4. Brugergrænseflade

Posted on by

Indtil nu er computeren gennemgået med hovedvægt på dens virke bag programmerne. Ved hjælp af et computerprogram er brugeren forskånet fra at spekulere på, hvordan processor og arbejdslager skal bruges og hvordan ind- og udlæsningsenheder anvendes. Når programmørerne udvikler nye programmer, skal programmerne dels have en grænseflade til operativsystem, processor og arbejdslager som udnytter computerens ressourcer bedst muligt. Samtidig skal programmerne have en grænseflade til brugeren, der sætter brugeren istand til at få størst mulig gavn af programmet.

Når et nyt program udvikles bliver der brugt mange ressourcer på at lave en brugervenlig grænseflade. Hvis et softwarehus exempelvis beslutter at lave et textbehandlingsprogram, analyserer de brugernes behov for at få lavet textbehandling. Målgruppen kan være studerende, kontorassistenter, forfattere, journalister, privatpersoner etc., som har et fælles behov, men stiller forskellige krav til, hvordan textbehandlingsprogrammet opfylder deres behov. Det er programørenes opgave at sætte sig ind i brugernes behov, krav og forventninger, for at kunne udvikle et textbehandlingsprogram der opfylder målgruppens behov.

I/Oenheder
Brugergrænsefladen opleves via I/Oenheder, en dårlig grænseflade opleves exempelvis når skærmen viser intetsigende beskeder eller der skal skrives lange sekvenser af specialtegn med tastaturet eller printeren udskriver i et underligt format. I det følgende vil brugergrænsefladens funktionalitet og typiske fejlsituationer for de mest almindelige enheder blive gennemgået.

Skærm
Skærmen er typisk den mest brugte udlæsningsenhed. På skærmen kan brugeren følge med i et spil, læse en text eller surfe på Internet. Når computeren tændes, vil det første skærmbillede vise skrivebordet og nogle ikoner. Ikonerne er genveje til programmer, ved at klikke på en af ikonerne opstartes et program. Ikoner gør det nemmere at huske programmer og opstarte programmer. Nederst i skærmbilledet er vist en linie (taskbar kaldes den), hvor et ikon yderst til venstre hedder Start. Klik på Start og du får adgang til en oversigt over forskellige faciliteter, fra Kontrolpanelet kan der hentes systemoplysninger og ændres på operativsystemets opsætning. Fra Hjælp kan der hentes … ja, du gættede rigtigt – hjælp! Fra programmer startes programmer, der ikke ligger som ikoner på skrivebordet.

notesblok1

Figur 1 Notesblok er et lille simpelt textbehandlingsprogram, det kan ikke særlig meget, men har en simpel brugergrænseflade, som ligner de fleste andre programmers brugergrænseflade.

Prøv nu at starte et program, ved at klikke Start – Programmer – Tilbehør – Notesblok. Notesblok er et meget lille program, et textbehandlingsprogram med en simpel opbygning, som i sin grundform ligner brugergrænsefladen til mange andre programmer. Figur 1 viser brugergrænsefladen til Notesblok. Det store hvide felt kaldes en editor eller skrivefladen og kan sammenlignes med et arbejdspapir eller et arbejdsområde og det er her brugeren laver sine opgaver. Opbygningen af menulinien med

Filer Rediger Søg Hjælp

er typisk. Ved at følge denne ensartede form er det lettere for brugerne at anvende forskellige programmer. Fra menulinien er det muligt at manipulere på sin text. I de fleste textbehandlingsprogrammer er der tilføjet yderligere menupunkter, det kan fx. være muligt at vælge stavekontrol, opsætning, typografi, indsætte billeder, tilføje fodnoter etc. I andre programmer er der behov for andre typer menupunkter.

Typiske fejl : de samme programmer bruger forskellig terminologi for de samme begreber, fx. kan en mappe med filer også hedde et bibliotek eller et katalog. Det er forvirrende.

Tastatur
Sammen med musen er tastaturet den mest anvendte indlæsningsenhed. Tastaturet omfatter tegnene som de kendes fra en god gammel skrivemaskine, derudover er der øverst på tastaturet en række funktionstaster, hvis funktion bestemmes af de programmer, der vælger at bruge dem.

Til højre for det traditionelle tastatur sidder en gruppe taster (Ins, Del, Home, End, Page up, Page Down og piletaster), der gør det muligt at springe rundt i et dokument samt at slette eller indsætte tegn. Yderst til højre er en regnemaskine. Desuden findes specialtegnene Caps Lock, Ctrl, Alt og Alt Gr, som aktiveres sammen med en af de øvrige taster og udfører bestemte handlinger, der afhænger af det enkelte program. Figur 2, 3 og 4 viser hvordan specialtegnene kan anvendes. Der kan være mindre afvigelser i opbygningen af de enkelte tastaturer, der afviger fra den ovennævnte gennemgang. Fx. findes der i en del tastaturer en speciel Windows-tast, der sender brugeren ud i operativsystemet Windows.

På dette link kan du se en mere detaljeret gennemgang af tastaturet : tastatur

Typiske fejl : Backspace sletter det foregående, Delete sletter det tegn cursoren står i. Det hænder også at Caps Lock aktiveres uden at brugeren bemærker det, hvorefter en del af texten skrives med stort. Insert erstatter text i stedet for at tilføje text. Husk at trykke på Num Lock , hvis du vil bruge talene i regnemaskinen ude til højre.

Musen
Musen styrer den lille pil på skærmen (som kan være en lodret bjælke), der også kaldes musecursoren. Den almindelige cursor er en lodret blinkende streg og styres af tastaturet. Brugeren peger med cursoren eller trækker cursoren henover en del af skærmbilledet. På musen er der mindst to knapper – en højre og en venstre knap. Knapperne bruges til at markere et objekt eller udføre en handling. Et enkelt venstreklik markerer et objekt, et dobbelt venstreklik aktiverer en handling og et højreklik viser alternative valg ifa. en værktøjskasse med forskellige hjælpeværktøjer, der sandsynligvis kan bruges i den aktuelle situation programmet befinder sig i.

Det er også muligt at trække med en mus, ved at holde en af knapperne nede og flytte musen. Det er muligt at markere et område med musen, ved at holde venstreknappen nede og trække musen og musecursoren henover den del der skal markeres. I nogle textbehandlingsprogrammer er det muligt at markere en linie ved at venstreklikke i venstremargen ud for linien. På en del mus findes også en scrollknap, der gør det muligt at køre op eller ned i en text. I figur 2, 3 og 4 er vist, hvordan det er muligt at klippe en textdel ud og flytte den til en anden del af dokumentet ved brug af specialtegn. Det er også muligt med musen – prøv selv!

Typiske fejl : der findes ikke nogen fælles standard for, hvornår der skal bruges enkeltklik eller dobbeltklik. For begynderen kan det være forvirrende og en kilde til irritation – desværre. Der er kun en ting at gøre, prøv dig frem.

notesblok2

Figur 2 Skriv en text i editoren.

notesblok3

Figur 3 Marker en del af texten ved at holde <Shift> nede og trykke på piletasten. Klip herefter textdelen, der ønskes flyttet, ved at holde <Ctrl> nede og trykke på <X>.

notesblok4

Figur 4 Flyt cursoren til det sted hvor textdelen ønskes indsat, hold <Ctrl> nede og tryk på <V>

Lager
Et lager tilhører en gruppe enheder, der anvendes til at opbevare programmer og data. Harddisken er et ydre lager, som regel det største lager, hvor brugeren har sine programmer liggende, når de ikke bruges. Ved at opstarte stifinder er det muligt at se, hvad der er på harddisken. Stifinder viser de mapper og filer, der er adgang til fra computeren. Ud for C: viser operativsystemet, hvad der ligger på harddisken. A: viser hvad der er gemt på floppy-disk, som er et meget mindre lager end harddisken, men anvendeligt til at sikkerhedskopiere fx. en text. B: anvendes hvis der er flere floppy-diske på computeren. D: (og E:) viser indholdet på CD og DVD-lager. Er computeren koblet op på et netværk, kan N: og M: være fælles harddiske, som flere computere i netværket har adgang til. I afsnittet om operativsystemet (1.12) vises hvordan stifinder præsenterer filer, mapper og drev fra et lager.

For at et lager kan anvendes, så skal det formateres. Dvs. at lagermediet (som regel harddiske og floppy-diske) skal klargøres, så operativsystemet kan gemme filer og filoplysninger i lageret. I Stifinder formateres et lager ved at højreklikke på drev-navnet (fx. A:), i værktøjskassen vælges Formater. Vær opmærksom på at en formatering sletter alle data på lagermediet. Og at der ikke er nogen fortrydelsesret med mindre der er lavet sikkerhedskopi.

Typiske fejl : Navngivning af filer og mapper kan være en kilde til fejl. Brug sigende navne, fil435 i mappe98 er umuligt at finde rundt i. Derimod er julehilsen2002 i mappen private texter nem at finde. Desuden er det en god ide at lave sikkerhedskopier. Det sker at et lager bliver ødelagt eller overskrevet ved en fejl, og så er det rart at have en sikkerhedskopi. Sikkerhedskopiering af textfiler og billedfiler bør foretages jævnligt, sikkerhedsspørgsmålet gennemgåes yderligere i afsnittet om sikkerhed.

Modem
Modem er enheden, der etablerer forbindelsen fra computeren og ud på Internettet. Internettet er et netværk af mange millioner computere over hele jorden og som anvender telefonforbindelsen til at realisere netværket med. Telefonnettet er en gammeldags teknologi, der stiller store krav til de signaler, der skal overføres. Modem er en forkortelse for modulator demodulator. Det omformer computerens signaler til signaler der kan overføres via telefonnettet og omformer modtagne signaler fra telefonnettet til signaler som computeren kan forstå.

Typiske fejl : Hvis du har en god gammeldags 56000 Baud forbindelse, så udnyt din onlinetid optimalt. Hav så megen text som muligt skrevet ned på forhånd. Desuden kan du godt hente post, samtidig med at du surfer i flere browservinduer. Internettet gennemgåes yderligere i afsnittet om Internet .

Printer
Printeren er en udlæsningsenhed, der kan udskrive texter og billeder. I lægning af papir, udskiftning af farvepatron og kalibrering af printerhoved er de mest typiske opgaver, brugeren skal håndtere på sin printer. Men som regel følger der en god brugervejledning med til printeren. Udskrivning foregår fra de enkelte programmer, fx. textbehandling, regnark, tegneprogram etc. Og det kan være nødvendigt at lave lidt opsætning inden udskrivning. Fx. skal programmet vide hvilket papirformat der udskrives på, på langs eller på tværs, høj eller lav udskriftskvalitet, hvor mange sider og hvor mange kopier der skal laves.

Typiske fejl : Husk at tænde for printeren inden du skriver ud og at printerkabel skal være korrekt forbundet til computeren.Desuden kan de fleste printere lave pæne udskrifter i en økonomisk printerkvalitet, hvormed der spares på farvepatronen.

Sammenfattende brugergrænseflade
I det foregående afsnit blev den grafiske brugergrænseflade introduceret vha. det lille text-behandlingsprogram Notesblok (se figur 2, 3 og 4). I dette afsnit uddybes og præciseres det, der kaldes den grafiske brugergrænseflade.

Brugergrænsefladen til de fleste programmer indeholder følgende elementer :
•Hovedvinduet er det areal på skærmen programmet starter op i (figur 5). Øverst er titellinien med de 3 funktioner Minimer, Maksimer/Gendan og Luk helt ude til højre. Nedenunder er menulinien der som minimum omfatter menupunkterne Filer og Hjælp. Derudover kan der være yderligere værktøjslinier i et omfang, der afviger fra program til program.
•Undervinduer ifa. dialogboxe (figur 6) og beskedboxe (figur 7). Dialogboxe modtager input fra brugeren. Beskedboxe giver hjælpsom information fx. vejledning, advarsel eller fejlmeddelelse.
•Listboxe (figur 8) er en liste over en eller flere valgmuligheder.
•Faneblade (figur 9) er en særlig form for liste, hvor brugerne vælger et og kun et faneblad.
•Checkbox (figur 10) fungerer som radioknapper men det er muligt at foretage flere valg ad gangen.
•Radioknapper (figur 11), det er muligt at vælge og aktivere en knappen ad gangen.
•Undermenuer er en særlig form for lister, som anvendes fra Menulinien eller værktøjslinien.
•Inputlinier gør det muligt at skrive text, som programmet skal bruge, fx. ved navngivning af filer.

Figur 5 viser skærmbilledet for det lille textbehandlingsprogram Notesblok. Ved at klikke på Minimer reduceres hovedvinduet til et ikon i statuslinien nederst på skærmbilledet, ved at klikke på Maksimer/Gendan så ændres størrelsen på hovedvinduet enten til at fylde hele skærmen eller til en brugerbestemt størrelse. Et klik på Luk lukker hovedvindue og program. Når dokumentet er større end pladsen der stilles til rådighed i hovedvinduet, så er det muligt vha. scrollbarer at komme rundt i dokumentet.

Du kan selv bestemme skærmbilledets størrelse ved at trække i skærmbilledets kanter. Hvis ikke det lykkes for dig, så klik en enkelt gang i Maksimer/Gendan-ikonet. Øverst i Notesblok er titellinien, der viser navnet på det aktuelle dokument der arbejdes i samt navnet på programmet brugeren anvender. Under titellinien er menulinien som omfatter undermenuerne Filer, Rediger, Søg og Hjælp. Undermenuerne indeholder forskellige funktioner der kaldes menupunkter. I undermenuen Filer findes fx menupunkterne Ny (opretter nyt dokument), Gem (gemmer et dokument), Udskriv (udskriver et dokument på printer) og Afslut (lukker programmet).

fig12_gui

Figur 5 : Notesblok er et lille simpelt program, men brugergrænsefladen er grundlæggende den samme som for de fleste andre programmer.

fig11_dialogbox

Figur 6 : Dialogboxen gør det muligt at præcisere en handling programmet skal udføre. I dette exempel ønsker brugeren at gemme en fil, programmet skal vide hvorhenne filen skal gemmes, hvad den skal hedde og hvilken type den skal gemmes som.

fig11_beskedbox
Figur 7 : Beskedboxen formidler en besked der beskriver en tilstand programmet befinder sig i. I dette exempel har brugeren to valgmuligheder.

fig11_liste2
Figur 8 : Listen indeholder en række af valgmuligheder, som brugeren kan vælge imellem. I dette exempel kan brugeren vælge i tre lister, – skrifttype, typografi og størrelsen på tegnene i texten.

fig11_faneblade_

Figur 9 : Ved hjælp af faneblade er det nemt at bevæge sig rundt i et omfattende hierarki af valgmuligheder.

fig11_chkbx

Figur 10 : I en checkbox er det muligt at foretage nul eller flere valg.

fig11_beskedbox

Figur 11 : Med radioknapper kan brugeren kun foretage et valg.

Som regel findes der mere end en måde at få udført en handling på. Ofte er det muligt at vælge en forholdsvis langsommelig måde, hvor handlingen er beskrevet trinvis med hele ord, mens der samtidig findes en hurtigere genvej, der er kryptisk for begynderen men nem for den mere øvede. En liste over de mest almindelige genveje findes i nedenstående oversigt.

Oversigt over de mest almindelige genveje
ctrl er tasten nederst til venstre på tastaturet, hold den nede samtidig med at der trykkes på den tast der angives efterfølgende.
ctrl + n åbner et nyt dokument

ctrl + o åbner et existerende dokument

ctrl + s gemmer et dokument

ctrl + p udskriver en text

ctrl + z fortryder den sidste handling

ctrl + v indsætter det der sidst er klippet eller kopieret

ctrl + c kopierer det der er markeret

ctrl + x klipper det markerede

ctrl + a markerer hele dokumentet

ctrl + w afslutter et program

F7 starter stavekontrollen

F1 starter hjælp

Der er også genveje til undermenuerne i menulinien, alt + det understregede bogstav i menulinien er en genvej til den pågældende undermenu, fx. alt + f åbner filmenuen og alt + r åbner menuen rediger. Alt-tasten er til højre for ctrl-tasten.

Ctrl + del + alt afbryder kørslen af det aktuelle program og viser dig systemets aktuelle tilstand.

Der findes ingen formel standard over genveje, derfor kan ovenstående liste godt afvige fra program til program.

Links til flere kilder:
Wikipedia : Grafisk brugergrænseflade

Oprettet august 2002; sidst opdateret august 2008.