En UFO lander i en baghave i Vissenbjerg. Ud stiger tre væsener, som er på en årelang rundtur i uniververset for om muligt at finde intelligent liv. Hvad finder de på Jorden?
Nattehimlens stjernevrimmel er et fantastisk syn. Mange fascineres når de kigger op og nyder synet en mørk og stjerneklar aften. Jeg bor selv langt fra byens lysforurening, ofte stiller jeg mit teleskop frem og iagttager stjerner, planeter, måner og mange andre fænomener, der hører til på nattehimlen.
Jævnligt bliver jeg spurgt om, der er liv et sted ude i universet. Alene i vores galakse findes 200 milliarder stjerner og endnu flere planeter. Mon ikke der eksisterer liv på bare en enkelt lille planet i vores mælkevej? Og måske endda intelligent liv, som kan sammenlignes med livet her på jorden? Jeg er overbevist om, at der findes liv et sted ude i universet. En formodning jeg fik bekræftet forleden nat, hvor jeg stod i mit observatorium og observerede nattehimlen.
Luften er rolig den nat og mælkevejen strækker sig i et tydeligt bånd fra Svanen i syd gennem Cassiopeia til Orion i nord. Et stjerneskud gennemskærer himmeltæppet, en satellit lyser kraftigt op et kort øjeblik og et par blinkende lys afslører et fly, som måske er på vej til ferieland med forventningsfulde rejsende.
Pludselig i det fjerne vokser et punkt i lysstyrke, dens baneforløb adskiller sig fra andre astronomiske objekter, den bliver tydeligere og kommer nærmere, ganske lydløst, for til sidst at blive et stort ellipseformet fænomen, der udsender kraftigt lys. På ganske kort tid har fænomenet udviklet sig fra en ubetydelig prik til et stort lyshav kun et par hundrede meter fra mig.
Forskrækkelse er min første umiddelbare reaktion, skal jeg smide hvad jeg har i hænderne og styrte skrigende bort? Min nysgerrighed fylder mest og får mig heldigvis til at blive og iagttage.
UFO-observationer har jeg altid forholdt mig skeptisk og kritisk til, men dette fænomen hører helt klart til kategorien af uidentificerede flyvende objekter. Mens jeg betragter UFO’en ændrer den karakter, fra at være et lyshav bliver den et mindre lysende rundt metal-objekt med form som en tallerken. Der er ingen tvivl, det er en UFO eller en flyvende tallerken.
Fire teleskopben skyder ud fra UFO’ens underdel inden den forsigtigt lander i min baghave midt mellem to æbletræer. Den er ca. tre meter i diameter og to meter høj. På passende afstand ser jeg, hvordan en dør bliver åbnet og en trappestige sænket ned. Tre små væsener kravler ned på jorden. De har antenner i panden og et overdimensioneret hoved, deres udseende svarer ganske godt til beskrivelserne i de fleste science fiction-bøger.
Jeg rækker hånden frem for at hilse på dem, til min store forbløffelse kvitterer de med også at række hånden frem, hilse og på gebrokkent dansk takker de for at måtte lande deres rumfartøj i min baghave. De forklarer, at de har lært at tale de fleste sprog og er sendt ud på en mission for at finde intelligent liv.
Deres egen planet ligger 20.000 lysår væk. Flere gange er de blevet opsøgt af rumvæsener og har etableret forbindelser til intelligent liv i adskillige solsystemer. Deres mission er at finde nye planeter, der kan optages i dette netværk for planeter med intelligent liv. Trods forvirring og benovelse over det jeg oplever, så får jeg fremstammet noget i retning af: “Velkommen til jorden.”.
I flere dage har de kredset om jorden og lavet iagttagelser. Nogle af iagttagelserne er optaget på video. Nu ønsker de at lave research på selve jorden og vil gerne have en beboer på jorden til at kommentere deres videoklip. Ydmygt indvilliger jeg i, at svare på de spørgsmål de har.
En stor grå betonbygning, skilte med adgang forbudt samt advarsel mod radioaktiv stråling, det første videoklip viser atomkraftværket i Tjernobyl, der ligger øde og forladt. “Atomkraft er en udbredt energikilde i mange lande,” siger jeg og fortsætter: “men der er mange risici samt uløste problemer med affaldshåndtering. I 1986 gik det helt galt i Tjernobyl og mange tusinde mennesker døde.”.
Det næste videoklip viser en fange i et dårligt oplyst forhørslokale. En bøddel torturerer den trætte og udmattede fange, der udstøder pinefulde skrig. “Tortur er desværre temmelig udbredt, også i lande der ellers respekterer menneskerettigheder. Men der er også mange initiativer, som forsøger at standse anvendelsen af tortur,” forklarer jeg de tre rumvæsener.
To jagerfly gennembryder lydmuren inden de bomber en lille landsby. Mænd, kvinder og børn dræbes eller lemlæstes i det tredje videoklip. “Vi prøver at holde fred, men desværre lykkes det ikke altid. Der er krig mange steder på jorden og ofte er mange uskyldige civile krigens ofre,” udtaler jeg.
Yderligere to videoklip viser henholdsvis en narkoluder tage et fix på et snusket toilet og en gruppe marcherende unge nynazister med skrårem, ridestøvler og udstrakt hånd til heilhilsen.
“Narkomani og misbrug findes i de fleste større byer. Politiet bruger mange ressourcer på at fange de kriminelle bagmænd, mens de sociale myndigheder bruger mange kræfter på at få misbrugerne tilbage til en normal tilværelse,” fortæller jeg og fortsætter: “Totalitære regimer og ideologier har kostet mange mennesker livet. Forfølgelse af minoriteter og manglende respekt for elementære menneskerettigheder forekommer desværre alligevel på trods af information og oplysningskampagner.”.
Det sidste videoklip viser en abnorm overvægtig kvinde. Med begge hænder holder hun om en burger, foran hende er en stor portion pommes frites og en coca cola. Ved siden af hende er et billede af en sulten, fattig og underernæret afrikaner.
“Grådighed, ulighed og fattigdom er desværre fænomener, som også fylder en del her på jorden. Vi laver kampagner om, hvordan man kan leve et sundt liv. Lige som vi også laver indsamlingskampagner til fordel for de fattige mennesker i ulandene. Vi forsøger at reducere grådighed, ulighed og fattigdom til et minimum,” siger jeg til mine gæster.
De holder en pause i fremvisningen af videoklip, det er nærmest befriende, jeg er blevet noget trist til mode og forlegen over at redegøre for menneskehedens elendigheder. I skæret fra det funklende rumskib diskuterer de ivrigt, på et sprog jeg ikke forstår.
På et tidspunkt træder en af dem frem og siger:
“Tak fordi du ville svare på vores spørgsmål. Vi har nu undersøgt forholdene her på jorden og kan konkludere, at her ikke findes intelligent liv. Jorden vil ikke blive tilknyttet gruppen af solsystemer med intelligent liv, vi rejser videre på vores mission, farvel,” siger det lille rumvæsen tørt og ganske kort.
De fremmede rumvæsener kravler ind i rumskibet, i løbet af et øjeblik letter de og forsvinder ud i universet.
I lang tid står jeg og måber mens rumskibet forsvinder i det fjerne. En lidt afsveden plet mellem nogle frugttræer i min baghave er det eneste spor de efterlader. Begejstret over at have været i kontakt med fremmede rumvæsener, men samtidig også skuffet over at vi mennesker ikke kan optages i klubben for intelligent liv.
Klaus Ankerstjerne Eriksen
Magtenbøllevej 78, Vissenbjerg, er amatørastronom .
Kronik trykt i Fyens Stiftstidende d. 1. september 2008