Danmark er et lille land, alligevel er vi et af de lande i verden med den højeste velfærd og velstand. Skiftet fra landbrugssamfund til industrisamfund stillede nye krav, men vi lykkedes med stor succes at tilpasse os nye tider og nye betingelser.
Overgangen fra industrisamfund til informationsteknologisk samfund kræver også omstillingsvilje samt opgør med gamle normer og vaner. Åbenhed, frihed og fleksibilitet vil være noget af det, der i særlig høj grad kendetegner fremtidens it-samfund.
World Wide Web er et konkret eksempel på et it-fænomen kendetegnet ved åben og fri teknologi. PC’en er også et eksempel på åbenhed og frihed. Dens arkitektur, opbygning og tekniske grænseflade er omhyggeligt dokumenteret, så alle (inklusive konkurrenterne) nemt kan kopiere og videreudvikle PC’en.
Open source software er et tredje eksempel på åbenhed og fleksibilitet, som vil kendetegne fremtidens it-samfund. Open source er fri software udviklet i et åbent og frit miljø. Programkoden er frit tilgængelig og i princippet kan alle bidrage med at gøre programmerne bedre. Alle kan hente denne type programmer fra Internettet, installere dem på sin computer og anvende dem ubegrænset. General Public License (GPL) hedder licensen, denne type programmer udgives under.
Med open source oplever den private bruger og mindre virksomheder glæden ved at bruge avanceret software, som hentes hjem, installeres på computeren og anvendes helt uden begrænsninger. Tekstbehandling, regneark, Internet-browsere, billedbehandling og meget mere er eksempler, brugeren frit kan installere og bruge. Desuden behøver større virksomheder med egen it-afdeling og ressourcer til at implementere programforbedringer ikke at genopfinde den dybe tallerken, men kan genbruge det meste af den eksisterende kode og koncentrere sig om at udvikle programkode til specielle opgaver.
Men også i offentlige virksomheder er det hensigtsmæssigt at anvende open source. Folketinget har besluttet at anvende åbne standarder, de vil gøre det lettere at udveksle data mellem forskellige programmer.
De store firmaer
Hvordan opbygning af data realiseres i Microsofts kontorpakke er en hemmelighed, som Microsoft holder tæt ind til kroppen. Open source-programmerne derimod anvender åbne standarder, så enhver systemudvikler og programmør kan lave et program, som udveksler data med andre programmer.
En stat og dens institutioner bør i særdeleshed være opmærksom på, at data er tilgængelige for borgerne, understreger Richard Stallmann, der er en af grundlæggerne af den fri software-bevægelse. I et interview til Version2 udtaler han: ” … at flytte offentlige virksomheder til fri software er vigtigt af flere årsager. For det første fordi offentlige virksomheder skal have kontrol med deres egen databehandling, som de jo udfører på vegne af borgerne. De må ikke tillade at kontrollen med databehandling overføres til private, men det er præcis, hvad der sker med brugen af et proprietært program…”
Modsætningen til fri software er de markedsdominerende proprietære programmer udviklet af store softwarefirmaer. Kun softwarefirmaet, der har udviklet det enkelte program, har adgang til kildekoden og kan lave rettelser samt ændringer. Hvis en kunde ønsker at få lavet forbedringer, så er kunden afhængig af programleverandøren, som bestemmer hvilke rettelser, der kan laves og til hvilken pris. Der opstår et monopol, softwarefirmaet favoriseres på bekostning af kunden. I modsætning til open source hvor kunden bestemmer, hvem der skal lave forbedringer i programmerne samt hvilke ændringer der skal laves. Herved opnår kunden uafhængighed af software-leverandørerne.
Hemmeligholdelse
Med introduktionen af den personlige computer omkring 1980 begynder softwarefirmaerne at massefremstille programmer og markedsfører dem på samme måde som andre industriprodukter. Kildekoden begynder de også at hemmeligholde samtidig med at de værner om deres eneret til kopiering af softwaren. I protest mod fremkomsten af software-husenes proprietære programmer dannes i 1985 et frit og åbent programudviklingsmiljø. Det får navnet Free Software Foundation (FSF) og bliver forgængeren til open source-miljøet. FSF laver en licens – General Public License (GPL) og opstarter GNU-projektet, hvor en lang række programmer udvikles. I starten af 1990erne bliver Linux-kernen føjet til og i dag er GNU/Linux et funktionelt, stabilt og platformsuafhængigt operativsystem, som overgår mange sammenlignelige operativsystemer.
I erkendelse af at gode programmer ikke er resultatet af en enkelt eller ganske få personers indsats, så er ubegrænset adgang til kildekode og programmer en betingelse i udviklingen af fri software. Desuden er det muligt med Internettet hurtigt og hyppigt at formidle bidrag og kendskab til et udviklingsforløb. Med indsigtsfulde og lidt karismatiske projektledere så har open source-miljøet været i stand til at forføre og engagere tusindvis af programmører, så der i dag er mere end 5000 programmer (iflg. www.fsf.org) udgivet under GPL-licensen.
Fri software og open source er ikke bare en ny type programmer, men en hel ny måde at skabe et produkt, der fuldstændig vender op og ned på den måde, vi hidtil har skabt varer og ydelser på. Det er fremtidens software, der erstatter det gamle industrisamfunds monopol og lukkethed med åbenhed, frihed, fleksibilitet og lignende egenskaber, der ofte viser sig at være væsentlig bedre til at skabe software end tilsvarende traditionelle programudviklingsmetoder indenfor udvikling af proprietær software.
Internettet gjorde det muligt hurtigt og effektivt at kommunikere med andre deltagere i et open source-projekt, og blev dermed et effektivt redskab til at understøtte den nødvendige åbenhed og frihed. Internettet signalerer et paradigmeskift indenfor informationsformidling analog med det paradigmeskift, der skete med opfindelse af bogtrykkerkunsten i 1450. Internettet gør det muligt for alle at kommunikere med alle. Mens bogtrykkerkunsten gjorde det muligt for nogle få at kommunikere med mange. Mange Internet-miljøer benytter sig af denne mulighed, det gælder også udviklingen af open source-programmer.
Etiske krav
Internettets paradigmeskift i informationsformidling samt nytænkning og ændring i programudviklingsmetoder er kun toppen af isbjerget. Der vil være mange andre områder, hvor der sker afgørende skift i måden at skabe varer og ydelser på, men åbenhed og frihed vil være grundlæggende egenskaber ved fremtidens succesrige produktionsmåder.
Etiske krav og ansvarlige valg formulerer vi gerne indenfor andre områder. Vores mad skal eksempelvis bestå af rene råvarer, gerne økologiske fra en bondemand vi kender – nærhed, renhed, ansvar og minimal bearbejdning er krav, der stilles til varerne fra jord til bord. Energiforsyning stiller vi også krav til, vindmøller leverer i dag mere end 20 % af vores el-forbrug. Men også solvarme, ethanol og biodiesel kan laves herhjemme, energien kan skabes omtrent hvor den forbruges, og gør os mindre afhængige af udlandet. Valgfrihed, uafhængighed, nærhed og ansvar præger vores energiforsyning.
Indenfor IT-området er det også muligt at stille krav og træffe etiske valg, anvendelse af open source vil understøtte følgende værdier:
– Frihed, til at vælge programmer og bruge dem ubegrænset, herunder ubegrænset mulighed for at udveksle data med andre programmer.
– Åbenhed, som gør det muligt at lave ændringer og tilpasninger i programkoden.
– Nærhed realiseres ved, at brugeren selv kan udføre rettelser og ændringer i programmet.
– Uafhængighed af leverandører, medfører reel konkurrence, lavere priser og højere kvalitet.
– Fleksibilitet, i betydningen at det er nemt at tilpasse brugerens krav.
– Ansvar, fordi brugerens behov sættes i centrum og ikke hvad der er mest profitabelt.
– Systemuafhængighed, open source kan afvikles på de fleste platforme, f. eks både PC, Macintosh, minicomputere etc.
Med denne kronik er det forhåbentlig synliggjort, hvilke muligheder der er i fri software. Richard Stallmann har engang sammenlignet kildekode med madopskrifter. Madopskrifter er fri, du må bruge dem, ændre dem og forære dem væk, hvis du vil.
Kildekoden til et program er opskriften på, hvordan computeren skal udføre en opgave og bør være lige så frit tilgængelig som bageopskriften på et brød.
Klaus Ankerstjerne Eriksen (forfatter og datamatiker),
Kronik trykt i Information d. 7. juli 2007.