Thunderbird – mail og newsreader

Email har sin oprindelse helt tilbage fra Internettets start og er et simpelt men effektivt redskab til kommunikation mellem mennesker. E-mailsystemer kan opdeles i to dele - brugergrænseflade og beskedformidling. Internetudbyderne udfører selve beskedformidlingen, mens brugergrænsefladen realiseres på brugerens computer via et mailprogram. Thunderbird er et særdeles avanceret mailprogram, der kan mere end bare hente og sende email. Thunderbird kan også bruges som newsreader på USENET samt anvendes som reader af RSS-feeds og weblogs. I det følgende gennemgås Thunderbird version: 1.5.0.2.

Download Thunderbird fra dette link: http://www.mozilla.com/thunderbird/. Klik på filen og følg installationsguiden. Det er nemt at installere Thunderbird, accepter licensbetingelserne, vælg standard opsætning, accepter programmets placering og klik på udfør, så skulle Thunderbird være installeret på din computer.


Thunderbird generelt

Startside
Figur 1 : Thunderbird er et avanceret mailprogram.

Efter opstart af Thunderbird vises et skærmbillede opdelt i tre felter. Til venstre en oversigt over Nyheder & blogs, Lokale mapper og USENET. Til højre er to felter, det øverste viser typisk en oversigt over indholdet i en mappe, det nederste felt viser som regel indholdet i en enkelt fil i en mappe.

Øverst i skærmbilledet er titellinien, den viser hvilken mappe du står i efterfulgt af Thunderbird. Nedenunder er menulinien, der indeholder følgende menupunkter:

Filer, det er muligt at oprette en ny meddelelse, en ny mappe eller en ny konto. Du kan åbne en gemt meddelelse. Hente nye meddelser eller abonnere på nyhedsgrupper. Det er også muligt at lave printopsætning og til sidst er det muligt at lukke Thunderbird her fra.

Rediger, her er fortryd- og gendan-funktion samt søge-funktion. Her er også klippe, kopiere og sætte ind-funktioner. Fra Egenskaber... er det muligt at tilrette kontooplysninger og oprette nye konti.

Vis, giver mulighed for at slette eller tilføje værktøjslinier samt ændre præsentation/lay-out af Thunderbird. Det er muligt at administrere sortering af meddelser, præsentation af meddelser og tråde. Desuden kan textstørrelsen manipuleres.

Gå til, springer frem eller tilbage i meddelser samt springer til startsiden.

Meddelelse, opretter Ny meddelelse, svarer på eller vidersender en meddelelse. Flytter, kopierer eller markerer en meddelelse. Desuden er det muligt at oprette et filter for en bestemt type meddelser.

Funktioner, herfra administreres Adressebog, Udvidelsesmuligheder til Thunderbird samt vises en oversigt over oprettede Meddelsesfiltre. Her er Thunderbirds spamhåndteringsværktøj. Desuden er det muligt at tilpasse Indstillinger og Kontooplysninger.

Hjælp, er hjælp-funktion og opdateringsfunktion.


Thunderbird mail

For at anvende Thunderbird til mailprogram skal der laves lidt opsætning:


For at lave og sende en besked:


For at gemme adresser i adressebogen:


Dirigere mails over i mapper specielt oprettet til formålet er også muligt i Thunderbird:

Meddelsesfilter

Figur 2 : Med et filter kan indkomne beskeder dirigeres over i særlige mapper oprettet til formålet

USENET/Nyhedsgrupper

USENET kaldes også nyhedsgrupper og kan sammenlignes med email. Men hvor email er en-til-en-kommunikation, så er nyhedsgrupper en-til-mange-kommunikation. Hvor en email oftest er en besked til en enkelt person, så er beskeden i nyhedsgrupper en besked til mange modtagere. Hver nyhedsgruppe er tematiseret således, at beskedernes indhold er afgrænset til nyhedsgruppens emne. Med andre ord en nyhedsgruppe kan også kaldes en debatgruppe, hvor alle kan sende indlæg indenfor det område, det er vedtaget at diskutere i nyhedsgruppen. Indenfor disse rammer er det muligt at stille spørgsmål, udvexle meninger, svare på spørgsmål og kommentere andres indlæg.


For at oprette en nyhedsgruppekonto:


I venstre side af skærmen vises nyhedsgruppekontoen. I illustrationen ovenfor kalder jeg min konto for USENET. Først skal der hentes en oversigt over nyhedsgrupper hjem inden der hentes beskedoverskrifter og beskedindhold:

Vis emner som indeholder: dk.

Cirka 200 danske nyhedsgrupper bliver vist og i indlæsningsfeltet kan antallet af grupper indskrænkes yderligere, ved fx. at skrive: dk.fritid

USENET - nyhedsgrupper
Figur 3 :  I nyhedsgrupperne kan alt diskuteres.

Vil du vide mere om USENET, så kig på dette link: www.usenet.dk


Weblog og RSS-feed

En weblog er en Internettjeneste, som typisk opdateres med korte texter og den sidste besked vises øverst. Ofte er det muligt for alle at kommentere beskederne. Alle kan oprette en weblog, privatpersoner, politiske foreninger, interesseorganisationer, nyhedsmedier og mange andre opretter weblogs. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske.

Nogle weblogs gør det muligt at få tilsendt opdateringer jævnligt, så er du fri for selv at logge ind på de pågældende sites og finde eventuelle ændringer.

RSS-feed er information som opdateres dynamisk. Tilføj et feed til Thunderbird og du kan nemt følge med i opdateringerne af dine favorit-sites, uden at skulle surfe rundt på hjemmesider, nyhederne kommer til dig.

Du tilføjer et feed fra Danmarks Radio på følgende måde:RSS-ikon

RSS-feed


Med denne korte introduktion har du forhåbentlig fået lyst til at bruge Thunderbird, skulle der opstå problemer eller spørgsmål, kan disse links måske hjælpe dig:

http://forum.mozilladanmark.dk/ Mozilla danmark
http://www.mozilladanmark.dk/wiki/Forside tips og tricks
http://www.kimludvigsen.dk/programmer-internet-thunderbird-trin-udseende.html Ludvis hjørne
http://www.nordicos.org/programs/all/thunderbird/?lang=da


-ke/06

Oprettet maj 2006; opdateret juli 2006.