Nyt fra haven
På dette site ligger jeg nyheder om, hvad jeg
laver i min have lige for tiden. Min grund er på 9700 kvm.. Her er et
drivhus på 30 kvm, en æblelund på 23 æbletræer jeg podede i tidsrummet
1998 til 2002. I 2005 startede jeg på en lille vingård med 33 vinstokke
og i år er den udvidet med yderligere 47 vinstokke.
Jeg laver en del planteformering, som jeg beskriver nedenfor.
27. maj 2007: Kort over grundenJeg har lavet en tegning, der i grove træk viser, hvordan vi har indrettet vores grund:
20. maj 2007: Drivhuset Maj
måned er en herlig måned i haven, det blomstrer og gror. Solens varme
og lys sætter skub i planter og vækst. Jeg har lige taget et par
billeder fra drivhuset, en fersken, en vindrueklase og en lille agurk.
22. april 2007: HumlehavenHumlehaven består indtil videre af seks humleplanter, to af hver af følgende:
Humlemagasinet Harndrup, Gummerup og Carlsberg-klon fra Sverige
22. april 2007: VingårdVinmarken er i år udvidet med 25 styk Rondo og 22 styk Zalas Perle
21. april 2007: Pil, spirea m.m.Nederst
i haven er der et område på ca. 1500 kvm eng. I vinterhalvåret står den
under 3 cm. vand. I år har jeg sat pilekviste i jorden. Desuden har jeg
beskåret nogle spirea og uægte jasmin, kvistene er skåret op i 40 cm.
længde og sat i jorden. Der er også sat forsythia for et år siden.
20. april 2007: Vinstok RondoEt skud på en vinstok er langt fremme, her et billede fra det "gamle" stykke, som blev plantet i 2005:
19. april 2007: Formering af ThujaI
år har jeg lavet en flamingokasse med 75 tujastiklinger. I
supermarkedet købte jeg en tuja til tyve kroner, den blev til de første
tolv stiklinger.
18. april 2007: Thuja-stiklinge-formeringResten
af Thuja-stiklingerne høstede jeg fra nogle planter i haven og snart
var flamingokassen fyldt.
I baggrunden er tre kasser med bøg. Frømaterialet bog blev
indsamlet i oktober 2006 og umiddelbart efter indsamling sået i
de viste kasser med tre cm. muld henover og stillet ude i det fri. Det er iøvrigt rødbøg, jeg
forventer at en fjerdedel af dem bliver røde i løbet af en
måned.
17. april 2007: ÆblepodningHer
har jeg lavet et bed med plads til 100 grundstammer til æbletræer.
Grundstammen er en dværggrundstamme også kaldet M9. Yderst til højre
har jeg stiklingeformeret 30 hyldebærbuske, vi skal bruge i et hegn. Podekvistene
er Transp. Blanche, Aroma, Stark Earliest, Elstar, Holsteiner Cox,
Jonagored, Cox orange og Discovery.
15. april 2007: DrivhusplanterI
mit drivhus plejer jeg at have 15 tomatplanter, 10 agurkeplanter og 8
chilli - så er der også lidt til familie og venner. Her står de i
vindueskarmen, udvikler sig og venter på, at det skal blive
tilstrækkeligt varmt til, at de kan komme i drivhuset
Faktisk
har jeg allerede udplantet tomatplanterne, dem der er i vindueskarmen
er reserven, som skal bruges, hvis der skulle komme for megen
nattefrost i drivhuset. Der er også et billede af hvordan
tomatplanterne i drivhuset har det.
12. april 2007: VinstokkeDrivbænken
er 1x4 meter. I år der indtil videre sået gran (Nobilis og Normann) og
sat vinstokke (Schuyler, Himrod, Rondo og Zalas Perle). Tidligere år
har jeg formeret Hyld, Thuja, uægte Jasmin, Lavendel, Buksbom,
Spisekastanje, Kristtjørn, vin, rødbøg m.fl. i drivbænken.
Top Email til Webmaster Mainmenu