Hvis det bliver et Nej til den fælles valuta
den 28. september skal vi ikke regne med en ny folkeafstemning de
første mange år. Forskellen fra afstemningen i 1992 er
jo netop at vi
dengang skulle tage stilling til en helt ny traktat, og en ny traktat
kan kun træde i kraft, hvis alle lande siger god for den. Det
gjorde
Danmark som bekendt ikke og derfor måtte vi lave en ny aftale.
Det var
grunden til at vi skulle stemme igen allerede i 1993. Nu er situationen
anderledes, for denne gang skal vi stemme om vi vil deltage i et
samarbejde, der allerede kører for fulde drøn uden vores
medvirken. Det
får altså ikke umiddelbart konsekvenser for euro-samarbejdet,
hvis
Danmark siger nej - de andre lande fortsætter bare som hidtil.
Når
Socialdemokratiet gerne vil med i den fælles valuta nu, så
skyldes det
et ønske om at være med fra starten. Euroen er en realitet
og det
kommer til at påvirke os, hvad enten vi vil det eller ej. Men
hvis et
flertal blandt danskerne stemmer nej, så må vi jo finde
ud af at klare
os udenfor samarbejdet, og det er på nuværende tidspunkt
svært at spå
om, hvordan det kommer til at gå. Hvis Danmark udsættes
for massivt
spekulationspres, kunne man godt forestille sig at der ville komme
et
folkekrav om at gå med i den fælles valuta om nogle år.
Men det er
altså på spekulationsplanet.
Med venlig hilsen
Ditte Hartvig
Socialdemokratiets Nyheds Tjeneste