Astronomi i aften

Posted on by

Efter at have bygget en 6″ reflektor brugte jeg et par år på at gennemsøge nattehimlen. Fra min logbog (1995..1998) har jeg redigeret nedenstående sammendrag af, hvad du kan opleve en stjerneklar aften løbende henover året :

JANUAR

Orion er et af de tydeligste stjernebilleder, de 3 stjerner der danner Orions bælte samt Betelgeuze og Rigel er nemme at finde på sydhimlen i januar. Betelgeuze er en rød superkæmpe. Dens rumfang er 64.000.000 gange så stor som vores egen sol og ville, hvis den var på solens plads, opsluge de 4 inderste planeter. Rigel er blå-hvid og den 7. klareste stjerne på nattehimlen. Mellem Rigel og Orions bælte ligger Oriontågen, et fascinerende og spændende område hvor stjerner fødes, mange stjerner i dette område er ganske unge – kun nogle få millioner år gamle!

Stjernebilledet Kusken ligger nord for Orion og indeholder bla. de 3 åbne hobe M36, M37 og M38, der kan ses i en prismekikkert. Capella er den klareste i Kusken og den 6. klareste stjerne for os.

Mellem Kusken og Orion ligger Tyren. Den største og klareste stjerne i Tyren er Aldebaran, den befinder sig ca. 60 lysår væk. De åbne hobe Hyaderne og Plejaderne kan iagtages uden kikkert. Men i en lille kikkert er især Plejaderne – også kaldet Syvstjernen – et virkelig smukt syn. Mellem d. 3. og 4. januar er det muligt at opleve stjerneskudssværmen Quandrantiderne i området mellem Karlsvognen og Dragen.

starmap_jan

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i januar.

 

FEBRUAR

Tvillingerne er det tredje stjernebillede i den gamle dyrekreds, det er nemt at finde på sydhimlen i februar. De 2 stjerner Castor og Pollux er tydelige, Castor er et dobbeltstjernesystem, hovedkomponenten er noget større og yngre end vores egen sol. Pollux befinder sig 40 lysår væk og er 40 gange solens diameter. M35 er en åben hob der med lidt held kan ses med det blotte øje, i en prismekikkert er det muligt at se flere detaljer af hoben, der består af flere hundrede stjerner.

Lille Hund ligger syd for Tvillingerne, Procyon er den 8. klareste stjerne og befinder sig kun 11 lysår væk. Krebsen er det fjerde stjernebillede i den gamle dyrekreds, M44 er en tydelig åben hob, der kan ses uden kikkert.

Store Hund er nem at finde, da himlens klareste stjerne Sirius befinder sig her. Sirius er noget større end solen og befinder sig 8,6 lysår væk. I Store Hund ligger også de 2 åbne hobe M41 og NGC2362, der let kan ses i prismekikkerten.

starmap_feb

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i februar.

 

MARTS

I marts er det muligt at se det store stjernebillede Løven på sydhimlen. Algieba i Løven er en dobbeltstjerne bestående af 2 orangegule stjerner, der drejer om hinanden i løbet af 618 år, de burde kunne ses i prismekikkerten. Regulus er den 21. klareste stjerne på himlen, den ligger på ekliptika, som er banen på himlen planeterne følger. Denebola er en varm stjerne, afstanden er 42 lysår.

Langt fra byens lysforurening er det muligt at se den åbne hob M 48, den ligger syd for Søslangens hoved, i en prismekikkert kan den tydeligt ses som en sløret prik. Ikke langt fra M48 ligger den største stjerne i Søslangen også kaldet Alphard, den er rødlig og befinder sig 110 lysår borte.

starmap_mar

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i marts.

 

APRIL

I området mellem Store Bjørn og Bootes ligger stjernebilledet Berenices Lokker og Jagthundene. Med adgang til et godt teleskop er det muligt at iagttage mange galaxer i dette område. I stjernebilledet Jagthundene viser kuglehoben M3 sig i prismekikkerten som et lille fnug, den ligger i retning af den klare stjerne Arcturus i Bootes. Cor Caroli er den klareste stjerne i Jagthundene – et smukt dobbeltstjernepar, der også kan ses i prismekikkerten

Store Bjørn er et af de største stjernebilleder på himlen, på vores breddegrader er det cirkumpolart, dvs. at vi kan se det hele året. Karlsvognen er en del af Store Bjørn, den anden stjerne på vognstangen er et tydeligt optisk dobbeltstjernepar bestående af Mizar og Alcor. Under gode lysforhold og med et godt syn burde det være muligt at skelne de 2 komponenter, i gamle dage har den været brugt som synsprøve. Hvis der ikke er for meget lysforurening, burde det være muligt at se spiralgalaxen M81 i en prismekikkert, den ligger10,5 mio. lysår borte. Dette stjerneunivers der består af milliarder af stjerner ligner vores egen galaxe.

starmap_apr

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i april.

 

MAJ

Den 4. klareste stjerne vi kan se er Arcturus som ligger i Bootes. Det er en orange stjerne 23 gange større end solen beliggende 35 lysår fra os. Lidt øst for Arcturus er dobbeltstjernen Pi, den kan med lidt held lige netop ses med det blotte øje. Izar er også et dobbeltstjernesystem.

I stjernebilledet Jomfruen er dobbeltstjernen Porrima, der bedst iagttages i en prismekikkert. De to kompoonenter tager 172 år om en tur rundt om det fælles tyngdepunkt. Spica er den klareste stjerne i Jomfruen, den 21. klareste stjerne vi kan se herfra jorden og befinder sig 220 lysår fra os. Vindemiatrix betyder vinbonde og er en gul kæmpe, dens tilsynekomst på morgenhimlen indvarslede i gamle dage vinhøstens begyndelse. Der ligger mange galaxer i dette område, M104 er en af dem, en af de største galaxer der i prismekikkerten ligner et uklart dunnet slidhul i himmelhvælvingen.

Ravnen ligger i et område med mange galaxer, der kun kan ses i store teleskoper. En enkelt dobbeltstjerne der med lidt held kan iagttages i prismekikkert er sigma1669.

starmap_maj

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i maj.

 

JUNI

I det lille stjernebillede Vægten er den optiske dobbeltstjerne Zuben Elgenubi også kaldet Alfa Librae. Med en indbyrdes afstand på 231 buesekunder burde de kunne ses med det blotte øje, i prismekikkerten er de 2 stjerner tydelige.

I betragtning af de imponerende heltegerninger Herkules udførte, er det ikke noget særlig tydeligt stjernebillede, han har fået tildelt. M13 hører til en af de flotteste kuglehobe, i prismekikkerten er den tydelig. Også kuglehoben M92 kan ses, omend den er knap så tydelig som M13. En tredje kuglehob der er værd at kigge efter er M5 i stjernebilledet Slangen.

Lille Bjørn ligner en formindsket udgave af Karlsvognen. Nordstjernen også kaldet Polaris er i Lille Bjørn. Den er nem at finde, de 2 bagerste stjerner i Karlsvognen danner en lige linie, linien forøges 5 gange afstanden mellem de 2 stjerner, der finder du Polaris.

Kronen er et lille karakteristisk stjernebillede, der med sine 7 stjerner danner en halvcirkel, som er nem at finde. Gemma er klar hvid og den største stjerne i Kronen.

starmap_jun

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i juni.

 

JULI

I Dragen er dobbeltstjernen 16/17 tydelig med sit klare blå lysi prismekikkerten, men kan forveksles med andre tilsyneladende dobbeltstjerner.

Det lille stjernebillede Lyra med den meget tydelige stjerne Vega omfatter flere dobbeltstjerner, bla. Epsilon med en indbyrdes afstand på 3 bueminuter. Også Zeta Lyrae kan ses i prismekikkerten. Endvidere er Delta, Beta og Gamma dobbeltstjerner.
Vest for Ørnen og syd for Herkules ligger Slangeholderen, den største stjerne Ras Alhague er tydelig, lidt længere mod syd ligger 2 klare stjerner, lige over den største (Kelb Alrai) ligger den åbne hob I4665, der er tydelig i prismekikkert.

starmap_jul

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i juli.

 

AUGUST

Ørnen omfatter bla. den meget klare stjerne Altair, der er den 12. mest lysstærke stjerne. I prismekikkerten er det muligt at se dobbeltstjernerne 57 og Zeta samt den åbne hob NGC 6709, den er ikke særlig tydelig og stjernerne forkommer spredt.

Svanen er et stort stjernebillede, dets klareste stjerner danner et kors der også kaldes Nordkorset. En klar nat uden forstyrrende lys vil det være muligt at se den åbne hob M39, for at se hoben M29 er det nødvendigt at tage prismekikkerten til hjælp. De 2 hobe kan være vanskelige at skelne pgra. Mælkevejen der danner baggrund. Albeiro er nem at finde, i prismekikkerten er det muligt at skelne de 2 stjerner i denne dobbeltstjerne.

Stenbukken indeholder adskillige dobbeltstjerner som er værd at se efter, fx. Gredi der er en optisk dobbeltstjerne, med en indbyrdes afstand på 1000 lysår er de ikke et fysisk dobbeltstjernesystem. Kuglehoben M30 kan med lidt held observeres i prismekikkerten.

starmap_aug

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i august.

 

SEPTEMBER

Området omkring de 2 små stjernebilleder Ræven og Pilen gemmer på adskillige spændende astroobjekter i prismekikkerten. Fx. Bøjlen der er en stjernegruppe på 10 stjerner med omtrent samme tilsyneladende størrelse. NGC6940 er en iøjnefaldende åben hob. M71 er en åben hob, der med lidt held kan skimtes, selvom det kan være vanskeligt at orientere sig i dette område, hvor Mælkevejen danner baggrund.

I det ligeledes lille stjernebillede Delfinen er Gammastjernen en god dobbeltstjerne. Firbenet er et lille stjernebillede, i prismekikkerten er det muligt at se de åbne hobe NGC7209 og NGC7243, de fremtræder utydeligt som små vatfnug. Vandmanden er det 12. stjernebillede i dyrekredsen, M2 er en kuglehob der kan ses i prismekikkert.

I Cepheus er det muligt at iagttage 2 variable stjerner, Herschels Granatstjerne er en rød kæmpe, der varierer i størrelse og Delta som er en cephide-variabel.

Stjernebilledet Pegasus fylder meget af sydhimlen og er nem at lokalisere mellem stjernebillederne Andromeda, Vandmanden, Fiskene og Casiopeia. Kuglehoben M15 er nem at finde i en prismekikkert.

starmap_sep

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i september.

 

OKTOBER

Andromedatågen er nok et af de mest bemærkelsesværdige objekter, der kan ses med det blotte øje. Det er en galaxe 1,5 gang så stor som vores egen mælkevej, den nærmeste vi kan se på vores breddegrader. Denne lysplet befinder sig mere end 2 mia. lysår væk, og er lyset fra mange milliarder stjerner. Almach er en dobbeltstjerne, dens primære stjerne er orange mens den sekundære er blålig. Den åbne hob NGC752 har lyssvage stjerner, alligevel er den tydelig. I Cassiopeia er det muligt i prismekikkert at iagttage adskillige åbne hobe, exempelvis NGC457, NGC654, M52 og NGC7789.

Stjernebilledet vandmanden kan være vanskeligt at finde pgra. svage spredte stjerner, der ligger lavt i horisonten, kuglehoben M2 er med sit støvfnuglignende udseende forholdsvis let at skelne fra andre stjerner i prismekikkerten.

starmap_okt

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i oktober.

 

NOVEMBER

Mira er en langperiodisk variabel stjerne, i sit maximum er den tydelig på sydhimlen og kan iagttages med det blotte øje. I sit minimum kan den kun iagtages i teleskoper, der er kraftigere end almindelige prismekikkerter. Perioden mellem 2 maxima er 332 døgn.
De 5 klareste stjerner i Casiopeia danner et karakteristisk W der gør det nemt at finde. Casiopeia omfatter en del af mælkevejen og der findes mange astroobjekter i dette område, bla. de åbne hobe NGC457, M52 og NGC7789.

Fiskene er et stort stjernebillede, komponenterne i dobbeltstjernen Psi kan ses i prismekikkerten ligesom de to komponenter i Zetha. Gammastjernen (Mesarthim) i Vædderen er en smuk optisk dobbeltstjerne med 2 hvide komponenter, der kan iagttages i prismekikkerten. Galaxen M33 i trianglet er den tydeligste galaxe næst efter Andromedagalaxen. I prismekikkerten er det muligt at se denne store, men ikke særlig klart lysende galaxe, der ligger mellem Alfastjernen i Trianglet og Betastjernen i Andromeda. Stjerneskudssværmen Leoniderne kulminerer d. 17. november.

starmap_nov

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i november.

 

DECEMBER

Algol i Perseus er den mest fremtrædende formørkelsesvariabel. Med en periode på 2,87 døgn mellem dens maxima, forøger den lysstyrken 3 gange fra minimum til maximum. NGC869 og NGC884 er to virkelig smukke og tydelige åbne hobe, de ligger ½ grad fra hinanden og kaldes også for dobbelthoben. M34 er også en smuk hob, der hører til i stjernebilledet Perseus.

Plejaderne hører til et af mine favoritobjekter, syv-stjernen som den også kaldes, er en åben hob der tydeligt kan ses med det blotte øje. I prismekikkerten er det let at se de første 50 funklende stjerner i denne skatkiste af unge stjerner. Hyaderne er også en åben hob med ca. 130 stjerner.

Aldebaran er en rød kæmpe og befinder sig i en afstand af 64 lysår. M1 er krabetågen en supernovarest, i følge kinesiske astronomer fra 1054 lyste den så kraftig, at den kunne ses om dagen i adskillige døgn. I Giraffen kan dobbeltstjernen Sigma1694 i agtages i prismekikkerten, med lidt held kan du se to funklende blåhvide objekter.

starmap_dec

Stjernehimlen set mod syd fra et sted midt i Danmark i december.

 

Links til mere viden:

Stjernekortene er lavet på basis af programmet Cartes de Ciel, det er freeware og kan downloades herfra : Cartes du Ciel

Andre gode links :

ASTRONOMIBLADET

Heavens-Above!

Visual Comets in the Future

Nordlys – omfang af nordlys lige nu.

International Meteor Organization

Sidst opdateret: januar 2005