Werner Elof Sørensen har valgt at tro på Gud og valgt at blive præst i en kristen protestantisk kirke, selv om der findes mange andre religiøse valg. Han kunne også have valgt at blive katolik, muslim, jøde eller ateist. Det er gennem vores frie valg, at vi skaber os selv.
Der er frit valg på alle hylder. Men det er først i det øjeblik, at vi med vores bevidsthed er i stand til at gøre os en forestilling om en gud, at vi også er i stand til at vælge at tro på en gud. Det er i dette lys, vi alle er født ateister, som jeg påstod 15/1.
Den troende og ateisten har det til fælles, at de selv vælger deres liv. De troende vælger at få hjælp fra en religion i deres valg, mens ateisterne vælger selv at finde svaret på deres valg i livet. Men foretage valg i vores liv kan vi slet ikke undgå.
Samtidig hænger det frie valg uadskilleligt sammen med ansvar. Når vi foretager et valg, så må vi også tage ansvaret for det valg.
Den, der tror, har valgt at stå til ansvar over for Gud. Men hvad nu hvis Gud eksempelvis er muslim. Mon ikke Gud ville blive godt gammeldags sur på jøderne, katolikkerne, protestanterne og alle de andre, der ikke er muslimer.
Dette problem eksisterer ikke for ateisten, der kun står til ansvar over for sig selv, for der er jo ikke nogen Gud at stå til regnskab over for.
Jeg er enig med Werner Elof Sørensen, at denne dialog sætter gang i nogle tanker, men det er vidst også det eneste, vi kan blive enige om.
Læserbrev i Fyens Stiftstidende 29. januar 2008.