Paint.NET
Paint.NET er et populært
billedbehandlingsprogram, som blev frigivet første gang i sommeren
2004.
Det startede som et studieprojekt på Washington State University og var
tænkt som et simpelt billedbehandlingsprogram til erstatning
for Microsoft Paint, som følger med Microsoft Windows
operativsystemet.
Efterfølgende er der kommet nye og forbedrede udgaver af Paint.NET.
Den version der er udgangspunktet for denne guide er Paint.NET version
3.22. Selvom Paint.NET kun kan afvikles i Microsoft Windows-miljø, så
bliver det alligevel betragtet som et open source-program. Det betyder,
at det frit kan downloades og installeres på din computer, hvilket du
gør fra dette link:
getpaint.net
Gennemgang af funktioner
Efter opstart af Paint.NET
vises
hovedvinduet, der omfatter arbejdsområdet samt værktøjskassen,
farvepalletten, historik-vindue og lag-vinduet. Øverst i hovedvinduet
er titellinien, herfter kommer menulinien der giver adgang til alle
programmets funktioner. Under menulinien er en værktøjslinie
med
adgang til de mest brugte funktioner. Der vises yderligere en
værktøjslinie, fra hvilken det er muligt at manipulere og præcisere det
udvalgte værktøjs funktionalitet.
| I
værktøjskassen er det muligt at vælge mellem mange forskellige
funktioner. Der er adgang til markeringsværktøjer, pegeredskaber,
malefunktioner, indsæt tekst-funktion, geometriske figurer og andre
redskaber.
Når et redskab vælges, er det muligt at præcisere redskabets anvendelse via værktøjslinien, som vises lige over arbejdsområdet. |
I
farvepaletten vælges, hvilken farve der skal anvendes. Der kan veksles
mellem forgrunds- og baggrundsfarve.
Klik på More >> og få endnu flere valmuligheder. | |
| I
historik-vinduet husker Pain.NET, hvilke funktioner brugeren har valgt
at udføre. Det har betydning, hvis brugeren har fortrudt nogle
valg og ønsker at gå tilbage til en tidligere tilstand i
billedbehandlingen. |
Lag-vinduet
har til opgave at understøtte administration af og give oversigt
over billedets opdeling i flere lag. | |
Ret
op og beskær billede
Når
billedet er indlæst fra menupunktet
File,
skal der tages stilling til, om billedet skal
gemmes. Rystede, uskarpe og uinteressante billeder må gerne slettes,
det sparer plads og giver mere overblik over samlingen af
billeder. Hvis billedet skal gemmes, skal det
sandsynligvis
rettes op for at blive lige og beskæres, så kun det væsentlige er med i
billedet. Til sidst
gemmes billedet med et sigende navn fra menupunktet
File ->
Save.
Hvis
dit billede skal være lige, så find linierne i billedet og ret billedet
ind efter dem. Den vandrette horisont eller lodrette linier i lygtepæle
og bygninger er gode til at rette billedet op. Vælg
Layers ->
Rotate/Zoom... og
skriv antal grader billedet skal drejes i indlæsningsfeltet
Angle: eller drej
cirklen
Roll/Rotate
ved at holde venstre museknap nede, for at gøre billedet lige.
Dernæst
skal de fleste billeder beskæres, så al det uvæsentlige bliver fjernet.
Se disse tre billeder af Liva på tre år, der finder påskeæg. I langt de
fleste billeder findes der mere end et billede, find dem og klip dem ud
med klipfunktionen
Rectangle
select, som er øverst til venstre i værktøjskassen.
Når
området i billedet er markeret med Rectangle
select udføres klipfunktionen fra menupunktet Image -> Crop to selection.
Det er også muligt at bruge værktøjerne Lasso select, Ellipse select og Magic Wand til
at beskære et billede.
Kontrast,
farvebalance og
belysning
Et
billede er opbygget af pixels, hver pixel er et punkt som
repræsenterer en farve. Farverne sammensættes af
grundfarverne rød, grøn og blå. Tre
bytes anvendes til at repræsentere den enkelte farve. En
bytes repræsenterer 256 forskellige værdier. Den
første bytes repræsenterer farven rød,
den næste byte farven grøn og den sidste byte
repræsenterer farven blå. Intervallet for hver byte
går fra og med 0 til og med 255 (00 til ff i
16-talssystemet).
En udsnitforstørrelse af Livas
fingre viser, at billedet er opbygget af punkter også kaldet pixels.
Med farveopsnapperen: er det muligt at markere en pixel,
herefter vises i farvepaletten den pågældende pixels farve. Klik på More
i farvepaletten og få oplysning om farvens numeriske værdi. Med
værktøjerne farvespand, malerpensel og blyant er det muligt at
farvelægge en enkelt pixels eller hele områder af billedet.
Det er muligt at manipulere på
billedets farvetone, farvemætning og farveværdi fra menupunktet Adjustment.
Undermenupunktet Auto-level
er en funktion, der analyserer billedet og forsøger at optimere
farvesammensætning, kontrast og belysning. Se de to billeder nedenfor
af fjernsynstårnet i Berlin. Det første er det oprindelige billede, det
næste er optimeret med Auto-level.
Fra
Adjustment er det også muligt at ændre billedet til et sort/hvid-billede
fra funktionen
Black and
white. Fra
Brightness/contrast...
reguleres billedets belysning og omfang af mellemtoner (kontrast).
Curves...
er en funktion, hvor x-værdien er hver enkelt
pixels belysningsværdi eller farveværdi. Billedet
opbygges af de y-værdier funktionen returnerer og som er angivet
af kurven i koordinatsystemet. Første skærmbillede vil ikke
ændre
på billedet,
da x = y. I det næste skærmbillede er kurven
for belysningen (
Luminosity)
manipuleret, resultatet fremgår af det tredie billede:
Farvetone,
farvemætning og farveværdi manipuleres fra undermenuen
Hue/Saturation.
Invert colors
svarer til at ændre billedet fra et positiv til et negativ.
Levels er en
funktion til optimering af farvetone, farvemætning og farveværdi og kan
sammenlignes lidt med funktionen
Curves....
Sepia er en
funktion der får billedet til at ligne et gammelt gul-brunligt billede.
Effekter
Fra menupunktet
Effects
er der adgang til en lang række forskellige effekter til manipulation
med dit billede. Prøv dem, det vil være for omfattende at gennemgå dem alle
her, men prøv dem og dan dig et indtryk af, hvad de kan. En enkelt effekt skal gennemgås her.
De
fleste billedbehandlingsprogramer kan fjerne røde øjne (og det
kan de fleste kameraer iøvrigt også). I Paint.NET er rød-øje-funktionen
tilgængelig fra
Effects
->
Photo
->
Red Eye
Removal... Først skal et øje udvælges med
selektionsværktøjet, fx.
Rectangle
Select fra
værktøjskassen, det gør det lettere
for Paint.NET at finde det røde øje. Dernæst er det muligt at bestemme
tolerance og farvemætningsprocent, som bestemmer i hvilket omfang, det
røde i øjet skal fjernes. Prøv dig frem og få et indtryk af
hvordan værktøjet kan bruges.
I billedet nedenfor
har Emilies venstre øje været gennem rød-øje-funktionen.
Størrelse og opløsning Fra
Image ->
Resize
er det muligt at ændre på billedstørrelsen og opløsning. Størrelsen på
billedet af min hjemmelavede frugtpresse er ændret fra de oprindelige 250 pixels i bredden til 400 pixels.
Ændringerne fremgår af det screen shot der vises nedenfor:
Billedet af frugtpressen med den ny størrelse vises nedenfor. Bemærk at feltet
Maintain aspect ratio
er vinket af, hvilket betyder at det relative forhold mellem bredde og
højde fastholdes, uanset hvormeget eller hvorlidt der ændres på enten
bredde eller højde. Bemærk også hvordan billedet bliver mere kornet og
groft når størrelsen forøges.
Nedenfor er opløsningen af billedet ændret. I billedet til venstre er
Resolution: sat til 75 pixels/inch og i billedet til højre er
Resolution:
sat til 450 pixels/inch. Umiddelbart er der ingen forskel at se, men
bliver de to billeder trykt på papir, så er forskellen tydelig, som det
fremgår af det nederste skærmbillede.
I
billedet til venstre udskriver printeren 75 pixels pr. tomme og da det
er 400 pixels i bredden, så kommer det til at fylde 4,333 tommer i
bredden og tilsvarende 9 tommer i højden (675 pixels delt med 75). I
det lille billede til højre er opløsningen 450 pixels pr. tomme og da
der stadig er 400 pixels at gøre godt med, bliver billedet lidt
under en tomme i bredden og 1,5 tomme i højden.
Hvorfor skal
det nu lige være så besværligt? Et system til at tilpasse størrelser på
billeder til skærm og et andet system til at tilpasse billedestørelse
når det skal udskrives på papir. Jeg har ikke kunnet finde nogen
fornuftig forklaring udover at i gamle dage brugte trykkerierne pixels
pr. inch (eller dots pr. inch), som det er beskrevet i eksemplet
ovenfor medens introduktionen af digitalkamera og lignende
introducerede billedstørelsesmetoden, som bliver først ovenfor.
Lag Med
lag er det muligt at opbygge et billede sammensat af mere
illustraionsmateriale og tekst. Mulighederne i lag kan illustreres med
følgende eksempel: hvis der skal
laves noget billedmateriale i en forening, der eksempelvis skal bruges
til indkaldelse af de årlige medlemsarrangementer, så er det muligt at
opbygge et billede af følgende lag:
1. et baggrundsbillede.
2. foreningens logo og adresse.
3. relevant billede ift. til det aktuelle arrangement.
4. noget tekst om det aktuelle arrangement.
Når
foreningen arrangerer den årlige
julekomsammen, indlæses skabelonen bestående af de fire
lag, lag 4 med oplysninger om det aktuelle arrangement samt lag 3
med en relevant juleillustration
skal ændres, men de to øvrige anvendes uændret. Efter
jule-arrangementet flytter foreningen eksempelvis
adresse og nu er det kun lag 2 med adresseoplysninger som skal ændres.
Når foreningen skal afholde den årlige Skt. Hansfest, så er det atter
kun
lag 3 og lag 4 der skal ændres.
Med dette eksempel på lag er det op til fantasien selv at finde på andre sammenhænge i hvilken værktøjet
Lag
kan anvendes. Nedenfor er der tre lag i billedet med Freja og Karen.
Baggrunden er vidst nok et gammelt træ, der giver baggrunden lidt
struktur. I andet lag er selve billedet med Freja og Karen, farve, lys
og kontrast er optimeret. Øverst er et tekstlag med de to pigers navne.
Nedenfor er
det oprindelige billede med Freja og Karen. Bemærk hvordan farver og
kontrast er strammet op. Også Karens øjne er fremhævet, den hvide prik
i hendes øjne er ændret fra grå-hvid til ægte hvid, uden at det virker
overdrevent.
-kae/08
Oprettet marts 2008;
opdateret marts 2008