6. Internet

Posted on by

Internettet er et verdensomspændende computernetværk, som består af mange mindre netværk. En internetudbyder er et typisk netværk koblet op på Internettet, som tilbyder sine kunder en forbindelse samt en lang række tjenester. I figur 1 fremgår det hvordan brugernes computere er koblet op til udbydere, der formidler forbindelse til resten af Internettet.

fig21_inFigur 1 : Hvis Hans ønsker at se en hjemmeside, som Grethe har lagt ud på nettet, så etablerer han forbindelse til nettet via sin udbyder, der formidler forbindelse videre til Grethes udbyder, der opbevarer hendes hjemmeside og sender en kopi af hjemmesiden retur til Hans via hans udbyder.

Internettet er dynamisk og gennemgår en rivende udvikling – det er svært at bestemme nøjagtig hvad Internettet er, fordi dets form i dag har ændret sig afgørende i morgen. Alligevel er det muligt at fremsætte følgende formelle definition af Internettet :
• Internettet er et globalt netværk, der bygger på en entydig adressering, som er formuleret i Internetprotokollen (IP).
• Internettet er et globalt netværk, hvor dataoverførsel sikres gennem en fælles standard, der er formuleret i Transmison Communication Protocol (TCP).
• Internettet stiller en række tjenester til rådighed, fx. USENET, Email og www.
Ovenstående definition er formuleret af FNC (Federal Networking Council), som er en amerikansk institution, der har til formål at koordinere og styre amerikanske initiativer på Internet-området.

Adresser
Information på Internettet præsenteres typisk i form af hjemmesider. Browseren er et program, der henter og viser hjemmesider på brugerens computer. At browse betyder at bladre og browseren gør det muligt for brugeren at ”bladre” gennem hjemmesider på Internettet.

Adressen på en hjemmeside kaldes et link, med browseren er det muligt at surfe fra et link til et andet link. Et link kan være et internt link, der refererer til et andet sted på hjemmesiden, det kan være et internt link, der refererer til et dokument på samme server eller det kan være et externt link, der refererer til et dokument på en anden server. Som det fremgår af Internetdefinitionen ovenfor, så er adresseringen et af de tre forhold, der definerer selve begrebet Internet.

Et link kaldes også for en URL (Uniform Ressource Locator) og kan exempelvis være : http://www.dsb.dk/togrejser/indland/rejseplan.html

Linkadressen kan splittes op i dele, som kan forklares på følgende logiske måde :
<protokol> <IPadresse/domæne> <s> <dokumentnavn>

Protokol er en besked til browseren om, hvilken type dokument der skal hentes og dermed en besked om, hvordan browseren skal kommunikere med et dokument og den server dokumentet ligger på.

IPadresse/domæne er adressen på selve det website, brugeren ønsker at etablere forbindelse til. Domænet er knyttet til en IPadresse. IPadressen gør det muligt entydigt at referere til den server, hvorpå ens dokument ligger.

Sti kan sammenlignes med en sti i din computers mappestruktur, det er selve vejen ned til den mappe, hvori dokumentet ligger, som du vil have fat i.

Dokumentnavn er selve navnet på det dokument, du ønsker, at din computer skal vise.

Ovennævnte kan sammenlignes med at gå på biblioteket og låne fx. H.C.Andersen eventyr ”Den grimme ælling”. Protokollen er et dansk folkebibliotek, hvor jeg kan låne danske bøger, får hjælp af dansksprogede bibliotekarer og låner bøger efter de regler, der gælder her i Danmark. Adressen er postadressen på biblioteket – fx. Østergade 11, 5492 Vissenbjerg. Stien til bogen kan være fjerde reol, tredje hylde, bog nummer 23. Dokumentnavnet er selve bogens titel : ”Den grimme ælling”.

Hjemmesider
Hjemmesider indeholder en stor del af den information, vi kan tilegne os fra Internettet. Hjemmesider minder om et textdokument i et textbehandlingsprogram med den forskel, at de understøtter en multimediefremstilling af et budskab, fx. grafik, lyd og video udover almindelig text. HTML (Hyper Text Markup Language) kaldes den kode som hjemmesider implementeres i. Udover at understøtte multimediefremstilling af et dokument, så er det også muligt at indsætte links i et dokument, hvilket understøtter hurtig adgang til Internettets enorme mængder information.

browserindhold_ex1

Figur 2 : Eksempel på et dokument som det vises i en browser. Til højre samme dokument med HTML-koder. De fleste browsere kan vise HTML-koden, fx. ved at klikke på undermenuen Vis og vælg kilde.

 

Søgning
Internettet adskiller sig fra andre medier ved følgende særlige kendetegn :
• Der er nem adgang til enorme mængder information.
• Informationsformidlingen er interaktiv, dvs. brugeren og Internet er i stand til at udvexle information i dialogform.
• Internettet anvendes som et multimedie, dvs. at budskaber formidles både med text og med lyd, grafik, video, animationer etc.
Det har gjort det til et meget udbredt medie til at formidle information. Den store udbredelse har medført, at der er mange hjemmesider. Som regel er der mange flere hjemmesider, der kan svare på de spørgsmål, man har end man kan overkomme at læse. Derfor er der behov for redskaber, der kan hjælpe med at finde den rette information på nettet. Søgerobotter og søgekataloger er redskaber, der kan hjælpe med at finde brugbar information.

Søgerobot og søgekatalog
Yahoo, dmoz og ni er exempler på internetportaler, dvs. tjenester der gør det nemmere for brugerne at få adgang til internettets store informationsmængder. Internetportalerne stiller søgetjenester til rådighed ifa. søgerobotter og søgekataloger. En søgerobot er et program, der har et søgeudtryk som input og returnerer links til hjemmesider, der matcher søgeudtrykket. Et søgeudtryk er et eller flere ord adskilt af nul eller flere operatorer.

Søgerobotten gennemløber hjemmesiderne på Internettet og returnerer ukritisk alle links på hjemmesider, der matcher søgeudtrykket. Til forskel fra søgerobotten er søgekataloget et redigeret index over hjemmesider. I søgekataloget er der ansat folk, der afgør om en hjemmeside opfylder betingelserne for at blive registreret og kategoriseret i en af søgekatalogets kategorier. Til forskel fra søgerobotten er der via søgekataloger adgang til langt færre hjemmesider, til gengæld opfylder de forhåbentlig langt større kvalitetskrav. I et søgekatalog er hjemmesiderne struktureret i et hierarki af kategorier og underkategorier.

Med udgangspunkt i et generelt katalog, der dækker det emne som brugeren søger information om, bevæger brugeren sig gennem underkataloger, for til sidst at nå frem til netop det specielle katalog, som indeholder den søgte information. Metoden kan sammenlignes med emneinddelingen på et bibliotek. Hvis jeg ønsker at finde noget om teleskopkonstruktion, så skal jeg på biblioteket finde det under naturvidenskab – fysik – astronomi. I søgekataloget starter jeg exempelvis med at lede i naturvidenskab – astronomi – observatorier.

Boolsk søgning
I en søgerobot indlæser brugeren et udtryk, hvorefter søgerobotten gennemløber hjemmesiderne på Internettet. Søgerobotten returnerer herefter alle de links til hjemmesider, som opfylder betingelserne i søgeudtrykket. Metoden med et søgeudtryk som input og en liste over links som output kaldes også boolsk søgning.

Boolsk søgning eller boolsk algebra som det også kaldes, kan sammenlignes med almindelig algebra, som vi kender det fra matematik. Exempelvis er (a + b) – c et gyldigt udtryk, der jo netop er kendetegnet ved at være opbygget på følgende måde : udtryk operator udtryk. På samme måde kan et boolsk udtryk bestå af et udtryk efterfulgt af en operator og et udtryk. Men i boolsk algebra repræsenterer udtryk kun værdierne sand eller falsk. Operatorerne er særlige boolske operatorer oftest AND, OR og NOT.

Et boolsk udtryk er opbygget på samme måde som et udtryk i almindelig algebra, boolsk-udtryk boolsk-operator boolsk-udtryk = resultat, hvor resultat kan antage værdien falsk eller sand. Hvis den boolske operator er OR, så vil resultatet være sandt, hvis enten det ene udtryk er sandt eller det andet udtryk er sandt eller hvis begge udtryk er sande, kun hvis begge udtryk er falske vil OR-operatoren returnere værdien falsk. Hvis den boolske operator er AND, så vil resultatet kun være sandt, hvis begge udtryk er sande, ellers vil AND-operatoren returnere værdien falsk. Som det fremgår af figur 3 returnerer NOToperatoren en værdi fra et enkelt udtryk, hvis udtrykket er sandt returnerer NOT-operatoren værdien falsk og hvis udtrykket er falsk returneres værdien sand.

fig_sandhedstabel

Figur 3 : AND-operatoren returnerer kun sand hvis begge værdier er sande. OR-operatoren returnerer kun falsk hvis begge værdier er falske. NOT-operatoren inverterer den værdi den modtager.

Et søgeudtryk i en søgerobot er et boolsk udtryk, søgerobotten returnerer adresser på hjemmesider, der opfylder betingelserne i søgeudtrykket.

Eksempel : jeg ønsker at finde noget om EU og EF.

Nedenfor angives hvor mange adresser dvs. links på hjemmesider, søgerobotten returnerer.

EU 59.000

EF 39.900

EU AND EF 33.300

EU OR EF 69.100

Exemplet kan også illustreres på følgende måde :fig23_bool

Figur 4 : AND-operatoren returnerer kun fællesmængden. OR-operatoren returnerer foreningsmængden.

Med yderligere et exempel vil jeg forsøge at illustrere, hvordan boolsk søgning kan anvendes i en søgerobot.

Jeg vil bygge en stjernekikkert og foretager følgende søgninger efterfulgt af antal returnerede links:
astronomi 10031
astronomi AND kikkert 214
astronomi AND (kikkert OR teleskop) 407
astronomi AND NOT astrologi AND (kikkert OR teleskop) 390
astronomi AND NOT astrologi AND (kikkert OR teleskop) AND byg-selv 1

Det første søgeudtryk returnerer alt for mange links, med andet, tredje og fjerde søgeudtryk reduceres antallet af links og med det sidste søgeudtryk returnerer søgerobotten kun en side, hvilket næsten er for få sider.

Som det fremgår af exemplet er det muligt at opbygge sammensatte og komplicerede søgeudtryk, der returnerer et begrænset og overskueligt antal links på relevante hjemmesider. Det kræver rutine at opbygge søgeudtryk og finde på relevante ord der kan indgå i søgeudtrykket, men prøv selv.

Ovenfor er vist de meste almindelige boolske operatorer, men de realiseres forskelligt i de forskellige søgerobotter. Desuden findes der yderligere operatorer som fx. NEAR, ”…”, ? og +. Men disse variationer afhænger af de enkelte søgerobotter. Er du i tvivl om deres betydning og hvordan de anvendes, så rådfør dig med søgerobotternes hjælpefunktioner.

E-mail
Email har sin oprindelse helt tilbage fra Internettets start og kan sammenlignes med filoverførsel, der bærer præg af at være kommunikation mellem mennesker. E-mailsystemer kan opdeles i 2 dele – brugergrænseflade og beskedformidling – som det fremgår af figur 5.

Email har haft stor udbredelse og popularitet lige siden starten af Internettet. Fordelene sammenlignet med snailmail (traditionel postudbringning) er :
• Hurtig overførelse af beskeder.
• Beskeden er ligeså hurtig fremme som en telefonforbindelse, men forudsætter ikke, at modtager er tilstede.
• Har du adgang til en computer, kan du læse indholdet i din postkasse, uanset hvor i verdenen du befinder dig.
• Email understøtter dialog, det er nemt og logisk at svare på en besked.
• Det er nemt at videresende Email.
• Det er let at sende Email til flere modtagere.

 

fig25_mail

Figur 5 : E-mailhåndtering kan splittes op i 2 dele, en brugergrænseflade som de fleste kender fra fx. Outlook Express. Og selve beskedformidlingen som Internetudbyderen håndterer.

Ligesom traditionel postuddeling overføres email via postkasser der kaldes mailboxe. Mailboxe administreres af Internetudbyderen. Brugeren kan bl.a. udføre følgende operationer vha. E-mailprogrammet :
• Hente indhold i mailbox.
• Sende beskeder via mailbox.
• Lave nye beskeder.
• Besvare modtagne beskeder.

En besked består af en header og en body. Headeren indeholder bl.a. flg. felter :

Til :                                   modtagers E-mailadresse.
Carbon copy (cc:) :         flere modtageres E-mailadresse.
Blind carbon copy (bcc:) : flere modtageres E-mailadresse usynlig for andre modtagere.
Emne :                              sigende overskrift der beskriver beskedens indhold.
Dato :                                tidspunkt for afsendelse.

I headeren tilføjes også forskellige systemoplysninger, der gør det nemt for E-mailprogrammet at overføre evt. yderligere beskeder mellem modtager og afsender.

I bodyfeltet er selve beskeden, der bør skrives i almindelig textformat så alle postprogrammer kan gengive beskeden. Indholdet i bodyfeltet bliver ikke krypteret, og da en mail kan passere adskillige postservere inden den når frem til modtageren, vil indholdet være lige så åbent og tilgængeligt som indholdet i et postkort.

Selve beskedformidleren er en server (fx. hos en Internetudbyder), som administrerer brugernes mailboxe. Når en bruger sender en besked, kontrolleres den af beskedformidleren. Herefter lægges beskeden i modtagerens mailbox eller sendes ud på nettet, hvis modtageradressen tilhører en anden beskedformidler/udbyder.

fig26_oemess
Figur 6 : I headeren fremgår det, hvem beskeden sendes til (Til: og Cc:) samt beskedens overskrift (Emne:), i bodyfeltet er selve beskeden.

For at sende en Email skal modtagerens adresse anføres. Adressen udpeger entydigt en mailbox og er opbygget på følgende måde :

navn@domain.topdomain fx. ke@aigis.dk Bemærk æ, ø og å må ikke bruges.
navn er det navn brugeren ønsker at bruge, hvis det er ledigt.
domain er navnet beskedformidleren har valgt at bruge (fx. gmail, msn eller tdc).
topdomain er 2 eller 3 bogstaver der angiver hvilket land eller organisationstype domain og navn tilhører. .dk angiver at adressen tilhører en mailbox i Danmark.

Råd og vink om e-mailing

Ligesom der findes uskrevne regler for, hvordan vi kommunikerer med hinanden, fx. starter vi en telefonsamtale med præsentation, man snakker ikke i munden på hinanden, unødig kritik undgås etc. så er der også uskrevne regler for, hvordan man E-mailer til hinanden. I punktform kan de opridses som følger :
• Uopfordret email, kædebreve, spam o.lign. er irriterende spild af modtagers tid og af båndbredde.
• Email-svar bør quot’es og irrelevante dele udelades. At quote en text, betyder at hver linie starter med et større end-tegn :

> dette er en text
> der er quotet
Med quoting er det let at se, hvad der bliver svaret på. De fleste postprogrammer quoter den text der svares på.

• Svar bør starte med re: i overskriften.
• Undgå ironi og sarkasme, det virker plat i en skriftlig besked.
• Store bogstaver bør undgåes, DET OPFATTES SOM UNØDIG RÅBEN!
• Brug ikke specialtegn og brug ikke HTML-kode.
• Formuler dig kort og præcist.
• Anvend sigende overskrift i emnefeltet.
• Email bliver ikke krypteret, fortrolige oplysninger bør ikke sendes i en mail.

Ovenstående regler er et udsnit af RFC1855 (RFC = Request For Comments) og kan sammenfattes i brug af almindelig sund fornuft og Email bliver et godt redskab til beskedformidling. RFC 1855 kan hentes på denne adresse : www.dtcc.edu/cs/rfc1855.html

Nyhedsgrupper/USENET
Nyhedsgrupper er en Internettjeneste udviklet af 2 amerikanske studenter i 1979. Nyhedsgrupper kaldes også for USENET og kan sammenlignes med email. Men hvor email er en-til-en-kommunikation, så er nyhedsgrupper en-til-mange-kommunikation. Hvor email oftest er en besked til en enkelt person, så har beskeder i en nyhedsgruppe mange modtagere.

Hver nyhedsgruppe er tematiseret, således at beskedernes indhold er afgrænset til nyhedsgruppens emne. Med andre ord så kunne en nyhedsgruppe også kaldes en debatgruppe, hvor alle kan sende indlæg, der vedrører det emne, som gruppen har vedtaget at diskutere. I nyhedsgruppens fundats fremgår det, hvad der må diskuteres. Indenfor disse rammer er det muligt at stille spørgsmål, udvexle meninger, svare på spørgsmål og kommentere andres indlæg.

For exempel i nyhedsgruppen dk.fritid.hus-og-have er det muligt at diskutere alt vedrørende fritid, hus og have, har dine tomater fået underlige sorte pletter og hænger de med bladene, så er det i denne nyhedsgruppe, du kan spørge om, hvad du kan gøre. Der er mange der læser dit spørgsmål og måske er der en eller flere, der kommer med et bud på, hvad du kan gøre. Det kan også være, at du læser et spørgsmål om noget, du har kendskab til og kan give et svar på.

Der findes mere end 50.000 nyhedsgrupper og ca. 200 af dem er danske. Der findes nyhedsgrupper om EDB, fritid, helbred, kultur, marked, politik, sport, teknik og meget andet.

fig28_ng

Figur 8 : En nyhedsbesked ligner email-formatet, men i feltet Nyhedsgrupper: fremgår det hvilken nyhedsgruppe beskeden sendes til. I Emne-feltet skrives en sigende overskrift.

Nyhedsgrupper – kort fortalt
En besked til en nyhedsgruppe indeholder en header og en body. Headeren omfatter :

Beskedmodtager : <land>.<gruppe>{.<undergruppe>}
Emne : <En sigende overskrift for beskedindhold >
Dato : <Tidspunkt for beskedens afsendelse>
… samt yderligere systemoplysninger …

Body omfatter selve beskeden, der ønskes sendt til nyhedsgruppen. Det kan være et spørgsmål, et svar, en kommentar eller lignende. Et svar/kommentar på et tidligere indlæg i nyhedsgruppen er opbygget på følgende måde, den del af texten der svares på quotes (se ovenfor i afsnittet E-mail). Desuden tilføjes der i emnefeltet i headeren et re: foran overskriften for beskeden.

Det er Internetudbydernes opgave at administrere nyhedsgrupperne, så brugerne har adgang til et repræsentativt udsnit af opdaterede nyhedsgrupper. Brugernes grænseflade til nyhedsgrupperne er en nyhedslæser, med hvilken det er muligt at sende og modtage beskeder i en nyhedsgruppe. Udover Outlook Express findes der mange andre gode nyhedslæsere.

Første gang nyhedslæseren anvendes udføres følgende 3 trin :
Indlæsning af liste over nyhedsgrupper. Internetudbyderen administrerer en liste over nyhedsgrupper, der er tilgængelige på udbyderens server, med en langsom forbindelse vil det tage nogle minutter at hente listen over nyhedsgrupper hjem til brugerens computer.
Abonner på udvalgte grupper. Den eller de grupper brugeren ønsker at følge med i udvælges fra listen over nyhedsgrupper. Det skal understreges, at et abonnement på en gruppe ikke koster penge. Herefter bestemmes i hvilket omfang, gruppernes indhold skal hentes hjem. Det anbefales kun at brevhovederne hentes hjem. En gruppe kan have mange tusinde beskeder, det kræver for meget tid og båndbredde at hente dem alle hjem.
Beskedudvælgelse. Når brevhovederne er hentet hjem i de grupper, der abonneres på, så udvælg de beskeder du vil læse. Den eneste information der er om de enkelte beskeder er oprettelsestidspunktet, afsenders kaldenavn samt beskedens brevhoved, som det fremgår af emne-feltet. De udvalgte beskeders indhold hentes herefter hjem og brugerens kan læse deres indhold.

Når du har læst indholdet af de beskeder, du har hentet hjem, kan du vælge at svare eller kommentere en eller flere af beskederne. Du kan også lave en helt ny besked til en gruppe, det kaldes at starte en tråd. Tråden er en dialog, der tager udgangspunkt i startbeskedens oplæg, hvorefter nyhedsgruppens øvrige deltagere bidrager med svar og kommentarer. Den der startede tråden, må også gerne afslutte tråden, når dialogen er ved at være slut.

Det hænder at en tråd oprettes i en gruppe, der ikke passer til gruppens fundats. En tråd der exempelvis starter i dk.edb.internet kan udvikle sig til at høre hjemme i dk.edb.internet.udbydere. Det er da muligt, at en af deltagerne i gruppen sender tråden videre til den rette gruppe, hvilket kaldes at FUTTE en besked. (FUT : Follow Up To). Det er også muligt at starte den samme tråd i flere grupper, hvilket gøres ved at skrive nyhedsgruppernes navne i til-feltet i beskedens header. Crossposting kaldes det når den samme besked sendes til flere grupper. Det er ikke særlig velset og bør undgås.

Hver nyhedsgruppe har en fundats, af hvilken det fremgår, hvad der diskuteres i gruppen. I fundatsen fremgår det bla. gruppens gyldighedsområde, forholdet til andre grupper, etc. I nyhedsgrupper må man sædvanligvis kun anvende almindelig text. Bekeder der ikke er textfiler, kan evt. sendes til en binaries-gruppe. Reklamer og annoncering må kun sendes til gruppen dk.marked.

Vil du vide mere om nyhedsgrupper, så prøv dette link : www.usenet.dk

Netikette
I afsnittet om E-mail blev det gennemgået, hvilke uskrevne regler der er gode at følge, når man anvender E-mail. De samme regler gælder for nyhedsgrupper og kan i øvrigt suppleres med følgende :
• Husk at mange læser din besked, som er tilgængelig på servere i lang tid. Du skal også kunne stå ved det du skriver i morgen.
• Der findes personer, hvis eneste bidrag til nyhedsgrupperne er irettesættelser og stavekontrol, den slags er off-topic (OT), dvs. udenfor emnet og udstiller dem som umodne begyndere – spild ikke din tid på den slags.
• Ignorer mudderkastning.
• Indlæg bør følge nyhedsgruppens fundats.
• I et svar vil det ofte være passende, at sætte det man svarer på øverst i beskeden, hvorefter selve svaret kommer.
• Debatterer du med en modpart om noget, der ikke har relevans for gruppen, så anvend E-mail. Du kan altid opsummere jeres dialog i et nyt indlæg i tråden.
• Den der har taget initiativ til en tråd, må gerne afslutte tråden, når diskussionen kører i ring og der ikke kommer nye synspunkter. Sig pænt tak for diskussionen og slut eventuelt med EOD (End Of D iscussion).
• Brug det almindelige ASCII-tegnsæt, HTML må anvendes i dk.test, og vedhæftede filer må kun sendes i binaries-grupperne.

Se i øvrigt RFC1855 http://www.dtcc.edu/cs/rfc1855.html og http://www.usenet.dk/netikette/

Der gælder iøvrigt samme generelle regel for nyhedsgrupper som for e-mail, brug din sunde fornuft og nyhedsgrupperne bliver et godt redskab til udvexling af information, erfaringer og viden.

Internet og computerteknologi – et paradigmeskift
Computeren og Internettet markerer et paradigmeskift for informationsformidling. Et paradigmeskift der har betydet en afgørende ændring i vores måde i at skabe og formidle information, en ændring der har karakter af at være informationsteknologisk revolution. To gange tidligere er der forekommet paradigmeskift i menneskets måde at skabe og formidle information.

Det skrevne ord blev udviklet for flere tusinde år siden og gjorde det muligt at fastholde viden i en tid, hvor det ellers var myter og tro, der havde afgørende indflydelse på samfundsudviklingen. Viden blev skrevet ned, overleveret og husket, der var tale om et paradigmeskift, som markerede afgørende ændring i den måde mennesket hidtil havde kommunikeret.

I dag har gamle tænkere som Arkimedes, Aristoteles, Platon, Euclid m.fl. stadig indflydelse på vores verdensanskuelse, i kraft af de texter de skrev for mere end totusinde år siden. Men det var en lille afgrænset samfundsgruppe der skabte, formidlede og tilegnede sig information i form af det skrevne ord.

Det trykte ord er det andet paradigmeskift. Gutenberg udvikler bogtrykkerkunsten og i 1455 trykker han den første bog. Viden der førhen blev skrevet af i hånden, kan nu publiceres hurtigere, i større omfang og billigere. Det blev muligt for mange at skaffe sig publikationer, der førhen var forbeholdt konger, fyrster og de gejstlige.

I dag modtager vi det trykte ord i bøger, aviser, tidsskrifter og andre tryksager. Store mængder information og viden kanaliseres ud til læserne, men selve informationen skabes stadig af en forholdsvis lille gruppe informationsproducenter.

Det interaktive ord medfører et tredie paradigmeskift. Computeren og Internettet resulterer i en afgørende ny måde at formidle viden og information. Der forekommer et paradigmeskift, hvor det er muligt at tilegne sig store mængder information ved hjælp af den ny informationsteknologi. Men samtidig er det også muligt selv, at komme til orde.

Computeren og Internettet medfører en afgørende ny kommunikationsform, hvor brugeren aktivt modtager og udsender information til Internettets millioner af brugere. Det interaktive ord adskiller sig fundamentalt fra det skrevne ord og det trykte ord.

Web 2.0
Internettet gennemløber til stadighed en udviklingsproces. Nye faciliteter kommer til og andre faciliteter anvendes i mindre omfang eller slet ikke. Men grundsubstansen er stadig den samme, ved hjælp af en server (stor computer som din Internetudbyder eksempelvis stiller til rådighed) og entydig adressering, så er det muligt at oprette et hjemmesidedokument, sende en mail, overføre en fil eller udføre nogle af alle de andre tjenester på Internettet.

Internettet har dog gennemgået en udviklingsproces i et omfang, så det adskiller sig væsentligt fra det Internet der var adgang til for ca. 15 år siden. Web 2.0 kaldes de nyeste tjenester og er karakteriseret ved at understøtte sociale relationer mellem brugere af Internettet.

Exempler på web 2.0 er sociale netværk, Blogs, Wikipedia, Youtube, podcast, flikr, RSS, second world og mere. Nedenfor gennemgåes nogle af disse exempler.

Weblog
Weblog eller bare blog er en slags dagbog på Internettet. Mange blogs handler om enkeltpersoners skriblerier, men der er også en del blogs, der er tematiseret omkring et emne og hvor skribenter på bloggen bidrager med omfattende viden.

Bloggeren kaldes skribenten bag en blog. Den sidste besked lægger øverst i stakken af beskeder og som regel er det muligt for alle at kommentere, det der bliver skrevet på bloggen.

Hvis du vil prøve at oprette en blog, så er her links til populære websites, hvor du kan oprette din egen weblog:
blogbar.dk/
www.blogger.com
easyblog.dk/
wordpress.com

Vil du se eksempler på blogs, så følg disse links:
overskrift.dk/
blogbot.dk/
www.danskeweblogs.dk/

Wikipedia
Wikipedia er et online leksikon oprettet og administreret af frivillige. Alle kan bidrage med artikler i Wikipedia. Typisk vil artiklerne i Wikipedia være længere og mere uddybende end artiklerne i et traditionelt leksikon.

Wikipedia-skribenterne har typisk en detaljeret indsigt i de emner de skriver om. Ofte vil der være flere skribenter til at skrive en artikkel, som bidrager med det bedste de ved om et bestemt emne.

Wikipedia er et godt og anbefalelsesværdigt opslagsværk, men det har sine begrænsninger. Nogle emner kan det være vanskeligt at lave en entydig beskrivelse af. F.ex. er der mange meget forskellige opfattelser af mellemøstkonflikten, det vil være et emne, der er vanskeligt at beskrive i Wikipedia.

Wikiepedia findes på mere end 250 sprog og omfatter mere end 10 millioner artikler, hvoraf de 98.000 er på dansk (pr. 7. december 2008).

Link til Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Forside

Podcast
Podcast eller podcasting er et værktøj til at udgive lyd- eller videofiler på Internettet. Danmarks Radio podcaster mange af deres udsendelser. Hvis du vil høre en radioudsendelse, der har været sendt, så er det muligt at downloade lydfilen, som en mp3-fil og efterfølgende kan du høre den på din computer, mp3-afspiller eller et andet medie.

Links til mere viden om podcast:
http://www.dr.dk/Podcast/A-G.htm
http://cfu.emu.dk/gskit/podcasting/
http://db.podhead.dk/pod/pod_forside$.startup
http://www.sdu.dk/Nyheder/RssPodcast.aspx
http://www.podblog.dk/

RSS
I stedet for at surfe rundt for at finde de sidste opdaterede sider med nyheder, så er det muligt at de seneste nyheder kommer til dig. De fleste nyhedsmedier bruger RSS feeds. Som regel vil du kunne vælge mellem forskellige feeds. Eksempelvis kan et nyhedsmedie have feeds for nyheder, indland, udland, sport m.m. Hvis du vælger feed for sport, får du tilsendt de seneste sportsnyheder direkte til din browser. Bare klik på det ikon der ser sådan her ud: og følg guiden.

Links til mere viden om RSS feeds:
http://www.dr.dk/Nyheder/Service/rss.htm
http://rsskataloget.dk/
http://www.it-borger.dk/Trends/internet/rss

Facebook, myspace, arto.dk …
Facebook, myspace, linkedin, myface, arto og mange andre websites er exempler på sociale netværk på Internettet, hvor brugere kan oprette en profil og komme i kontakt med andre brugere.

Det er muligt at komme i kontakt med gamle skolekammerater, kolleger eller andre bekendte. Man kan uploade billeder, sende små applikationer eller chatte i disse miljøer.

Mange sociale netværk har en afgrænset målgruppe, et bestemt formål eller stiller en særlig tjeneste til rådighed. Her er en oversigt over nogle af de mest udbredte:
arto målgruppen er børn og unge i Danmark.
facebook åbent socialt netværk for alle.
fotolog netværk for foto-blogging.
hi5 endnu et åbent socialt netværk for alle.
last.fm fællesskab omkring musik.
linkedin skaber forbindelse mellem professionelle indenfor alle fag.
mandala socialt og professionelt netværk for mennesker i udvikling.
myspace åbent fællesskab for alle.
ryze etablerer netværk indenfor erhverv og karriere.
orkut online fællesskab til et mere aktivt og stimulerende socialt liv!
tribe.net åbent online fællesskab for alle.
youtube upload og del video med resten af Internettet.
xing fællesskab til at vedligeholde forretningsforbindelser.

Til slut
Jeg håber, du har fået en ide om, hvad Internettet er for noget. Den bedste måde at lære at bruge Internettet er ved at prøve sig frem. Og så er det tilladt at spørge kolleger, venner og familie til råds, når man støder ind i et problem, der ikke lige er til at overskue. Nedenfor har jeg tilføjet nogle link til hjemmesider, der indeholder mere viden om Itnernettet.

God fornøjelse på Internettet og husk nu, at der også findes en rigtig fysisk verden udenfor Internettet 😉

Link til mere viden om Internettet:
www.db.dk-bib-tutorials-Internet-default.htm
www.it-borger.dk/laer-om-it/internet
www.computer-klubben.dk/ www.dr.dk/Klikstart/

Oprettet januar 2002; sidst opdateret december 2008.