Planteformering – fra radiser til frugttræer

Posted on by

Planteformering er meget mere end en stribe radiser, ærter og gulerødder i køkkenhaven i forsommeren. Planteformering er også spændende buske, flotte blomster, nye træer samt frugt og grønt i alle mulige forekomster. Idéer til hvad og hvordan planteformering udføres, det kan du se på denne side. Podning, stiklingeformering og frøformering er nogle af de emner der gennemgås.

Uanset om din have består af to altankasser og en vindueskarm på 5. sal eller det er en 3000 kvm. stor parklignede have, så er planteformering både spændende og udfordrende. Det rette værktøj, plantemedie samt sundt og sygdomsfrit planteformeringsmateriale er forudsætningen for at kunne lykkes med planteformering.

Værktøj

Udover almindelige haveredskaber, så er især en vandkande, planteske, roddannende hormonmiddel en skarp kniv og en god beskærersax uundværlig. Sax og kniv skal være både skarpe og rene, et krav der især er vigtigt, når de skal bruges til podning. Til podning skal der også bruges podevox og bast. En logbog, hvor du registrerer hvilke planter du har formeret, hvornår og under hvilke betingelser de har udviklet sig. Desuden skal der bruges mærkesedler og vejrbestandigt skrivemedie. Potter i forskellige størrelser, fx. tørvepotter der har den extra egenskab, at når planten skal udplantes, så planter du hele potten ud og udsætter ikke planten for et udplantningschok. Det er også muligt at skylle brugte mælkekartoner og skære dem op til bakker. Desuden er et termometer, der kan måle jordtemperatur et vigtigt redskab.

Plantemedie

Plantemediet som de nye planter skal drives frem i er også vigtigt.De nye planterødder der udvikles skal have luft, en leret og tung jord skal blandes med sand og spagnum. I planteskoler kan man købe særlig så- og priklejord, der egner sig til frøformering i potter. Den slags jord indeholder ikke særlig meget næring og er luftig, som gør det egnet til at så i. Frømateriale har sin egen ”startføde” og med nærringsrig jord risikerer man bare at svide de nyspirede planter. Hvis formeringsstedet er en sydvendt vindueskarm, så undgå at de nye spirer får for meget varme.

Hvis du har plads, så kan det være hensigtsmæssigt at lave et særlig formeringsbed. Lav en ramme i træ 100 x 400 x 40 cm., de øverste 10 cm. er en ramme der skal kunne tages af. Placér rammen i køkkenhaven, gerne hvor der er lidt læ mod nord. Grav den existerende jord løs i et spadestiks dybde. Læg evt. et lag på ca. 5 cm. grus i bunden som dræn, ovenpå lægges 10 cm. muldjord.

altan_agurk

Figur 1 : Også på en altan kan det lade sig gøre at dyrke planter, her er det agurkeplanter på anden sal i Århus.

Ovenpå lægges en blandning på 10 cm. sand og spagnum (den neutrale uden næring tilsat). Et lag plastik spændes fast på den øverste ramme.
Hvis du ikke har plads til et formeringsbed, så er det muligt at formere i potter og altankasser. Husk bare at det øverste lag jord, hvor planten skal starte spiringsprocessen, ikke må være for kraftig og næringsrig jord, som kan svide de nye planter.

 

Sundt og sygdomsfrit planteformeringsmateriale

Planteformeringsmaterialet er den sidste betingelse, der skal opfyldes og kan grupperes efter formeringsmetoden, derforekommer enten ifa. frøformering eller som vegetativ formering (stiklinge, podning og rodformering). Det gælder om formeringsmateriale at det skal behandles omhyggeligt, da de ny planter i starten af deres vækst er særlig sarte og nemt mislykkes. Frø skal opbevares tørt, stiklinger skal skæres umiddelbar inden de sættes i jorden og poedkviste skal opbevares køligt og fugtigt indtil de skal bruges.

Frøformering

Efter en lang vinter og forår, hvor vi har måttet nøjes med sidste års gamle frugt og grønt eller importerede varer, der er transporteret fra fjerne lande, så er det himmelsk fryd og ren nydelse at sætte tænderne i nye friske jordbær, ærter, salat, gullerøder etc. Og så er det slet ikke spor svært at drive frem.
For at frøformering lykkes skal følgende tre betingelser være opfyldt :
  • Fugtighed (i særdeleshed ærter og gulerødder).
  • Luft, ilt til planten også til rødderne.
  • Varme, mindst 2 grader højere jordvarme end den ideelle væksttemperatur
Frøformering er kønnet formering, hvilket medfører at der ikke er nogen garanti for, at den ny plante vil komme til at ligne moderplanten. Mange fascineres af frugt, grønt og blomster og tror, at de exempelvis kan fremdrive et æble af sorten Cox Orange ved at så et frø fra et sådant æble. Langt de fleste frugttræer der bliver frøformeret vil give små, hårde og uspiselige æbler og frøformeres derfor vegetativt ved podning.

Såning på friland

I april er det tid til at så mange forskellige grønsager i køkkenhaven. Løsn jorden i et spadestiks dybde, der hvor du vil så. Riv jorden så den bliver løs og luftig. Planterødder skal have luft, hvis jorden er for leret og tung, så kan det være nødvendigt at tilføre grus, sand og spagnum. Hvor meget varme frøene skal have, inden de begynder at spire afviger fra kultur til kultur. Nogle frø begynder at spire ved få graders varme, mens andre først spirer ved 28 grader.
I en altankasse på femte sal kan der udmærket fremdrives en række ærter, radiser eller persille. De øverste 2 cm. af altankassen skal være let og luftig jord, som frøene kan ånde i. I bunden af kassen er en mere næringsrig jord, planterne skal leve af, når de er kommet gennem spirestadiet.
Herefter sås frøene enten i riller eller de bredsås. Jeg foretrækker at så i riller, men der er intet i vejen for at exempelvis radiser og salat bredsås, prøv dig frem og gør dit eget valg. Frøene dækkes med et lag jord, der er omtrent 5 gange så tykt som frøet. Området vandes når det er sået. Nogle anbefaler at vande inden såning, for at undgå at vandingen bortskyller de små frø og for at undgå at jorden klistrer sig til frøet og kvæler det. Hvis du sår i riller, kan du vande rillerne inden såning, uden at det besværliggøre det efterfølgende arbejde med såning. Til sidst markerer du området, du har sået og angiver hvor og hvilke kulturer du har sået. Notér også i logbogen hvad, hvornår og hvor du har sået samt eventuelle særlige betingelser der har været til stede.
frsprrng_2

Figur 2 : I spirekassen over brændeovnen  er der konstant en temperatur på 30  grader i jorden.

Drivhuskulturer

Tomat, agurk, peber og lignende drivhusplanter kan købes som udplantningsplanter, men hvorfor ikke drive dem frem ved frøformering. Drivhusplanterne skal have varme, gerne 25 – 30 graders varme, før end spiringen begynder og det på et tidspunkt, hvor der er koldt udenfor. Hvis du ikke har et opvarmet drivhus, så er en sydvendt vindueskarm et velegnet sted til at forkultivere disse planter.

Frøene sås i potter med så- og priklejord og med de fleste kulturer er det nødvendigt at give frøene undervarme for at få gang i forspiringen. Stil potterne med frø på en radiator eller anden varmekilde, på billedet bliver en brændeovn brugt som kilde til undervarme. (figur 2). .

Brug et thermometer for at styre temperaturen i jorden og hold den omkring de 30 grader. Så snart spirene er blevet 2 cm. i højden, skal de have lys for at undgå at blive lange og ranglede. De er nu i vækst, behøver ikke undervarmen og kan stå i den sydvendte vindueskarm, hvor der om natten skal være ca. 15 grader og om dagen ca. 21 grader.

Figur 3 : Drivtelt i drivhus og en lille petroleumsvarmer fremskynder sæsonen.

Figur 3 : Drivtelt i drivhus og en lille petroleumsvarmer fremskynder sæsonen.

Fra januar til april kan det være nødvendigt med tilskudslys. Tomater kan ikke nøjes, med den mængde lys solen leverer i februar og marts.  De skal have mindst 12 timers lys pr. døgn og det kan være nødvendigt at købe en gropære hos den lokale el-forretning (koster ca. kr. 30,-). Planterne plantes ud i kold drivhus tidligst når det er frostfrit.

Tomater er lidt mere sejlivede end de andre drivhusplanter og kan plantes ud i kold drivhus allerede primo april, mens de fleste andre må vente til midten af maj. Hvis du bruger drivhustelt og en lille petroleumsbrænder som tilskudsvarme (se figur 3), hvis der er optræk til nattefrost, så kan udplantningsdatoen fremrykkes med 3 uger. Temperaturen om sommeren skal ligge på ca. 20 til 25 grader om dagen og 5 grader mindre om natten.

Du kan også have drivhusplanter på en altan, men den skal være sydvendt, planterne skal have meget sollys. Der findes plantesække i handelen, som er beregnet til tomater, agurker, peberplanter etc., som kan bruges på en altan.

Frøindsamling

Det er muligt at købe frømateriale til mange forskellige planter, men det udelukker ikke muligheden for selv at indsamle frømateriale. Udvælgelse af frø kan ske ud fra nemhedskriterie samt individuelle ønsker. Bog, agern, valnød og spisekastanje er nemme at få til at spire og er for de to førstes vedkommende også nemme at finde. Frøene fra mange blomster kan også bruges til formering. Men det skal pointeres endnu en gang, at forædlede planter bør formeres vegetativt, hvis man vil sikre moderplantens egenskaber i den ny plante. Indsamling foregår typisk fra august til oktober fra sunde moderplanter. Efter frøindsamling skal næsten alle frø tørres. Når de er tørre renses de gennem en sigte. Frøene opbevares fx. i en papirspose, IKKE lufttæt plastik. På posen skrives hvilken sort der opbevares, hvornår den er indsamlet etc. Posen med frø opbevares tørt, køligt og ventileret.

Vegetativ formering

Vegetativ formering adskiller sig fra frøformering ved at være ukønnet formering, hvor en del af moderplanten bliver brugt til formeringen. Dermed sikres dels en noget hurtigere formering og dels en ny plante der ikke afviger fra moderplanten. Vegetativ formering kan opdeles i stiklingeformering (urteagtige, halvmodne og træagtige stiklinger), rodformering (aflæggere, udløbere og deling) og podning (kopulation, barkpodning og okulation).
Plantedele indsamles i egen have, men også venner og bekendte er ofte gavmilde med at uddele kviste, blade og andre plantedele til planteformering. Er du typen der har en sax og en stor lomme med i byens park, så husk ikke at være gridsk. Tag plantemateriale fra de store planter så det ikke ses, at du lige har snuppet en enkelt kvist til dit planteformeringsbed.

Stiklinger generelt

Hvis det er muligt, er det en fordel at skære moderplanten hårdt tilbage om vinteren. I den efterfølgende sæson vil der komme gode og velegnede skud, der nemt danner rødder. Indret et særligt bed til planteformering, hvor der er læ og lys, indret gerne en drivbænk som omtalt ovenfor. De øverste 5 – 10 cm. jord i drivbænken skal være let og luftig jord, fx. en blanding af spagnum og sand, nedenunder et lag på ca. 10 cm. med mere næringsrig muld. Rodnettet vil med tiden søge mod den mere næringsrige jord, og efterhånden vil planterne have udviklet sig, så de kan optage og omsætte næringen fra muldjorden.

Urteagtige stiklinger

Urteagtige stiklinger skæres af de nyeste skud i perioden april til juni. Stiklingerne skæres 5 til 10 cm. lange, skudspidsen skæres ikke bort. Undgå tykke og grove skud, samt grene der er i blomst. Stiklingerne er sarte og kan godt lide at stå beskyttet. Sæt dem i en potte overdækket med en plastikpose eller i en drivbænk, men pas på temperaturen der ikke må overstige 25 grader. Forsøg at holde en høj luftfugtighed, bliver det for varmt så lav skygge af papir. Det er vigtigere at holde på luftfugtigheden fremfor lyset, da det er nu rodnettet skal udvikles. Er rodnettet dannet så skal bladene nok komme. Er det muligt, så vil planterne gerne have undervarme.

Halvmodne stiklinger

Halvmodne stiklinger skæres når forsommerens kraftige vækst er aftaget i tidsrummet juni til august. Halvmodne stiklinger kræver næsten samme betingelser som urteagtige stiklinger, dog behøver drivbænken ikke at være overdækket. Spirea, gyvel, syren, uægte jasmin, forsythia, stikkelsbær, frugtbuske og de fleste stedsegrønne planter egner sig til at blive formeret som halvmodne stiklinger.
Forsythia kan formeres som halvmodne stiklinger på følgende vis :
  • Grav drivbænken igennem om vinteren, tilbered den som vist ovenfor. Du kan også tilberede potter med let og luftig jord.
  • Nederste halvdel af sidegrene og blade fjernes fra hovedgrenen.
  • Lav evt. et 2 cm. snit i barken nederst på grenen, gælder især grene der vanskeligt slår rod.
  • Dyb eventuel nederste snitflade i roddannende hormonpulver.
  • Stik stiklingerne i jorden, så halvdelen er i jorden.
  • Lav navneskilte og registrer forløb i logbog.
  • Vand bedet/potten og dæk af med glas/plastik.
  • Hold øje med temperaturen der ikke må overstige 25 grader.
  • Vand jævnligt.
  • Behold overdækningen vinteren over, i løbet af forår og sommer afhærdes planterne.
  • Efterfølgende efterår kan de omplantes – forsigtigt!

 

Figur 4: kviste fra vindrueplanter der har stået i vand i 1 til 2 måneder hvorefter de er klar til at blive sat i jorden.

Figur 4: kviste fra vindrueplanter der har stået i vand i 1 til 2 måneder hvorefter de er klar til at blive sat i jorden.

 

Træagtige stiklinger

Træagtige stiklinger er nemme at formere og skæres i hvileperioden fra oktober til marts. Længden på træagtige stiklinger er 10 til 40 cm.. Hvis det er muligt, så klip grenene i februar, hvorefter de sættes ud i drivbænken umiddelbart. På mange træagtige stiklinger er det den nederste del af grenen, som er nyudviklet, der har den bedste evne til at danne rødder. For nogle planter har det dog næsten ingen betydning fx. pil og ribs.  Ca. 4/5 af stiklingen stikkes i jorden, hvilket reducerer omfanget af vædsketab. Des mere af planten der er over jorden, des mere fordamper den og risikerer at tørre ind. Spirea, ribs, pil og vin egner sig til træagtig stiklinger.

Formering af vin

Vindrue er en af de nemme kulturer, der kan formeres det meste af året. Men ifbm. vinterbeskærringen senest i marts er det muligt at formere vin på samme måde som andre træagtige stiklinger :
  • De nye skud fra sidste sommer beskæres og skæres op i ca. 20 – 40 cm. lange stiklinger.
  • Hver stikling skæres lige over knoppen med et skråsnit.
  • Skær eventuelle knopper væk undtagen den øverste.
  • Stik stiklingerne i jorden fx. i en drivbænk, så den øverste knop rager 2 – 4 cm. op over jorden.
  • Giv stiklingerne vand så de ikke tørrer ud.
  • Beskær vinplanten i løbet af sommeren.
  • Næste forår kan de plantes ud.

 

Figur 5 : Jordbær er nemme at formere.

Figur 5 : Jordbær er nemme at formere.

Rodformering

Deling, udløbere, aflæggere, knolde og løg er nogle af de formeringsmetoder der anvendes ved rodformering. Planteformering ved deling bruges på planter, der breder sig med tue- eller måtteagtigt rodnet, fx. pæon, berberis, bambus og spirea, også mange stauder er egnet til roddeling. Tidspunktet for deling er foråret for planter der blomstrer om efteråret og efteråret for planter der blomstrer om foråret. Deling udføres med en skarp spade. Hvis der er meget rodnet, så tag den del af rodnettet der sidder yderst og som er yngst.
Udløbere er rødder der gror ud fra moderplanten, for enden af roden voxer frem en ny plante. Brombær og jordbær er gode exempler på denne form for formering. Efter at de sidste jordbær er spist midt på sommeren, så er det tid til at gøre et bed klar til de nye jordbær. I starten af august har udløberne fra de gamle planter udviklet sig så godt, at de kan tages forsigtigt op og plantes ud i det nye bed. Når de sættes i jorden er det kun rodnettet der skal i jorden, den grønne knop midt i planten skal være over jorden.

Rodskud er røder, hvorpå der kommer nye skud, som bliver til nye planter. Hindbær formeres på denne måde, de nye rodskud der kommer frem tages op og plantes ud i det ny hindbærbed.

Kartofler er et eksempel på rodknolde formering. Kartofler af middelstørrelse lægges til forspiring i starten af marts et lyst og lunt sted (18 til 20 grader), i slutningen af april når faren for nattefrost er drevet over, sættes kartoflerne ud i et bed. Med ca. 30 cm mellem planterne og 40 cm. mellem rækkerne sættes de ca. et spadestik ned i jorden. Du kan godt få udmærkede læggekartofler ud af en pose billige spisekartofler, men vil du have en speciel sort, der også er sygdomsfri, så køb særlige læggekartofler i februar til april.

Podning

Anvendes typisk på frugttræer og roser, men buske og træer med særlige egenskaber kan også podes, fx. en hænge-blobøg eller en særlig smuk syren. Podning udføres ved kopulation, barkpodning eller okulation. Podning er et operativt indgreb, der forudsætter stor omhyggelighed med renlighed, optimalt værktøj og behandling af plantedele. Podning går ud på at skære en del af moderplanten (podekvist eller øje) og indoperere den i grundstammen. Herved bliver podekvisten til den ny plante af den ønskede sort, og grundstammen udvikler en basis, der er hensigtsmæssig for podekvisten.

Kopulation

Kopulation er den mest anvendte metode ved formering af frugttræer. I februar indsamles sunde og sygdomsfri podekviste af første års skud fra moderplanten. Kvistene kan være op til 60 cm lange, de bundtes, mærkes op med sortsnavn og pakkes ind i avispapir. Herefter vædes de grundigt igennem med koldt vand og lægges i en plasticpose. Plastikposen lægges herefter i køleskabet. Mange gartnere og havefolk anbefaler at podekvistene lægges køligt og fugtigt i sand, men i køleskabet opbevares podekvistene under kontrolerede og gode betingelser, der ligger de både mørkt og køligt. Grundstammen plantes ud, senest efteråret før de skal podes. Omkring 1. april begynder rodnettet at opsamle næring og sende saft op i grundstammen. Slutningen af marts og starten af april er det ideelle tidspunkt at pode på. Men undgå at pode i solskinsvejr.
skrsnt podning02
pdnng pdnng_3

Figur 6, 7, 8 og 9: Podekvist og grundstamme skæres omhyggeligt til så snitfladerne passer nøjagtigt sammen. Til sidst smøres podningen ind i podevox og en mærkeseddel tilføjes.

Klargør værktøjet der består af en REN skarp kniv, bast, podevox, mærkesedler og vejrbestandigt skrivemedie. Tag podekvistene ud af køleskabet, men pak dem først ud efterhånden som du skal bruge dem. Snit et langt rent skråsnit nederst (ca. fem gange så langt som kvisten er tyk), over den anden eller tredje knop snittes et tværsnit. Podekvisten behøver ikke at være speciel lang, 5 til 10 cm. længde er ikke usædvanligt for en podekvist. Des længere den er, des mere saft skal grundstammen levere, for at podekvisten kan udvikle sig, af samme årsag er kraftige podekviste ikke nødvendivis bedre end mindre tykke podekviste. Når podekvisten er klar skæres et skråsnit på grundstammen, der passer til skråsnittet på podekvisten. Podekvistens skråsnit lægges nu sammen med grundstammen, så de to skråsnit slutter omhyggeligt sammen. Herefter bindes de fast med bast og der smøres podevox på plantedelenes sår. Sæt mærkeseddel på grundstammen og notér i logbogen oplysninger om sorts navn på podekvist, grundstamme og podetidspunkt. Herefter laves næste podning.

Podning er en omfattende operation for plantedelene og kræver derfor høj grad af omhyggelighed og grundighed. Når du laver et snit i podekvisten, så laver du et dybt sår i den, derfor skal du være sikker, omhyggelig og hurtig når du poder. Inden du starter med at pode første gang, bør du øve dig på andre grene, der ligner podekviste og grundstammer og som alligevel skal kasseres.

Barkpodning

Barkpodning udføres lidt senere end kopulation, da træets bark skal kunne løsne fra vedet, normalt fra midt i april. Mens kopulation er anvendelig ved nypodning, så er barkpodning mere anvendelig ved gamle træer der skal ompodes. Barkpodning kan også benyttes ved mere experimenterende former for podning, fx. hvis der skal laves et træ med mange sorter.
Barkpodning er også et operativt indgreb og her gælder de samme krav til renlighed og omhyggelighed, som omtalt under kopulation. Grundstammen kan være et gammelt træ, der skal ompodes. Der skæres et jævnt, plant og lige snit. I ca. 5 cm. længde skæres et snit i barken fra oven og nedefter. Podekvisten skæres til som under kopulation. Podekvistens nederste snitflade lirkes ind under barken i grundstammens snit.
Figur 9 : Barkpodning er lettere end kopulation og anvendes på grundstammer der er mere 2 cm. tykke.

Figur 9 : Barkpodning er lettere end kopulation og anvendes på grundstammer der er mere 2 cm. tykke.

Ofte kan det betale sig at lave to eller flere barkpodninger på den samme grundstamme, hvilket øger sandsynligheden for at mindst en podning lykkes på grundstammen. Efter at kvisten er sat på plads, bindes den med bast og sår samt snitflader smøres ind i podevox. I løbet af et par måneder, vil du med sikkerhed kunne konstatere om, kvisten er ved at gro fast på grundstammen. I løbet af et par måneder fjernes forsigtigt bast og podevox, så der ikke kommer skidt ind under basten, som kan udvikle sig til forskellige sygdomme.

Okulering

Okulering anvendes ved formering af roser og går ud på at tage en knop fra moderplanten, skære et T-snit i grundstammens bark og lirke knoppen ind under barken i T-snittet. Fastgør knoppen med bast og podevox. Efter ca. 5 uger vil knoppen være voxet fast og forsigtigt kan gammel podevox og bast fjernes. Efter at planten har stået i halvandet år, kan den forsigtigt graves op og sættes ud på blive-stedet.

Grundstammer købes hos en planteskole og podekviste kan bestilles hos det Biovidenskablige Fakultet under Københavns Universitet  (Der tidligere hed den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole), Blomstergården eller Frugttræsplanteskolen De gamle sorter.

Oversigt over tidspunkter for planteformering

Oversigt over kulturer til planteformering, formeringsmetode samt tidspunkt. Oversigten er i ordnet rækkefølge efter tidspunkt på året forberedelser til kulturens formering påbegyndes.

Januar: Vin, træagtig stiklingeformering

Februar: indsamle podekviste

Marts: Pil, spirea, uægte jasmin, lavendel, solbær, hyld og forsythia, træagtig stiklingeformering

April: Podning af frugttræer

Maj: Spirea urteagtigt formering

Juli: Uægte jasmin halvmodne stiklinger

Juli: Vin halvmodne stiklinger

Juli: Kinesisk vandgran halvmodne stiklinger

Juli .. September: Stedse grønne planter, de fleste kan formeres ved træagtigt stiklingeformering i

September … oktober: Bøg, eg, valnød og spisekastanje frøformeres samt almindelig frøformering

Oversigt over æblesorter, deres væxtomfang og høsttidspunkt

Oversigten anvendes til at gruppere og udvælge æblesorter fx. mhp. at pode flere sorter på en grundstamme.

Svag vækst Middel vækst Kraftig vækst
Høst indtil primo september Rød Annanas
Discovery
Transp.Blanche
Skovfoged
Vista Bella
Close
Stark Earliest
Guldborg
Høst medio september til primo oktober Summerred
James Grieve
Filippa Gråsten
Aroma
Høst efter primo oktober Cox Orange
Ildrød Pigeon
Ingrid Marie
Karin Schneider
Golden Delicious
Idared
Elstar
McIntosh
Belle de Boskop
Mutsu
Jonagold

 

Udgivet december 2001

-ke/01