populær Internetbrowser, Thunderbird et
exklusivt mailprogram, Nvu en omfattende hjemmesideeditor eller Gimp et
billedbehandlingsprogram med mange faciliteter. Introduktioner til
download og anvendelse af de nævnte programmer findes andet
steds på dette site.
LINUX
Linux
er et operativsystem, dvs. et systemprogram som udfører
følgende:
Loader et program, dvs. henter programmer fra et lager, fx harddisken, lægger dem i arbejdslageret og sætte CPU´en til at afvikle programmerne.
Stiller et filsystem til rådighed.
Stiller drivere til rådighed, så programmerne kan kommunikere med de forskellige enheder (mus, tastatur, skærm etc.).
Linux er kendetegnet ved følgende fordele:
Frit – dvs. åben kode og ingen kryptiske ejerbetingelser.
Hurtig – Linux kræver mindre systemressourcer end fx. Windows.
Stabilt – der er langt mellem maskinnedbrud.
Brugerbehov – nemt at tilpasse brugerbehov.
Mange programmer – adgang til et stort udvalg af programmer.
Ægte multitasking - flere programmer afvikles samtidig.
X-window – elegant grafisk brugergrænseflade.
Flytbar – Linux kan afvikles på PCere og mange andre typer computere.
Men ulemperne ved Linux skal også fremføres:
Drivere – ikke alle hardwareproducenter laver Linux-drivere til al deres hardware.
Kommandobaseret systemadministration er effektivt men besværligt.
Kompatibilitet – mange spil kan kun afvikles i Windows.
Linuxdistributioner omfatter selve systemkernen der afvikler operativsystemdelen samt en række nyttige brugerprogrammer. Det er forskelligt fra distribution til distribution, hvilke brugerprogrammer der følger med. Følgende tre distributioner har jeg afprøvet og kan anbefales:
Fedora – hed oprindelig Red Hat og var den første distribution med en meget brugervenlig grænseflade, som gør det muligt for de fleste at anvende Linux. Open Office, Firefox, Gimp og mange flere brugerprogrammer følger med. Download: http://fedora.redhat.com/download/
Ubuntu – er en ny distribution, men også brugervenlig. Lidt færre brugerprogrammer end Fedora, men både Open Office, Firefox og Gimp følger med. Download: http://www.ubuntulinux.org/download/
Mandriva er efterfølgeren til Mandrake, det er den mest omfattende distribution men samtidig brugervenlig at installere og betjene. Både Open Office, Firefox, Gimp og mange andre brugerprogrammer følger med. Download: http://www.click-now.net/download/Mandrake_Linux.htm
På et punkt er Linux lidt mere besværlig
end Windows. Det undgås ikke at lave lidt systemadministration
fra kommandolinjen (se figur 1). Kommandobaseret
systemadministration gennemgås ganske kort i dette afsnit.
Figur 1: Fra en shell kaldes små
systemprogrammer, som udfører mange forskellige opgaver.
Ovenfor er kaldt systemprogrammet ls, det viser indholdet i den
aktuelle mappe. Med parameteren -l vises indholdet med flere
detaljer i en pænere oversigt.
Brugeren
skriver en kommando fra kommandolinien. Kommandoerne kan udføre
mange forskellige opgaver, hurtigt og effektivt. Få adgang til
kommandolinien fra Start –> Systemværktøjer
eller fra skal-ikonet fra menulinjen i bunden af Desktoppen.
Ud
for kommandopromten skrives en kommando fx. ls<enter>.
Kommandofortolkeren genkender kommandoen, kalder programmet og
udfører kommandoen. ls viser indholdet i det katalog du står
i (se figur 1 ovenfor). Ved at skrive ls<mellemrum>-l<enter>,
vises indholdet i kataloget med flere detaljer. Et kommandokald
består af selve kommandoen eventuelt efterfulgt af en
argumentliste. Argumentlisten præciserer, hvad kommandoen skal
udføre.
Følgende oversigt viser de mest
almindelige kommandoer:
ls viser indhold i det katalog du står i.
man man efterfulgt af et kommandonavn beskriver kommandoen.
cp kopierer en fil.
mv flytter en fil.
rm sletter en fil.
cat viser indholdet i en fil.
find finder en fil, et særdeles stærkt værktøj.
exit afbryder shell og returnerer til den grafiske grænseflade.
cd skifter til et katalog.
cd .. går et katalog op.
Open document,
Wikipedia og Open Directory
”Wikipedia er
et projekt, hvor vi sammen skriver og bruger en encyklopædi.
Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold
på alle verdens sprog. I dag, den 24. juli 2006 indeholder
encyklopædien 45853 danske artikler.”
Sådan beskrives wikipedia på forsiden af dens hjemmeside
(http://da.wikipedia.org/wiki/Forside).
Wikipedia er et lexikon udgivet under licensen: GNU Free
Document License (GFDL), hvilket indebærer at Wikipedia's
artikler må kopieres, sælges og ændres, dog på
betingelse af at kopier og ændringer laves under GFDL. Se
dette link: www.gnu.org/copyleft/fdl.html
for at få en præcis beskrivelse af GFDL. Copyright
bruges fysisk til at forhindre eller begrænse muligheden for
at kopiere eller distribuere et værk, i modsætning til
copyleft som sikrer, at alle har ret til at bruge, ændre eller
viderdistribuere værket. Wikipedia er et copyleft-værk.
GFDL er en copyleft licens, der er designet til
softwaredokumentation, lærebøger, og andet reference-
og instruktionsmateriale, men kan anvendes til ethvert tekstbaseret
værk uanset indholdet. Licensen indebærer, at enhver
kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens
som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges,
men hvis de massefremstilles, skal de være til stede i et
format, som gør det muligt at foretage yderligere ændringer.
GFDL svarer til softwareverdenens GPL-licens som er omtalt
ovenfor. ”Free Culture” er et exempel på en bog
udgivet på Internettet under GFDL. ”Free Culture”
er skrevet af Haward-professoren Lawrence Lessig, han siger bl.a. at
lov om ophavsret er en restriktiv lov, den favoriserer udgiverne og
gør det mindre attraktivt at udvikle nye og bedre texter,
musik, film o.lign..
De fleste søgekataloger er kommercielle
portaler finansieret af reklamepenge. Open Directory er tilgængeligt fra dette link: www.dmoz.org og adskiller sig
markant ved at være drevet af et omfattende netværk af
frivillige. Open Directory omfatter et søgekatalog med adgang
til mere end 5 millioner links på mange forskellige sprog.
Open Directory er udgivet under licensen Open Directory License og
må anvendes frit af alle dog på betingelse af, at der
ikke sættes begrænsninger i brugen af Open
Directory.
Gode links om Open Source:
En
wikipedia-beskrivelse af Open Source engelsk.
En
wikipedia-beskrivelse af Open Source på dansk.
Free
Software Foundation GNU.
IT
og telestyrelsen har undersøgt Open Source.
Definition,
baggrund, licenser etc.
En
Open Source øl.
Microsoft
kan ikke lide Open Source.
-ke/2005
Oprettet
december 2005; sidst opdateret juli 2006.